BLOG: Trump har ændret det politiske landskab for altid

61 millioner amerikanerne gjorde Donald Trump til præsident, fordi de billedligt talt ønskede at bombe det hus, der kaldes Amerikas Forenede Stater, og bygge det op på ny.

Det, skal jeg da lige love for, er lykkedes.

Trump har gjort præcis, hvad han lovede de mennesker, der opfatter sig selv som det tavse flertal.

Han har i sit første år som præsident sendt chokbølger gennem parnasset og fået både tilhængere og modstandere i Washington DC til smånervøst at ryste i bukserne, fordi de aldrig helt ved, hvad der kommer fra præsidentens mund eller snarere hånd, når han tænder for Twitter og går i gang med sine tirader.

Vi, der bor i landets hovedstad, behøver ikke længere sætte uret for at blive vækket om morgenen, for Trumps søvnbehov – eller mangel på samme – trumfer os alle, så vi bliver gerne vækket af præsidentens første tweets, inden klokken slår seks om morgenen.

Trumps Twitter er blevet Amerikas nye ”talk of the town”. Hans direkte kommunikation til sine over 40 millioner følgere sætter effektivt dagsordenen for, hvad han synes, amerikanerne bør tale om lige nu.

Og det giver et unikt indblik i, hvad landets præsident tænker og føler lige nu. Hans impulsive udfald får de fleste til at reagere med et ”skrev han virkelig det?,” ”mener han i sandhed det nu?,” og hans tilhængere jubler ”Yes – endelig en præsident, der taler og formulerer sig som os”.

Men Trumps tweets har samtidig medvirket til at skabe det kaos, som unægtelig har kendetegnet hans administration i dette første år.

For både hans ansatte og de politikere, han skal forhandle med i Kongressen, bruger en hel del tid på at analysere de synspunkter, Trump giver udtryk for på Twitter – og som ofte skifter, når tirsdag bliver til onsdag.

Udenlandske diplomater har også haft travlt med at navigere i det nye politiske landskab, hvor de ikke helt er klar over, hvem de skal stole mest på: præsidenten eller hans ministre og embedsmænd.

Ingen kan beskylde Trump for at være detaljerytter. Han keder sig, når han bliver præsenteret for for mange nuancer, eller når der går for mange paragraffer i samtalen.

Præsidenten lægger de store linier, anviser en retning, siger, at sådan vil han gerne have det, men interesserer sig ikke synderligt for processen, og hvordan hans folk opnår de resultater, han stræber efter.

Og det er lige præcis derfor, hans vælgere fortsat er så vilde med ham. For han gør just, hvad de har bedt ham om. Han indtager positionen som administrerende direktør for forretningen Amerika.

Han spilder ikke sin tid på det sædvanlige politiske ævl og kævl i Washington. På den måde har Trump vist sig at være den ”disrupter in chief,” som nogle har døbt ham.

Han er rimelig ligeglad med substansen – er for eksempel ikke særlig bekymret for, at de vedtagne skattelettelser belaster den nationale gæld yderligere, så længe Republikanerne blot blev enige om at lette skatten i en eller anden form, sådan som han havde lovet i valgkampen.

At Trump som tidligere forretningsmand er mere administrerende direktør end traditionel præsident har også vist sig ved en himmelråbende inkompetence i den måde, han sammensatte sit hold de første måneder.

Det var ikke just den storpolitiske studenterhat, der tyngede de rådgivere, han omgav sig med.

Der findes et meget retvisende foto, der er taget i Det Ovale Værelse kort tid efter, Trump havde sat sig i stolen som præsident. Ingen af de nærmeste rådgivere, der arbejdede for ham i første halvdel af 2017, er længere i Det Hvide Hus.

Den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn fik sparket efter blot få uger. Stabschef Reince Priebus og talsmand Sean Spicer tog også begge benene på nakken, og chefideologen Steve Bannon røg i sensommeren. Vicepræsident Mike Pence er den eneste på fotoet, som stadig er med på holdet.

Til gengæld har Trump demonstreret, at han fortsat er en fantastisk sælger, at hans ”brand” er ligeså stærkt – måske endda stærkere – end det var før valgsejren.

MEN – og det er et afgørende men – Trump kan kun sælge sig selv og det, han står for som uortodoks ikke-politiker.

Han har sværere ved at markedsføre og støtte de traditionelle (levebrøds-)politikere, der meget snart skal i valgkamp forud for midtvejsvalget i november.

Trumps forsøg på at hjælpe både en senatskandidat i Alabama i december og en guvernør-kandidat i Virginia i november slog fejl.

Begge tabte, fordi vælgerne godt kan se forskellen på den ægte vare – folkets mand – mod systemets kandidater.

Her et år efter han tiltrådte som præsident har Donald Trump rusket gevaldigt op i politik, som vi kender det, og præcis smidt den bombe, han lovede og prioriteret amerikanske interesser over alt andet.

Det har skabt et Washington, der er endnu mere dysfunktionelt end det var tidligere, og hvor polerne er endnu skarpere end før. Det er et politisk og administrativt rod.

Men hvem der skal sætte tingene på plads igen og bygge de smadrede institutioner op igen, kerer Trumps vælgere sig mindre om.

Fordi for dem – de 61 millioner – væltede han huset.

Præcis som han lovede.