Donald Trump

KOMMENTAR: Indrøm det, Trump-kritikere - det handler jo ikke om Trumps vægt

KOMMENTAR: Præsidentens helbred har i lang tid været genstand for stor offentlig interesse og debat.

KOMMENTAR: Der er blevet skrevet og talt meget om præsident Trumps helbred de seneste dage. Særligt efter udgivelsen af forfatteren Michael Wolffs bog 'Fire and Fury: Inside the Trump White House', som har (gen)startet en debat om præsidentens sundhedstilstand.

At man i den amerikanske befolkning diskuterer en præsidents helbred, er der som sådan ikke noget nyt i. Det er bare en (naturlig) forlængelse af, at befolkningen også under valgkampen ofte diskuterer, hvorvidt en kandidat har de rette fysiske og psykiske attributter.

For en fremskreden alder, en skrantende fysik eller et ustabilt mentalt helbred kan blive en problematisk faktor, hvis personen skulle ende med at indtræde i verdens mest magtfulde embede. Et embede, der stiller enorme fysiske og psykiske krav til den, der varetager det.

Alderen var et tema

Det var blandt andet derfor, at spekulationerne tog til, efter at Hillary Clinton – en på dette tidspunkt moden dame på 68 år – under 2016-valget fik et ildebefindende og måtte hjælpes væk fra en mindehøjtidelighed i New York og blev nødt til at sætte sin valgkamp på standby i nogle dage.

Ligeledes var John McCains alder et emne i 2008-valgkampen. Særligt efter at McCain-kampagnen valgte den ukendte og uprøvede Sarah Palin som vicepræsidentkandidat. Også den republikanske præsidentkandidat Bob Dole skulle svare på aldersrelaterede spørgsmål, da han i 1996 som 72-årig stillede op imod den mere end 20 år yngre Bill Clinton.

Historisk set har amerikanske præsidenter typisk været omkring 55 år gamle, da de blev indsat.

Når det er sagt, er det værd at pointere, at for ingen af ovennævnte politikere blev alderen afgørende for deres eventuelle valgnederlag. Generelt er det svært at komme i tanke om en præsidentkandidat, hvis fysik eller alder stod tilbage som den afgørende stopklods for at vinde præsidentembedet.

Det seneste præsidentvalg var snarere et interessant bevis på, at alderen ikke længere betyder det store: De tre ledende præsidentkandidater, Bernie Sanders, Donald Trump og Hillary Clinton, var henholdsvis 75 år, 70 år og 68 år gamle. Deres modne alder var snarere en fordel: 71 procent af vælgerne udtalte, at de anså det for en fordel, hvis kandidaten var over 65 år gammel.

En af dem, som faktisk slap godt fra aldersdiskussionen, var Ronald Reagan. Ved 1984-valget var Ronald Reagans fremskredne alder genstand for debat. Reagan havde vundet sit første præsidentvalg i 1980 i en alder af 69 år, hvilket allerede havde gjort ham til nationens ældste præsident på daværende tidspunkt (Trump overgik Reagans aldersrekord med sin sejr i 2016). Da Reagan stillede op til genvalg fire år senere, var han 73 år gammel.

Reagans alder kom da også op i en af de live-transmitterede præsidentdebatter. Aldersdiskussionen udmøntede sig i en af de mest ikoniske replikker i amerikansk valgkampshistorie, da Reagan i sin debat med demokraternes 56-årige præsidentkandidat Walter Mondale tacklede emnet ved at svare, at han ikke ville bruge sin modstanders unge alder og manglende erfaring af politiske grunde. Et kækt svar, der fik selv den tidligere senator og vicepræsident Mondale til at grine.

Præsidenternes sundhedsskavanker

Amerikanske præsidenter har, ligesom enhver anden amerikansk statsborger, retten til at tilbageholde informationer om deres befindende. Men amerikanske præsidentkandidater og særligt præsidenter ved dog godt, at der er en signifikant folkelig interesse for deres helbred, og de delagtiggør derfor oftest offentligheden i større eller mindre grad i selvsamme. I hvert fald i nyere tid.

For når det er sagt, har vi igennem amerikansk historie også haft en lang liste med præsidenter, der forsøgte at skjule deres helbredsproblemer – velvidende om de politiske implikationer, der ligger i at være en gebrækkelig øverstkommanderende og regeringschef.

USA's 22. og 24. præsident, Grover Cleveland, skjulte i 1893, at han blev opereret for kræft i munden ved at få foretaget operationen på en vens båd. Officielt var præsidenten på fisketur.

Nationens 28. præsident, Woodrow Wilson, fik i 1918 et slagtilfælde, der lammede præsidenten og sandsynligvis umuliggjorde hans forsatte virke som præsident det næste knap halvandet år. Det Hvide Hus skjulte Wilsons slagtilfælde, og Wilsons kone Edith indtog en central rolle i at videreføre husbondens politiske virke.

Også andre præsidenter som Franklin Delano Roosevelt (1933-1945) og John F. Kennedy (1961-1963) gjorde store anstrengelser for at skjule deres fysiske skavanker for offentligheden.

Den egentlige diskussion handler ikke om Trumps vægt

De oplysninger, som præsident Trump har delt med den amerikanske befolkning efter sit første sundhedscheck i fredags, ligger i tråd med de oplysninger, hans forgænger, Barack Obama, gjorde tilgængelige.

Lige i dag diskuterer man på de sociale medier mest, hvorvidt det kan være rigtigt, at præsident Trump er 190 centimeter høj og vejer omtrent de 108 kilo. Det er der mange, der sætter spørgsmålstegn ved.

Men i bund og grund ved vi jo alle sammen godt, at præsidentens kritikere primært går op i Trumps mentale helbred - ikke om han med sine 71 år er for gammel, dyrker nok motion eller spiser for mange burgere.

Som Niels Brinch også tidligere har skrevet på TV2.dk, er der fagfolk i USA, der advarer mod netop Trumps psyke og anser præsidenten som værende en fare for nationens sikkerhed og velvære. Men der er tale om fjerndiagnoser. Det er med andre ord dybt uprofessionelt.

Men diskussionen stopper næppe af den grund.