KOMMENTAR: Indr√łm det, Trump-kritikere - det handler jo ikke om Trumps v√¶gt

16x9
Præsident Donald Trump. Foto: Evan Vucci / Scanpix

KOMMENTAR: Præsidentens helbred har i lang tid været genstand for stor offentlig interesse og debat.

KOMMENTAR: Der er blevet skrevet og talt meget om præsident Trumps helbred de seneste dage. Særligt efter udgivelsen af forfatteren Michael Wolffs bog 'Fire and Fury: Inside the Trump White House', som har (gen)startet en debat om præsidentens sundhedstilstand.

At man i den amerikanske befolkning diskuterer en præsidents helbred, er der som sådan ikke noget nyt i. Det er bare en (naturlig) forlængelse af, at befolkningen også under valgkampen ofte diskuterer, hvorvidt en kandidat har de rette fysiske og psykiske attributter.

For en fremskreden alder, en skrantende fysik eller et ustabilt mentalt helbred kan blive en problematisk faktor, hvis personen skulle ende med at indtræde i verdens mest magtfulde embede. Et embede, der stiller enorme fysiske og psykiske krav til den, der varetager det.

Alderen var et tema

Det var blandt andet derfor, at spekulationerne tog til, efter at Hillary Clinton ‚Äď en p√• dette tidspunkt moden dame p√• 68 √•r ‚Äď under 2016-valget fik et ildebefindende og m√•tte hj√¶lpes v√¶k fra en mindeh√łjtidelighed i New York og blev n√łdt til at s√¶tte sin valgkamp p√• standby i nogle dage.

Ligeledes var John McCains alder et emne i 2008-valgkampen. S√¶rligt efter at McCain-kampagnen valgte den ukendte og upr√łvede Sarah Palin som vicepr√¶sidentkandidat. Ogs√• den republikanske pr√¶sidentkandidat Bob Dole skulle svare p√• aldersrelaterede sp√łrgsm√•l, da han i 1996 som 72-√•rig stillede op imod den mere end 20¬†√•r yngre Bill Clinton.

Historisk set har amerikanske præsidenter typisk været omkring 55 år gamle, da de blev indsat.

N√•r det er sagt, er det v√¶rd at pointere, at for ingen af ovenn√¶vnte politikere blev alderen afg√łrende for deres eventuelle valgnederlag. Generelt er det sv√¶rt at komme i tanke om en pr√¶sidentkandidat, hvis fysik eller alder stod tilbage som den afg√łrende stopklods for at vinde pr√¶sidentembedet.

Det seneste præsidentvalg var snarere et interessant bevis på, at alderen ikke længere betyder det store: De tre ledende præsidentkandidater, Bernie Sanders, Donald Trump og Hillary Clinton, var henholdsvis 75 år, 70 år og 68 år gamle. Deres modne alder var snarere en fordel: 71 procent af vælgerne udtalte, at de anså det for en fordel, hvis kandidaten var over 65 år gammel.

En af dem, som faktisk slap godt fra aldersdiskussionen, var Ronald Reagan. Ved 1984-valget var Ronald Reagans fremskredne alder genstand for debat. Reagan havde vundet sit f√łrste pr√¶sidentvalg i 1980 i en alder af 69 √•r, hvilket allerede havde gjort ham til nationens √¶ldste pr√¶sident p√• dav√¶rende tidspunkt (Trump overgik Reagans aldersrekord med sin sejr i 2016). Da Reagan stillede op til genvalg fire √•r senere, var han 73 √•r gammel.

Reagans alder kom da ogs√• op i en af de live-transmitterede pr√¶sidentdebatter. Aldersdiskussionen udm√łntede sig i en af de mest ikoniske replikker i amerikansk valgkampshistorie, da Reagan i sin debat med demokraternes 56-√•rige pr√¶sidentkandidat Walter Mondale tacklede emnet ved at svare, at han ikke ville bruge sin modstanders unge alder og manglende erfaring af politiske grunde. Et k√¶kt svar, der fik selv den tidligere senator og vicepr√¶sident Mondale til at grine.

Præsidenternes sundhedsskavanker

Amerikanske pr√¶sidenter har, ligesom enhver anden amerikansk statsborger, retten til at tilbageholde informationer om deres befindende. Men amerikanske pr√¶sidentkandidater og s√¶rligt pr√¶sidenter ved dog godt, at der er en signifikant folkelig interesse for deres helbred, og de delagtigg√łr derfor oftest offentligheden i st√łrre eller mindre grad i selvsamme. I hvert fald i nyere tid.

For n√•r det er sagt, har vi igennem amerikansk historie ogs√• haft en lang liste med pr√¶sidenter, der fors√łgte at skjule deres helbredsproblemer ‚Äď velvidende om de politiske implikationer, der ligger i at v√¶re en gebr√¶kkelig √łverstkommanderende og regeringschef.

USA's 22. og 24. præsident, Grover Cleveland, skjulte i 1893, at han blev opereret for kræft i munden ved at få foretaget operationen på en vens båd. Officielt var præsidenten på fisketur.

Nationens 28. pr√¶sident, Woodrow Wilson, fik i 1918 et slagtilf√¶lde, der lammede pr√¶sidenten og sandsynligvis umuliggjorde hans forsatte virke som pr√¶sident det n√¶ste¬†knap halvandet √•r. Det Hvide Hus skjulte Wilsons slagtilf√¶lde, og Wilsons kone Edith indtog en central rolle i at videref√łre husbondens politiske virke.

Også andre præsidenter som Franklin Delano Roosevelt (1933-1945) og John F. Kennedy (1961-1963) gjorde store anstrengelser for at skjule deres fysiske skavanker for offentligheden.

Den egentlige diskussion handler ikke om Trumps vægt

De oplysninger, som pr√¶sident Trump har delt med den amerikanske befolkning efter sit f√łrste sundhedscheck i fredags, ligger i tr√•d med de oplysninger, hans¬†forg√¶nger, Barack Obama, gjorde tilg√¶ngelige.

Lige i dag diskuterer man p√• de sociale medier mest, hvorvidt det kan v√¶re rigtigt, at pr√¶sident Trump er 190 centimeter h√łj og vejer omtrent de 108 kilo. Det er der mange, der s√¶tter sp√łrgsm√•lstegn ved.

Men i bund og grund ved vi jo alle sammen godt, at præsidentens kritikere primært går op i Trumps mentale helbred - ikke om han med sine 71 år er for gammel, dyrker nok motion eller spiser for mange burgere.

Som Niels Brinch også tidligere har skrevet på TV2.dk, er der fagfolk i USA, der advarer mod netop Trumps psyke og anser præsidenten som værende en fare for nationens sikkerhed og velvære. Men der er tale om fjerndiagnoser. Det er med andre ord dybt uprofessionelt.

Men diskussionen stopper næppe af den grund.