Udland

Indbyggere i estisk grænseby siger ’nej tak’ til NATO-soldater

Det er ikke just med åbne arme, de danske NATO-soldater bliver modtaget i det østlige Estland.

I dag ankom første hold af danske NATO-soldater til Estland. De 200 danske soldater skal indgå i NATO’s ”forstærkede fremskudte tilstedeværelse” i Baltikum og Polen.

I Estland lander de danske soldater i et land, hvor hovedparten af befolkningen hilser NATO-soldaterne velkommen.

Vi har vores egen hær, og det er tilstrækkeligt

Rustam Agavev, Narva

Men situationen er en helt anden, når det gælder Estlands russiske mindretal. Op mod en fjerdedel af befolkningen i Estland er russisktalende eller af russisk afstamning, og her er modstanden mod NATO-soldater, som de danske, stor.

Det gælder eksempelvis i byen Narva, der ligger klos op ad den russiske grænse. Narva er en estisk by med cirka 65.000 indbyggere, men langt den største del af indbyggerne er russere.

Den fjendtlige holdning til NATO hænger meget sammen med det faktum, at de fleste russisktalende får deres informationer fra russiske medier, først og fremmest det russiske TV, hvor NATO altid bliver fremstillet som fjenden

Uffe Dreesen, Korrespondent, TV 2 Nyhederne

- Uden NATO-tropper var der fred. Så kommer NATO-tropperne, og så er der risiko for konflikt, Rusland over for NATO. Det kan man ikke lide her, og man er bange, fortæller Jurii Nikolajev, der er radiovært på den lokale kanal, ERR Narva Studio.

- Den fjendtlige holdning til NATO hænger meget sammen med det faktum, at de fleste russisktalende får deres informationer fra russiske medier, først og fremmest det russiske TV, hvor NATO altid bliver fremstillet som fjenden, som en trussel mod freden, akkurat som i Sovjettiden. Om NATO-soldaterne er franskmænd, danskere eller briter, det er fuldstændig ligegyldigt, men amerikanerne, de bliver dog betragtet som de allerværste, fortæller TV 2s korrespondent Uffe Dreesen fra Narva.

Det synspunkt understreges ganske klart af den russisktalende pensionist Vladimir Vassiljevits på gaden i det januarkolde Narva.

- Jeg kunne godt tænke mig, at Europa forlod Amerika, det vil sige; Ikke lyttede til Amerika, men blev selvstændig og fik sin egen hær, ligesom da Europa tidligere var ven med Rusland. Så ville der være fred overalt, siger han.

En anden Narva-indbygger, Rustam Agavev, mener heller ikke, at de fremmede NATO-soldater i landet bidrager til en positiv udvikling.

- Rusland viser muskler for tiden, og vi markerer os også. Det er der stort set ingen grund til, for vi har vores egen hær, og det er tilstrækkeligt, siger Rustam Agavev til TV 2.

Udvikling i gang

Uffe Dreesen fortæller, at mange russisktalende estere faktisk ikke har noget imod den estiske hær, og unge fra det russiske mindretal aftjener jo også værnepligt.

- Det kan lyde selvmodsigende, al den stund at Estland er med i NATO, men ikke desto mindre så var det også det, vi hørte på gaden. NATO-soldater, nej tak, den estiske hær, helt fint, fortæller Uffe Dreesen.

Narva er med 95 procent russisktalende i det store hele en russisk by. Men også inden for den russiske befolkningsdel i Narva og Estland i øvrigt er der bevægelse.

- Unge russere i Estland er bedre uddannede, taler fremmede sprog, og er meget mere europæisk indstillede end den ældre generation, som ikke rejser særligt meget, typisk fordi de ikke har råd og ikke taler andre sprog end russisk, og måske kun en smule estisk, og derfor er henvist til at få deres informationer fra russiske medier, siger Uffe Dreesen.

- De unge russisktalende estere har typisk gode jobmuligheder, netop fordi de taler russisk, som stadig er et sprog, der efterspørges i mange estiske virksomheder. Man skal huske på, at en fjerdedel af befolkningen i Estland tilhører det russiske mindretal, fortsætter han.

Rusland har ikke brug for Estland. Sådan et lille land. På kortet er Estland jo bare en lille prik, ikke?

Natalja Arhapova, Narva

Fremskridt vinder over bekymring

Uffe Dreesen fortæller, at der har været mange bekymringer om netop Narvas skæbne, helt tilbage fra dagene omkring Estlands løsrivelse fra Sovjetunionen i begyndelsen af 1990erne. De bekymringer er igen dukket op i forbindelse med Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine og indblandingen i den militære konflikt i Østukraine, hvor man jo bevidst har forsøgt at puste til utilfredsheden hos den russisktalende del af befolkningen.

- I dag lyder den typiske vurdering, at man ikke behøver frygte en gentagelse i Estland eller i Narva-området. Kort fortalt har de russisktalende nydt godt af den økonomiske udvikling i Estland, som har gjort dem rigere end mange af deres familiemedlemmer på den anden side af grænsen, siger Uffe Dreesen.

Ifølge ham har også EU-medlemskabet givet dem gode kort på hånden i forhold til russere i Rusland. De kan nu, uden at skulle stille op i nogen visumkø, rejse rundt i hele Europa og store dele af verden, uden at skulle søge om visum. Samtidig har de estiske myndigheder generelt været gode til at demontere den potentielle bombe, som et stort mindretal kunne have været.

Da TV 2 møder køkkenassistenten Natalja Arhapova i Narva, ser hun i hvert fald ingen grund til hverken tilstedeværelse af NATO-soldater eller bekymring over en invasion fra den store nabo på den anden side af floden.

- Rusland har ikke brug for Estland. Sådan et lille land. På kortet er Estland jo bare en lille prik, ikke? spørger Natalja Arhapova retorisk.