Fik nok af at vente - og tog nødudgangen på fly

Det bliver en bekostelig affære for flypassager, der fik nok af at vente. 

Tanken har nok strejfet de fleste flypassagerer, når man har ventet på at skulle af flyet.  

Men for en passager på et fly fra Stansted ved London til Malaga blev ventetiden for meget, og han besluttede derfor at tage flyets nødudgang. 

Det skriver britiske Daily Mail

Efter angiveligt at have ventet i 30 minutter - og ifølge en anden passager på flyet at have haft et astmatilfælde - åbnede en 57-årige polsk mand nødudgangen i siden af flyet, der i forvejen var en time forsinket.  

Herefter spadserede han ud på vingen af Ryanair-flyet FR8164 med sin håndbagage, mens en anden passager filmede hele miseren.   

Passagerer beskriver over for avisen situationen som "surrealistisk".  

Kan se frem til klækkelig bøde

Efter optrinnet blev den polske mand anholdt af spansk politi.

- Malagas lufthavns-politi anholdt øjeblikkeligt passageren, og siden dette var en overtrædelse af spanske sikkerhedsregler, bliver det håndteret af de spanske myndigheder, siger en talsperson fra Ryanair til Daily Mail om episoden, der fandt sted den 1. januar.  

Den polske mand kan ifølge avisen se frem til en klækkelig bøde efter episoden på mindst 8000 kroner.