Udland

Sigurd Barretts danmarkshistorie vækker begejstring blandt børn i Bruxelles

I udlandet vokser nogle danskere op langt hjemmefra. Men når Sigurd Barrett formidler danmarkshistorie kan alle synge med - selv i Bruxelles.

10-årige Maja er halvt tyrkisk og halvt dansk. Hun er både født og bor i Bruxelles, men hun synes, at danmarkshistorie kan noget særligt i forhold til andre landes historie:

Maja går på Europaskolen i Bruxelles. Skolen har haft besøg af Sigurd Barrett, som har fortalt om Danmarkshistorie. Video: Thomas Delrive

- Der er nogle ting i dansk historie, som andre lande ikke har. Som for eksempel Harald Blåtand. Han havde jo en blå tand, og det er jo ret unormalt, fortæller Maja, som kender den danske historie bedre end den tyrkiske.

172.000 danskere bor i udlandet

Maja er en af de 236 danske elever på Europaskolen i Bruxelles. Lige som så mange andre danske børn i udlandet lærer hun om danmarkshistorien, selv om hun er langt hjemmefra.

Danmarks Statistik skønner, at der bor omkring 172.000 danskere i udlandet. Det svarer til godt og vel tre procent af Danmarks befolkning, som arbejder og lever i udlandet, stifter familie og får børn, der vokser op uden for Danmark.

Børn, der måske får et anderledes forhold til Danmark, og som måske ikke kun er danskere, men i mange tilfælde har to nationaliteter.

- Danmarkshistorien tilhører alle danskere

- Jeg synes jo, at danmarkshistorien tilhører alle danskere, så selvfølgelig skal den fortælles rundt i alle afkroge af Danmark, og den skal fortælles her i Belgien, lyder det fra en berømt dansk entertainer.

Sigurd Barrett synger og fortæller om Danmarkshistorien på Europaskolen i Bruxelles.

Sigurd Barrett turnerer land og rige rundt med sit show om danmarkshistorie i børnehøjde, men han har ikke kun holdt sig til Danmark. TV 2 har mødt musikeren og børnetv-stjernen i den belgiske hovedstad, hvor han har optrådt for Maja og de andre danske udlandsbørn for at lære dem om danskernes historie:

Sigurd Barrett i Bruxelles.

- Jeg synes, at man skal fortælle historien om, hvem vi er som folk. Og jeg tror faktisk, at hvis man bor i et andet land, så har man måske endnu stærkere behov for at finde ud af, hvad vores rødder egentlig er, fortæller Sigurd Barrett kort før sine to shows i henholdsvis den danske kirke og på Europaskolen i Bruxelles.

Den danske entertainer har slået et smut forbi ’Europas hovedstad’ på initiativ af Dansk Kulturinstitut i Bruxelles, som laver arrangementer for de mange danskere, der er bosat i byen.

- Bor man her og har små børn, som ikke er vokset op i Danmark, men som man gerne som forældre vil have skal føle dansk rodfæstethed, jamen så er det jo endnu vigtigere at fortælle, hvad danmarkshistorien er.

- Han snyder svenskerne på mange forskellige måder

Den danske rodfæstethed er i al fald intakt, når det kommer til Sigurd Barretts stjerne hos de danske udlandsbørn på Europaskolen. De synger med og hujer og klapper, når hanspiller klaver og laver rim, der får selv de voksne til at grine med.

Alle børnene laver bølgen, når Sigurd Barrett giver den gas på Europaskolen i Bruxelles.

- Jeg syntes, det var enormt sjovt at se det. Jeg har begge bøger derhjemme ("Sigurd fortæller danmarkshistorie", red.). Jeg er i gang med den anden, fortæller Viktor på 10 år, som går i 5. klasse på Europaskolen.

- Det mest spændende er nok den del om Gøngehøvdingen. Fordi jeg synes, det er sjovt, så snedig han er. Han snyder svenskerne på mange forskellige måder, fortsætter Viktor.

Viktor og Ellen går på Europaskolen i Bruxelles. De har haft besøg af Sigurd Barrett, som har fortalt om Danmarkshistorie. Video: Thomas Delrive

Ellen på ni år kommer fra Rwanda og Danmark og går i 4. klasse. Hun mener, at det er sjovt at høre netop Sigurd fortælle om danmarkshistorien:

- Ja, fordi der er mange børn, som kan lide Sigurd. De kender ham meget godt, så de kan godt lide ham, og så er det nemmere for dem at forstå, lyder det fra den niårige efter showet.

- Mange udlandsdanskere har flere identiteter

Mogens Bering Rasmussen er præst i den danske kirke i Bruxelles. Også hans børn vokser op i udlandet:

Mogens Bering Rasmussen, præst i den danske kirke i Bruxelles.

- Men vi vil jo også gerne have, at de kender det danske. Vi vil jo ikke give afkald på os selv, det er jo os selv, vi taler om, når vi taler om danmarkshistorie. Vores egen identitet. Og hernede er der så mange, der har flere identiteter, kan man sige, lyder det fra den danske præst, hvis børn selv har dobbelt nationalitet.

Den danske ambassade i Bruxelles skønner, at der bor godt og vel 5000 danskere i Belgien. I nogle familier er børnene født der, mens andre er nyligt tilflyttet.

- Det var ret nervepirrende i starten (at flytte til et fremmed land, red.), men så var det meget fedt, da jeg kom herned, fortæller Alexander på 10 år.

Alexander og Ava går på Europaskolen i Bruxelles. De har haft besøg af Sigurd Barrett, som har fortalt om Danmarkshistorie. Video: Thomas Delrive

Sammen med sin familie flyttede han fra Danmark til Belgien i sommer. De fleste af hans klassekammerater har boet i Belgien i mange år, og nogle har aldrig boet i Danmark.

Ava på ni år har boet i Belgien i syv år og er halvt dansk og halvt hollænder. Hun synes særligt, de nordiske guder er spændende. Jeremy på 10 år, er til gengæld ikke stor fan af vikingetiden:

- Vikingerne er fjollede, for de vil hele tiden lave krig og bytte ting. Og de vil herske over jorden, fortæller Jeremy, som bedste kan lide ’computeralderen’, ”hvor der er moderne ting”.

Jeremy går på Europaskolen i Bruxelles. Skolen har haft besøg af Sigurd Barrett, som har fortalt om Danmarkshistorie. Video: Thomas Delrive

Danskere, europæere eller nordboere?

Spørgsmålet om identitet er særligt interessant i en udenlandsk kontekst, mener Sigurd Barrett:

Sigurd Barrett underholder på Europaskolen i Bruxelles.

- Hvad vil det overhovedet sige at være et folk? Er vi danskere, europæere eller nordboere? Eller er vi verdensborgere? Jamen det må enhver svare på, som vi synes. Du kan argumentere for alle de forskellige synspunkter, siger han.

- Jeg er ikke sat i verden for at fortælle folk, hvad de skal mene. Jeg laver mit formidlingsarbejde, og så lægger jeg op til, at man kan tale om det selv.

For niårige Leo, som har boet i Bosnien, er det helt afgørende, at vi kender vores historie, så vi ikke gentager tidligere generationers fejltagelser.

Leo går på Europaskolen i Bruxelles. Skolen har haft besøg af Sigurd Barrett, som har fortalt om Danmarkshistorie. Video: Thomas Delrive

- Jeg vil ikke bare gentage, hvad andre laver. Ligesom hvis de har lavet det her, så vil jeg ikke bare prøve at lave det samme igen, siger han.