Udland

Valget fik Barca-stjerne til at gå fra smil til tårer - og for Barcelona fortsætter kampen i dag

I dag stemmer catalonierne igen. Og for fodboldklubben FC Barcelona er kampen for selvstændighed helt central.

Efter en forfatningsstridig afstemning i oktober og en efterfølgende krise mellem Spaniens centralregering og regionen Catalonien går catalonierne til valg torsdag.

Og der er lagt op til et helt tæt valg, når indbyggerne i den spanske region skal udpege et nyt parlament midt i den dybe krise. Meningsmålinger tyder på, at hverken uafhængighedsfløjen eller de pro-spanske politiske partier vil kunne få flertal.

Og midt i det hele står regionens stolthed. Fodboldklubben FC Barcelona. Klubben, der altid har været kendt for at være andet og mere end en fodboldklub.

På den ene side et catalansk nationalsymbol, på den anden side et gigantisk verdensbrand kendt fra Qatar til Kentucky. Elsket og fulgt af fans over hele verden. Fans vel at mærke, for hvem den catalanske selvstændighedssag er ukendt, hvis ikke ligefrem uvelkommen. 

Men klubbens ledelse ser anderledes på sagen. Tidligere Barca-præsident Joan Laporta fortæller, hvordan han arbejdede for et stort og vigtigt projekt udover fodbolden:

- For mig som præsident havde jeg et mål om at promovere og forsvare Cataloniens rettigheder og frihed, siger Joan Laporta i et interview med avisen The Guardian.

Den nuværende vicepræsident Carles Vilarrubi forklarer, hvordan klubben deler DNA med det catalanske samfund og det catalanske folk. Klubbens catalanske motto: Mes que un club (mere end en klub, red.) blev brugt første gang i 1968.

Men i dag har mottoet fået en anden betydning.

- Mere end en klub betyder en politisk ide om frihed, men selvfølgelig også passion for fodbolden, siger vicepræsident Carles Vilarrubi til The Guardian.

Her beskriver han også, hvordan FC Barcelonas historie direkte relaterer sig til Cataloniens historie. Klubben repræsenterer identiteten for et land, der godt nok ligger i Spanien, og derfor ikke er en stat, men en nation med eget sprog og kultur.

Men hvordan kan en kommercielt drevet klub i fodboldens verdensklasse balancere mellem fodbold, økonomi og catalansk separatisme?

Det er svært, og mange fans i Spanien er da også skeptiske overfor og uenige med klubbens linje. Det er en problematik, FC Barcelonas ledere har kæmpet med i årtier. Vicepræsident Vilarubi siger om klubben og de catalanske separatisters frihedskamp, at klubben skal afspejle det catalanske samfund, men ikke gå forrest:

- FC Barcelona har aldrig været og bliver aldrig hovedperson eller politisk leder, slår vicepræsident Carles Vilarrubi fast.

Men er FC Barcelonas forsvarsklippe Gerard Piqué enig i det?

Piqué opfordrer folk til at stemme

Søndag den 1. oktober i år havde Gerard Piqué ligesom mange tusinde andre besluttet at trodse centralmagten i Madrids forbud mod at stemme om uafhængighed. Piqué sagde, at det handlede om demokrati. Om at give catalanerne lov til selv at bestemme deres fremtid: Fortsætte som en del af Spanien eller som et selvstændigt land.

– Man kan stemme ja, nej eller blankt, men man skal stemme. Under Franco kunne vi ikke forsvare vores ideer. Jeg er og jeg føler mig catalansk, og jeg er meget stolt af catalanerne og deres opførsel, lød det fra Piqué i blandt andet den spanske sportsavis Sport.

Derfor var den catalansk fødte Piqué taget forbi et valgsted på vej til søndagens kamp mod Las Palmas. Her havde han hilst på de valgtilforordnede og afgivet sin stemme.

Og sådan var det foregået mange steder rundt i Catalonien. Folk havde trodset de spanske myndigheders forbud mod afstemningen og afgivet deres stemme i god ro og orden.

Men sådan gik det ikke alle steder.

Der var valgsteder - typisk folkeskoler - hvor den spanske nationalgarde var mødt talstærkt op. Politifolk iklædt skjolde, benskinner og knipler.

Og da Piqué syv timer efter han selv havde stemt forlod F.C Barcelonas hjemmebane Camp Nou, havde han tårer i øjnene.

Gerard Piqué støtter det catalanske folk i kampen for uafhængighed. Video: Ronni Burkal Nielsen

Billeder af pensionister, der blev hevet brutalt væk fra valgsteder, civile der fik slag eller blev beskudt med gummikugler af politiet var gået verden rundt. Glæden han havde følt ved at afgive sin stemme om morgenen var væk. I stedet var han ked af det, frustreret og rasende over, at en dag han betragtede som en demokratiets festdag var endt med vold og forbud:

- Billederne taler for sig selv, lød det fra en grædende Piqué.

Den spanske premierminister Mariano Rajoy og hans regering i Madrid var uenige. Politiet havde handlet korrekt. De havde desværre, men med afmålt nødvendighed, brugt den magt, der er politiet tildelt i et demokrati. Et demokrati, der må og skal reagere, når dele af befolkningen overtræder loven og sætter egne interesser over fællesskabets.

I dag, torsdag den 21. december, skal catalanerne igen til stemmeurnerne. Denne gang er afstemningen ikke erklæret ulovlig af Madrid. Tværtimod er afstemningen udskrevet af styret og handler om at vælge en ny regionalregering til parlamentet i Barcelona.

Den tidligere er nemlig blevet afsat, anholdt og/eller sendt i eksil. Mere om det senere.

På Camp Nous tilskuerpladser råber man frihed

De seneste år har mange af FC Barcelonas fans gjort noget ganske særligt, når holdet spiller på hjemmebane. Præcis efter 17 minutter og 14 sekunder råber de catalanske fans, der ønsker selvstændighed fra lægterne: Libertad, Libertad (Frihed Frihed).

De højtideligholder årstallet 1714, hvor den spanske kong Felipe d. V indtog Barcelona og omegn. Gamle catalanske institutioner blev nedlagt. Eller som den tidligere FC Barcelona-præsident Joan Laporta siger:

- 1714, det var dengang vi mistede vores rettigheder.

Lige for tiden kan man også opleve store bannere, der kræver politiske fanger sluppet fri. Det er eksministre og andre catalanske separatistledere, der efter den ulovlige afstemning den 1. oktober er blevet fængslet, mens deres sag bliver efterforsket.

Millioner af TV-seere verden rundt kan således følge med i den politiske situation i det nordøstlige hjørne af Spanien, selv om de egentlig tændte for fjernsynet for at se fodbold.

Politiet kommer 

Men sådan var det ikke søndag den 1. oktober i år.

I dagene op til den illegale afstemning var tusindvis af politibetjente blevet sendt til Catalonien. TV-billeder vidste, hvordan de blev klappet afsted fra deres hjemegne rundt i Spanien. Og da valgstederne åbnede klokken ni om morgenen i gråvejr var opbuddet af betjente massivt mange steder.

Politiets opgave var klar: De skulle forhindre afstemningen i at finde sted. Premierminister Mariano Rajoy havde i dagene op til afstemningen været klar i mælet: Der bliver ingen afstemning.

Men det var langt fra alle i Catalonien, der ville lytte. Og nu skulle politiet altså stoppe dem.

Det blev ikke noget kønt syn i et spansk demokrati anno 2017. Mens det lokale catalanske politi – Los Mossos d´Esquadra – ikke deltog, tog det nationale politi anderledes fat. Og brugte magt for at sørge for, at afstemningen ikke blev gennemført.

På FC Barcelonas stadion Camp Nou betød udviklingen på valgdagen intens mødeaktivitet i fodboldklubbens ledelse. Skulle man aflyse kampen mod Las Palmas? Ville det være et FOR politisk skridt at tage? Skulle man forsinke kampstart som et statement?

Uenigheden var stor. Det spanske fodboldforbund blev konsulteret. Aflyste man kampen ville det koste seks point. Barcas ledelse var i tvivl.

Normalt mødes man med modpartens præsident for at spise sammen før kampstart, men Las Palmas' præsident måtte spise alene. Aftalen blev aflyst. Timerne gik. Kampstart var 16:15, men klokken 15 var tilskuerne stadig ikke blevet lukket ind.

Debatten var også heftig blandt spillerne i omklædningsrummet. På holdet er der flere med catalansk baggrund. Piqué kaldte siden dagen den værste i sin professionelle karriere.

Stilhed på tribunen

Bølgerne gik højt. Til sidst forlod to medlemmer af FC Barcelonas ledelse stadion. Det var blevet besluttet at gennemføre kampen, men uden tilskuere. De to ledere var uenige.

På banen var spillerne så småt begyndt at varme op. Men i stedet for det sædvanlige glædesbrøl, når de kom ud af spillertunnelen blev de mødt med tavshed. Der var ingen tilhængere. Kun pressen og nogle enkelte familiemedlemmer. Tilstedeværende journalister har fortalt om det surrealistiske i tydeligt at kunne høre alt på stadion. Høre spillerne råbe efter hinanden.

- Kom nu Leo, SPIIIL, lød råbene til stjernen Lionel Messi.

For Gerard Piqué var oplevelsen rædselsfuld. Efter kampen fortalte han, hvordan han undervejs kun havde tænkt på at få kampen overstået. Og da Piqué udtalte sig til pressen, var han tydeligt berørt. Øjnene var røde og stemmen forsvandt flere gange undervejs.

- Det var meget svært at spille efter det, der er sket. Det har været en meget hård dag, hvor familier, børn og bedsteforældre, som har ønsket at stemme...

Her knækkede Piques stemme.

- Det Nationale Politi, Nationalgarden….billederne taler for sig selv. De gerninger som hele verden har set i dag må få konsekvenser, lød det fra Gerard Piqué inden han forlod Camp Nou.

På vejen ud nåede han også at lange ud efter den spanske premierminister Mariano Rajoy, som han beskyldte for at have ansvaret for det skete. Have ansvaret for, at Spanien og Catalonien nu var blevet mere adskilt end nogensinde.

Separatisterne erklærer selvstændighed

Den daværende regionale præsident for Catalonien Carles Puigdemont, erklærede senere på aftenen afstemningen for en sejr for de catalanske separatister. En sejr, som kunne bruges til at erklære landsdelen for uafhængig af Spanien.

Ifølge den catalanske lokalregering havde over to millioner mennesker stemt. Og et klart flertal for selvstændighed.

Kritikkerne fokuserede på, at kun lidt over 40 procent af de stemmeberettigede havde deltaget og resultatet – som under alle omstændigheder var ulovligt - var dermed ligegyldigt.

Det tavse flertal - dem der IKKE ønsker selvstændighed - var blevet hjemme. Havde lyttet til den spanske premierministers ord om, at afstemningen var illegal. Uden fundament i den spanske grundlov og det spanske demokrati.

Piqué tilbyder at forlade det spanske landshold

FC Barcelona vandt kampen over Las Palmas 3-0. Ifølge de catalanske myndigheder blev flere hundrede såret under urolighederne ved valgstederne.

26 dage senere afsatte den spanske regering med opbakning fra oppositionen det catalanske selvstyre og udskrev regionalvalg til parlamentet i Barcelona den 21. december. De catalanske regeringsmedlemmer blev arresteret for blandt oprør mod den spanske stat. Fem medlemmer, herunder den nu forhenværende regionspræsident Carles Puigdemont, flygtede til Belgien, hvor de stadig befinder sig.

Gerard Piqué tilbød efterfølgende at stoppe som spiller på det spanske landshold. Men det ønskede hverken den spanske minister for sport eller den spanske fodboldunion.

– Selvom jeg stemte ja (til et uafhængigt Catalonien) mener jeg godt, at jeg kan være med på landsholdet. Ikke mindst fordi, at det siger mit pas og mit identifikationskort, at jeg kan. Og så længe det er sådan, vil mit mål være at gøre mit bedste, som jeg altid har gjort, lød det fra Gerard Piqué ifølge avisen Sport.

Fodboldklubben FC Barcelona handler om mere end fodbold. Det har den altid gjort og vil altid gøre.  

Den nu afdøde catalanske krimiforfatter Manuel Vásquez Montalban brugte store ord, da han skulle beskrive klubbens symbolske betydning for catalanerne. FC Barcelona, mente han, er Cataloniens våbenløse hær.

Hvad sker der med FC Barcelona, hvis Catalonien bliver selvstændigt?

Selv mener fodboldklubben, at man uden problemer kan fortsætte med at være medlem af det spanske fodboldforbund (RFEF).

Andorra har også et holdt der spiller med i den spanske fodboldturnering og i Frankrig kender man fænomenet med klubben AS Monaco F.C. der spiller i den bedste franske liga, selv om holdet strengt taget hører til i et andet land - fyrstedømmet Monaco.

Men det spanske fodboldforbund har ikke ligefrem udsendt varme signaler ved tanken om at lade FC Barcelona spille med i La Primera, som den bedste række hedder.