Her er fem konsekvenser af Trumps skattereform
Den nye amerikanske skattereform vil sandsynligvis øge den amerikanske statsgæld og gavne USA’s velhavende – heriblandt præsident Trump.
- Det her er en markant forbedring, der vil få vores land på rette kurs. For alle de mænd og kvinder i USA, som måned for måned kæmper for at få pengene til at slå til: Hjælpen er på vej!
Sådan serverede den republikanske leder Paul Ryan præsident Trumps nye skattereform – den mest omfattende ændring af USA’s skattesystem i over 30 år.
Og der er ingen tvivl om, at mange amerikanere vil få en mindre skatteregning. Men om det er dem, der kæmper for at få pengene til at række, der får mest gavn af reformen, er mere tvivlsomt.
For hvad er egentlig konsekvenserne af reformen? For amerikanerne, for økonomien og for Trump? Her kommer nogle svar.
De rige vinder mest
Skal man tro Det Hvide Hus, er det den amerikanske middelklasse, der først og fremmest er blevet prioriteret i den nye reform. Men ifølge en analyse fra den partiuafhængige tænketank, Tax Policy Center, er det de rigeste amerikanere, der får mest gavn af reformen.
Reformen er groft sagt en kombination af permanente skattelettelser til erhvervslivet, og desuden midlertidige lettelser i personskatten, der kommer til at gælde fra 2018 til 2025. Derfor vil det også ændre sig med tiden, hvor meget de forskellige indkomstgrupper vinder på reformen. Men ifølge Tax Policy Centers analyse vil de rigeste fem procent af amerikanerne samlet set få mest gavn af den nye lovgivning både på kort og lang sigt.
I 2027 – når personskattelettelserne ikke længere gælder – vil det ifølge analysen endda være sådan, at dem med de lave indkomster direkte vil tabe på reformen, mens dem med de allerhøjeste indkomster vil tjene på den. Og det bekræfter økonom og ekspert i Amerikanske forhold, Ulrik Bie.
- Som skattereformen ligger, så vil den om 10 år betyde, at middelklassen betaler mere i skat, mens de velhavende og virksomhederne vil betale mindre, siger han.
Selvom selve reformen måske ikke direkte kommer til at forgylde amerikanere i den lavere del af indkomstskalaen, så mener republikanerne, at den vil sætte så meget gang i økonomien, at det alligevel vil betyde et løft til middelklassen.
- Det, som republikanerne siger, bliver middelklassens største gevinst, er, at der med reformen skulle komme flere velbetalte jobs, siger Ulrik Bie.
Men han tvivler på, at det faktisk vil gå sådan.
- Problemet er bare, at når man taler med lederne af de større virksomheder i USA, så siger de, at de vil give skattelettelsen tilbage til deres aktionærer i form af udbytter eller aktietilbagekøb. Og aktionærerne det er stadig dem, der ligger i den allerøverste ende af indkomstskalaen, siger han.
Også Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, ser det som mest sandsynligt, at det bliver de rigeste, der får mest ud af reformen.
- Hvis man har adskillige millioner, så kommer man til at spare gevaldigt meget. Sådan en skævhed er der måske altid, men den er særligt udpræget i denne her skattelovgivning. I de tal, jeg har set, der går 62 procent af skattelettelserne til folk, som tjener over cirka 30 millioner om året, siger han.
Trump og hans familie får en mindre skatteregning
I flere af de analyser af skattereformen, som har været fremme i de amerikanske medier, bliver der også lagt vægt på, at reformen vil gavne Donald Trump og hans familie personligt. Ud over, at den sørger for, at skatten for de høje indkomster bliver sat ned, og ligeledes arveskatten, så er der også i sidste øjeblik blevet føjet en ændring til reformen, som gør, at ejendomsinvestorer, som for eksempel Trump og hans svigersøn, vil slippe billigere, end der tidligere var lagt op til.
Trump har afvist, at han kommer til at tjene på reformen. I stedet har han sagt, at den ”kommer til at koste mig en formue”. På hvilken måde har han dog ikke forklaret.
Ulrik Bie vurderer da også, at det er usandsynligt, at reformen ikke vil gavne Trump.
- Når de velhavende står til en stor gevinst, når ejendomsinvestorer står til en stor gevinst og når familieforetagender står til en stor gevinst, så skulle det være mærkeligt, om Trump som den eneste havde skruet sin virksomhed sådan sammen, at han tabte på reformen. Men vi ved det ikke, for vi har ikke set hans selvangivelse, siger han.
USA’s astronomiske statsgæld vokser
Den amerikanske gæld oversteg i 2017 20.000 milliarder dollars. Og skattereformen ventes at få gælden til at stige med et sted mellem 1000 og 1500 milliarder dollars – mellem 6000 og 9500 milliarder kroner. Og det kan blive problematisk, vurderer Ulrik Bie.
- For det første kan man kun bruge pengene èn gang – det er jo penge, der skal betales tilbage på et tidspunkt. Og det er ikke bare det, at man skal betale gælden tilbage. Man skal jo også betale renter, siger han.
Det kan endda ende med, at skatten skal sættes op igen, mener han.
- I første omgang bliver det her et problem for de offentlige finanser – allerede i 2018 kommer USA's renteudgifter til at stige med 30 milliarder dollars. Og det var før skattereformen – så nu er det tal større. På lang sigt har vi en kombination af stigende renter og gæld og flere ældre, uden at vækstpotentialet i økonomien er steget. Det, tror jeg, på lang sigt vil betyde, at nogle af skatterne vil blive sat op igen.
Men der kommer til at gå nogle år, vurderer han.
- Det bliver helt sikkert ikke før 2020, hvor Trump håber at blive genvalgt, men det bliver nok senest i 2025, hvor de nye skattelettelser enten skal forlænges eller løber ud, siger han.
Trump har fået en stor politisk sejr
Vedtagelsen af skattereformen er en vigtig politisk sejr for Trump, forklarer TV 2's USA-korrespondent, Jesper Steinmetz.
Han sammenligner den med republikanernes arbejde for at komme af med Obamacare - et arbejde, der slog fejl på trods af, at republikanerne havde flertal i begge Kongressens kamre.
- Det er første gang, at præsidenten kan dokumentere, at han rent faktisk godt kan få flikket et stykke politisk håndværk sammen. Det forsøgte han og republikanerne tidligere på året, da de prøvede at få annulleret Obamas sundhedsreform. Det havde de ikke stemmerne til, og det var dybt pinligt for dem, at de dermed fik afsløret, at de i virkeligheden ikke havde orden i eget hus. Det har de nu. Nu viser republikanerne, at de står samlet bag et politisk reformprogram, siger han.
Også Niels Bjerre-Poulsen ser reformen som et afgørende skridt for Trump og hans parti.
- Republikanerne og Donald Trump havde brug for at kunne sætte kryds ved, at de havde fået vedtaget en større ting. Ellers havde de fået alvorlige problemer - også med mange af deres donorer til partiet, siger han.
Spænding frem mod midtvejsvalget
Men selvom skattereformen er et stort skridt fremad for Trump, er det ikke sikkert, at vælgerne vil belønne ham.
- Det interessante er, at begge partier sådan set mener, at det her vil komme til at gavne dem ved midtvejsvalget til næste efterår, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Han forklarer, at Demokraterne mener, reformen er et udtryk for, at Trump har brudt sit løfte til sine kernevælgere om, at de ville få flere penge at gøre godt med.
- Så Demokraternes formodning er, at når det går op for vælgerne, at det faktisk er en skattelettelse, som ikke går til dem, men er væsentligt anderledes skruet sammen, så vil mange vælgere vende republikanerne ryggen, siger han.
På den anden side tror republikanerne, at vælgerne vil være glade for reformen.
- De mener, at langt de fleste familier umiddelbart vil kunne mærke, at de har flere penge på lommen, og at det vil blive belønnet til midtvejsvalget.
Ulrik Bie mener nok, at amerikanerne skal komme til at mærke en positiv effekt af reformen. Men den bliver sandsynligvis relativt kortsigtet.
- Reformen kan give nogle år med vækst. Og man skal ikke glemme, at politikere er dybt fikserede på det næste valg, for det er jo sådan set det, der skal vindes. Og det her er noget, som giver en bedre økonomisk ramme til midtvejsvalget i november og til præsidentvalget i 2020. Problemet er bare, hvad der sker derefter – og der har man altså akkumuleret en masse gæld, uden egentlig nødvendigvis at have forbedret de økonomiske strukturer i USA. Og det er egentlig en skam, siger han.