Udland

Brexit: Skilsmisse-aftalen er i hus – nu venter en langt større udfordring

EU27-lande vedtager, at der er sket tilstrækkelige fremskridt i første fase af Brexit-forhandlinger. Nu er man klar til at begynde næste, svære fase.

Forhandlingerne om fremtidens forhold efter den britiske exit kan nu komme i gang. 

- EU-lederne er enige om at gå videre til anden fase af Brexit-forhandlingerne. Tillykke til premierminister Theresa May, skriver Donald Tusk, formanden for det Europæiske Råd og vært for ugens topmøde i Bruxelles.

Dermed har EU-lederne på deres topmøde i Bruxelles samtidig vedtaget, at der er sket tilstrækkelige fremskridt i første fase af forhandlingerne, som handler om selve 'skilsmissen' mellem Storbritannien og EU.

Theresa May modtager klapsalver fra EU

Det har været mere krise end klapsalver over de seneste måneders forhandlinger om Brexit, briternes udtræden af EU.

Men da Theresa May torsdag aften talte til sine EU-kolleger på årets sidste topmøde i Bruxelles, blev hun modtaget med netop det: Stats- og regeringschefer fra 27 lande hyldede og klappede af deres britiske kollega.

Dermed åbner EU-landene forhandlingerne om en overgangsperiode, når briterne formelt træder ud af unionen i marts 2019. Samtidig bliver der også åbnet for de svære forhandlinger om rammerne for en fremtidig handelsaftale - med tunge nationale interesser og masser af eksport-indtægter på spil for EU's medlemslande.

Theresa May ankommer til EU-topmødet i Bruxelles den 14. december 2017.

For den britiske premierminister Theresa May er dagens topmøde-beslutning et markant resultat og en tiltrængt sejr efter et kaotisk forløb, hvor hun både har måttet kæmpe med det nordirske støtteparti DUP og med rebeller i sit eget konservative parti.

Skilsmisse-aftalen er i hus, men den er skrøbelig. Både Irland og det nordirske unionist-parti, der støtter Mays regering, har sagt, at de vil følge skilsmisseaftalen helt til dørs og holde øje med, at der ikke pludselig bliver ændret på noget.

Brexit-aftale - borgerrettigheder

Borgerne får ret til at blive boende i det land, hvor de bor, hvis de bor der lovligt den dag, briterne forlader EU.

Borgerne får ret til sundhedsydelser, sociale ydelser og uddannelse præcis, som de har nu.

Både Storbritannien og EU-landene kan bede de pågældende borgere om at ansøge om deres nye status, men de må ikke stille unødige krav eller gøre ansøgelses-processen unødigt besværlig.

For at sikre at alle får lige behandling skal både EU og Storbritannien vedtage aftalen som lov. Og de britiske domstole skal tage hensyn til EU-domstolens praksis i eventuelle retssager.

Sent onsdag aften tabte Theresa May desuden en afstemning i det britiske parlament, så parlamentet nu har vetoret og skal stemme om den endelige Brexit-aftale, når den en dag ligger klar.

Men da hun næste dag ankom til Bruxelles, gjorde hun, hvad hun kunne for at bevare optimismen. Den britiske regering er godt på vej til at ”levere Brexit,” lød det fra May.

Hvad har de aftalt til dato?

Den skilsmisse-aftale, der nu er på plads, handler primært om tre emner:

Brexit-aftale: Betalingen

På dette punkt er parterne blevet enige om en mekanisme for, hvordan betalingen skal udregnes.

Selvom Storbritannien forlader EU, vil de stadig skulle betale til en række EU-projekter og -ordninger, som de har været med til at vedtage som medlemsland - for eksempel forskningsprojekter, den europæiske investeringsbank, den europæiske centralbank, støtteordninger til flygtninge, pensioner til EU's ansatte med mere.

Der er ikke noget konkret beløb nævnt i aftalen, men en betaling på cirka 40 mia. britiske pund har været nævnt i de britiske medier.

For det første fremtidige rettigheder til EU-borgere i Storbritannien og til briter i EU. For det andet spørgsmålet om briternes betaling til en række EU-projekter og -ordninger, de har været med til at vedtage, og som de dermed stadig vil skulle betale til, efter de har forladt unionen. Og for det tredje det svære spørgsmål om grænsen mellem Irland og Nordirland.

Brexit-aftale: Nordirland

Briterne forpligter sig til at beskytte den åbne grænse og samarbejdet mellem Irland og Nordirland, som i årtier har været ramt af en blodig konflikt. Briterne forpligter sig til, at der ikke kommer en "hård" grænse med hegn og grænsebomme på den irske ø.

Samtidig er parterne enige om, at Nordirland er en integreret del af Storbritannien, som derfor forlader den Europæiske Union og det indre marked sammen med resten af kongeriget.

Briternes "intention" er, at det skal ske ved at indgå en helt unik aftale med EU - men ingen ved endnu hvordan. Hvis det ikke lykkes, så vil briterne tilpasse sig EU.

Især når det gælder Nordirland har aftalen fået kritik for at være vag og tåget. Men vag eller ej – det politiske mål er nået for Theresa May: Der er ”tilstrækkeligt fremskridt”, som det hedder på EU-sprog, og nu tager forhandlerne så hul på næste fase.

At May blev modtaget med klapsalver på topmødet viser, ifølge flere EU-ledere, at hun ikke kun er en modstander, men også en medspiller.

Løkke: - Jeg har udfordringer med min indenrigspolitik

På topmødet fredag roser Lars Løkke sin britiske kollega:

- Theresa May er Storbritanniens premierminister og agerer på et mandat i det britiske parlament – og i øvrigt i den britiske befolkning, som har stemt sig ud, hvilket jeg stærkt beklager. Hun har med de udfordringer, hun har haft indenrigspolitisk – og dem har man jo kunnet følge med i udefra, og jeg skal ikke kloge mig på britisk indenrigspolitik, jeg har udfordringer nok med min egen – leveret et resultat nu, der gør, at vi kan gå vide, siger den danske statsminister.

- Og det synes jeg, at man skal glæde sig over, for det er den første forudsætning for, at vi kan få landet en aftale, inden UK er ude i marts 2019.

De øvrige EU-ledere havde også ros tilovers for den britiske premierminister, som i løbet af efteråret har fået meget kritik både hjemme og i EU for, at der i lang tid var for få fremskridt i Brexit-forhandlingerne.

Emmanuel Macron, Angela Merkel og Mark Rutte under en ceremoni for lanceringen af forsvarssamarbejdet PESCO på EU-topmødet i Bruxelles den 14. december 2017.

- Vi skal ikke undervurdere Theresa May. Hun er en formidabel politisk operatør, siger Hollands Mark Rutte.

Fra Tysklands kansler Merkel var der både anerkendelse, men også en advarsel om, at tiden er knap. 

- Vi har gjort det klart, at Theresa Mays tilbud tillader os at sige, at der er sket tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne. Men der er stadig mange problemer at løse. Og det haster.

Juncker: - Vi er høflige og venlige mennesker

EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, forklarede, hvorfor Theresa May modtog lederne klapsalver torsdag.

- Hun er vores kollega. Storbritannien er stadig et medlemsland. Og vi er høflige og venlige mennesker, lød det fra Juncker, da topmødets første dag sluttede efter midnat natten til fredag.

- Vi udtrykte alle vores følelse af taknemmelighed, lød det fra den maltesiske premierminister Joseph Muscat.

- Der var påskønnelse fra os alle sammen, fordi vi er nået fremad, fortsatte han.

Theresa May ankommer smilende til EU-topmødet i Bruxelles den 14. december 2017.

May var også selv positiv, da hun forlod Bruxelles og rejste hjem til London natten til fredag:

- Vi har haft gode diskussioner. Jeg glæder mig til at diskutere det fremtidige samarbejde om handel og sikkerhed.

En britisk embedsmand tilføjede overfor bureauet Reuters, at May går til næste fase med ”ambition og kreativitet”. Også formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk har advaret om, at tiden er knap, og at der venter store udfordringer forude:

- Jeg er ikke i tvivl om, at den virkelig test for vores sammenhold kommer i den næste fase af Brexit-forhandlingerne, sagde Tusk.

Hvad sker der så nu?

Det er forventet, at den britiske regering vil bede om en overgangsperiode på cirka to år – altså en periode, hvor de fortsat er med i EU’s indre marked og toldunion, og hvor de er underlagt EU’s lovgivning, men hvor de ikke deltager i rådsmøder eller i parlamentets og EU-domstolens arbejde.

Det ønske kommer efter pres fra især det britiske erhvervsliv. En række virksomheder har truet med at flytte ud af Storbritannien, hvis de ikke får en sikkerhed og vished for, hvilke vilkår de skal arbejde under de kommende år.

David Davis og Michel Barnier, henholdsvis Storbritannien og EU's Brexit-chefforhandlere, til pressekonferencen i Bruxelles den 8. december, efter at EU og Storbritanniens skilsmisseaftale kom på plads.

Desuden skal chefforhandlerne David Davis og Michel Barnier så i gang med at sondere mulighederne for at forhandle en fremtidig handelsaftale på plads. Det er dog ventet, at handelsaftalen først kommer endeligt i hus i løbet af overgangsperioden.

Fra flere af EU-lederne blev der på topmødet efterlyst et udspil fra briterne: Hvad er det egentlig for en aftale, de ønsker sig?

- Vi har brug for lidt mere klarhed. Hvad er det for en type forhold, vi går ind i, sagde den kroatiske premierminister Andrej Plenkovic.

- Der har været mange forskellige tanker om, hvordan det skal ud, lød det fra Irlands premierminister Leo Varadkar.

- Det første store skridt er, at briterne må sige klart, hvad de ønsker, sagde Maltas leder Muscat.

Derefter er det ventet, at EU-landene vil forsøge at nå til enighed om en fælles forhandlingsposition, når stats- og regeringscheferne igen er samlet til næste topmøde i marts 2018.

Hvad er der på spil?

Både for Storbritannien og Danmark og alle andre EU-lande er der kæmpestore økonomiske interesser på spil.

En ny analyse fra tænketanken RAND konkluderer, at briterne står til at miste et sted mellem 2 og 5 procent af deres BNP over 10 år, alt efter hvilken type handelsaftale, det ender med – eller om det helt mislykkes at få en aftale i hus.

I det britiske parlament har et udvalg konkluderet, at Brexit kommer til at ramme stort set alle sektorer af den britiske økonomi.

Og i Danmark har organisationen Landbrug og Fødevarer meldt ud, at den danske eksport kan blive barberet ned fra 13 til 3 milliarder kroner, hvis det ikke lykkes at få en aftale med briterne. Altså et tab på 10 milliarder eksportkroner alene indenfor fødevaresektoren.

Brexit: Tidslinje

  1. 2016

    1. Folkeafstemning om Brexit

      Et flertal på 52 procent af briterne stemmer for "Leave" - altså for at forlade EU.

    2. Ny britisk premierminister

      Efter afstemningen trådte David Cameron tilbage, og Theresa May blev få uger senere ny britisk premierminister.

  2. 2017

    1. "Brexit" sættes i gang

      Den britiske regering aktiverer formelt den såkaldte "Artikel 50", som indleder det britiske exit fra EU. Det betyder, at briterne forlader unionen den 29. marts 2019.

    2. May "taber" britisk valg

      I maj udskriver Theresa May parlamentsvalg, som skal afholdes den 8. juni 2017. Hun håber på et styrket mandat, men ender i stedet med at miste sit flertal i parlamentet. Hendes konservative regering er nu afhængig af støtte fra det nordirske unionist-parti DUP.

    3. Start på Brexit-forhandlingerne

      Brexit-forhandlingerne går formelt i gang. David Davis er Storbritanniens chefforhandler, mens franskmanden Michel Barnier forhandler på vegne af EU.

    4. "Tilstrækkeligt fremskridt" er ikke nået

      Man havde håbet på at kunne gå til næste fase af forhandlingerne efter oktober. Men efter fire måneders forhandlinger konkluderer EU's stats- og regeringschefer til et topmøde i Bruxelles, at der IKKE er sket "tilstrækkeligt fremskridt".

    5. Aftale om skilsmisse

      Først fredag i sidste uge kan en lettet Theresa May efter en svær uge med hjemlige forhandlinger flyve til Bruxelles og give håndslag på en skilsmisseaftale med EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

    6. Grønt lys til næste fase

      EU's 27 stats- og regeringschefer giver grønt lys til at påbegynde forhandlingerne om det fremtidige forhold med Storbritannien. Briterne taler dog allerede nu om, at de ønsker en overgangsperiode efter den 29. marts 2019 - formentlig på mindst to år med forlænget medlemskab uden stemmeret i EU.