Udland

Tog sin mors riffel med hen på skolen - 20 børn kom aldrig hjem igen

Skoleskyderiet på Sandy Hook satte gang i den amerikanske våbendebat. Men her fem år efter er der stadig flere våben, end der er mennesker i USA.

Om morgenen den 14. december 2012 gjorde forældre og børn i Newtown i den amerikanske delstat Connecticut sig klar til en ny skoledag. Men denne skoledag skulle vende op og ned på deres liv og gøre deres lille by berygtet verden over.

Scarlet Lewis og Barbara Sibley er to af de mødre, der den morgen for fem år siden sendte deres børn afsted til byens grundskole, Sandy Hook Elementary.

- Den morgen gik jeg ud med Jesse, som jeg normalt gør. Og jeg kan huske, at jeg vendte mig om og så, at Jesse havde ridset ”jeg elsker dig” i frostlaget på min bil med små hjerter ved siden af. Jeg var tilstedeværende nok til at tænke, "det her er et øjeblik – det er et af de øjeblikke, man skal fange", siger Scarlet Lewis i dokumentarfilmen 'Surviving Sandy Hook'.

Hun gav sin 6-årige søn et knus, ønskede ham god dag og sendte ham afsted i bilen med hans far. Også hos Barbara Sibley, der er mor til Daniel på ni, var det en helt almindelig morgen.

- Den startede som alle andre dage, hvor jeg spiste morgenmad med børnene, satte Daniel på bussen og kom tilbage til huset. Og så gik det af en eller anden grund op for mig, at Daniel havde glemt sin biblioteksbog, fortæller hun i dokumentarfilmen.

Det var ikke før, jeg var løbet hen for at gemme mig, at jeg kom til at tænke: "Åh gud! Daniel er derinde!"

Barbara Sibley, Daniels mor

Besat af massemord

Få kilometer derfra var det på ingen måde en almindelig morgen. Her havde en 20-årig mand ved navn Adam Lanza dræbt sin mor, Nancy Lanza. Efter det havde han taget flere af de skydevåben, som hans mor havde købt lovligt, med sig og forladt huset.

I den efterfølgende FBI-undersøgelse af Lanza, kom det frem, at han var dybt fascineret af masseskyderier, blandt andet det berygtede skoleskyderi på Columbine High School i 1999. Da man undersøgte hans ting, fandt man en grundigt udarbejdet liste over tidligere massemord.

FBI-undersøgelsen tegner også et billede af en meget intelligent, meget isoleret og meget utilpas dreng. Han vejede kun 50 kilo og brød sig ikke om at spise. Han kunne ikke finde noget tøj, han følte sig tilpas i, og han undgik dagslys, fordi han syntes, at det skar ham i øjnene. Han havde svært ved at danne relationer til andre mennesker, og han var blevet diagnosticeret med Aspergers syndrom.

Adam Lanza

FBI’s dokumenter viser også, at forholdet mellem Adam Lanza og hans mor var anspændt. I november 2012 havde hun udtrykt bekymring for sin søn, fordi han ikke havde forladt hjemmet i tre måneder og kun ville kommunikere med hende på e-mail, selvom de boede sammen. Men hun havde aldrig sagt noget om, at hendes søn kunne udgøre en trussel.

Vores hjerter er knuste i dag

Barack Obama, USA's daværende præsident

Løb for livet – og væk fra sin søn

For de to mødre tog dagen hurtigt en dramatisk drejning. Scarlet Lewis tog på arbejde, som hun plejede, men der gik ikke længe, før hun fik besked om, at der havde været skyderi på en skole i området.

- Folk blev ved med at ringe med små stykker information. Inden jeg nåede frem til skolen, fandt jeg ud af, at en lærer var blevet skudt i foden. Og jeg tænkte: "Det er et problem med en kæreste. En jaloux kæreste kom og skød læreren i foden. Det er skrækkeligt - vi må hen og hente Jesse. Han har nok brug for at blive trøstet, for det var sikkert en skræmmende situation", siger hun.

Barbara Sibley var selv taget hen til skolen for at aflevere sin søns biblioteksbog.

- Jeg gik fra bilen hen mod bygningens hovedindgang. På det tidspunkt hørte jeg skud. Det var øredøvende. Det var overvældende. Det var lige der. Det var så tæt på. Jeg tænkte ikke. Det var bare, "LØB! Løb væk så hurtigt, du kan!" Det var ikke før, jeg var løbet hen for at gemme mig, at jeg kom til at tænke: "Åh gud! Daniel er derinde!", siger hun.

Hun husker tydeligt de følelser, der kæmpede inde i hende.

- Jeg har det her klare minde om at tænke: "Min søn er derinde". Og at jeg ville ind og hente ham. Og så havde jeg en anden tanke om, at jeg også havde to børn derhjemme. Så der var et dilemma: "Skal jeg løbe ind og hente Daniel? Eller skal jeg holde mig i live for de børn, jeg har derhjemme?"

20 børn og 6 voksne mistede livet

Selve skoleskyderiet på Sandy Hook Elementary varede i mindre end 11 minutter.  På den tid skød og dræbte Adam Lanza 20 førsteklasseelever og seks lærere med en riffel af typen AR-15. Til sidst gemte han sig i et klasselokale og tog livet af sig selv. Præcis hvad der motiverede ham til at begå massedrab, ligger stadig ikke klart.

Det var denne riffel af mærket Bushmaster, som Adam Lanza brugte under skoleskyderiet.

Massakren rystede nationen. En tydeligt rørt præsident Barack Obama talte om tragedien dagen efter.

- Vores hjerter er knuste i dag. Vi sørger med de familier, der har mistet nogen. Og vi beder for forældrene til dem, der overlevede, sagde han.

Udover sit budskab om sorg og medfølelse havde præsidenten også en opfordring. Han var frustreret over de mange masseskyderier i USA.

- Vi bliver nødt til at stå sammen og handle meningsfuldt for at forhindre flere tragedier som denne. Uanset vores politiske standpunkt, sagde han.

Ville stramme våbenlovgivningen

Obama ville have den amerikanske våbenlovgivning strammet, og efter drabene på Sandy Hook var der et vist momentum, forklarer TV 2’s korrespondent Jesper Steinmetz.

- Udenfor Sandy Hook og udenfor staten Conneticut synes jeg, at det var meget tydeligt, at andre amerikanere sagde, "så er det nok - nu må der simpelthen gøres noget. Det her var lige præcis den tragedie, den massakre, der skulle til for, at nu vågner vi op, og nu skal vi have ændret våbenloven". Og det viste meningsmålingerne faktisk også i månederne efter, hvor der var et flertal i den amerikanske befolkning, som ønskede at stramme våbenlovgivningen, siger han.

Og præsident Obama forsøgte at udnytte den folkestemning til netop at gennemføre stramninger. Men hans forslag faldt til jorden, da det nåede til afstemning i kongreskamrene.

- Det er jo interessant at tænke på, at dengang var det faktisk demokraterne, altså Obamas eget parti, der sad på flertallet i senatet. Og selv de kunne ikke mønstre et flertal. Det fortæller lidt om, hvor indgroet det er i den amerikanske folkesjæl, at selvfølgelig skal man have lov til at have et våben. Også selvom det betyder, at små uskyldige skolebørn må lade livet, siger Jesper Steinmetz.

Jesse er ingen steder at se

Scarlet Lewis tog hen til skolen for at finde sin søn. Alle forældrene var samlet på brandstationen ved siden af.

- Jeg ser familier, der genfinder hinanden. Og jeg ser efter Jesses hoved i havet af mennesker, fortæller hun.

Men hun kunne ikke få øje på sin søn.

- Jeg går rundt til alle officielt udseende personer og spørger: "Har du set min søn, Jesse Lewis? Jeg kan ikke finde ham".

Hun gik hen mod skolen, men blev stoppet af en mand klædt i militært udstyr. Han ville ikke lade hende komme forbi.

- Jeg sagde: "Jeg leder efter min søn. Han er ikke ved brandstationen, så han må være på skolen, og jeg skal ind og hente ham". Og han siger: "Vi lukker ikke nogen ind. Vi gennemsøger skolen. Børnene gemmer sig derinde". Og jeg tænkte: "Selvfølgelig! Han gemmer sig. Og det kommer til at tage timer for dem at finde ham. For han er så ressourcestærk", fortæller Scarlet Lewis.

Hun ventede ved skolen sammen med sin anden søn, Jesses storebror J.T.

- Der kom en læge hen til os. Jeg tror i hvert fald, han var læge. Og han knælede og sagde: "Der er ingen nem måde at sige det her på. Din søn er død", siger hun om det øjeblik, hvor hun fik den værst tænkelige besked.

"Et forræderi mod min søn"

Barbara Sibley er en af de heldige forældre, der fandt sit barn i live den dag.

- Det var en gigantisk lettelse at se Daniel komme ud af bygningen, siger hun om det øjeblik, hvor hun genså sin søn.

For hende er det hendes egen reaktion på situationen, der gør det svært. At hun løb væk i stedet for at løbe ind og finde Daniel.

- Det, at jeg løb fra det ansvar at beskytte ham, er skamfuldt, siger hun.

Selvom hun godt ved, at det er menneskeligt at løbe fra fare, har hun det svært med det.

- Det er lidt et forræderi. Jeg tror ikke, det er en rationel tanke, og jeg tror ikke, at Daniel ser det sådan. Men der er en lille del af mig, der – når jeg tænker på hans oplevelse af den dag – beder ham om tilgivelse. At han vil tilgive mig for at være menneske, siger hun i dokumentarfilmen.

Et land fyldt med våben

I de præcis fem år, der er gået siden skoleskyderiet i Sandy Hook, har der været yderligere en række masseskyderier i USA. Blandt andet i Florida i juni 2016, hvor Omar Mateen åbnede ild på en natklub og dræbte 49 personer. Og i Las Vegas i oktober i år, hvor Stephen Paddock skød ind i stor menneskemængde, der var samlet til koncert, og dræbte 58 personer.

Adam Lanzas mor var interesseret i våben. Dette foto har politiet fundet i hans barndomshjem.

Selvom flere amerikanske delstater har strammet deres våbenlovgivning, er der ikke sket meget på nationalt niveau, og i nogle stater er det stadig meget nemt at købe skydevåben.

- I stater som Texas og Arizona, der er det meget nemt at skaffe sig et våben. Jeg ville kunne tage til Arizona og indkvartere mig på et hotel i en måned, og hvis jeg ellers har et gyldigt kørekort - og det har jeg – og jeg ikke har nogen kriminel fortid – og det har jeg ikke – så ville jeg godt kunne gå hen og købe et våben. Og der er ingen, der spørger om, hvorfor jeg har brug for et våben, eller hvorfor jeg har lyst til at købe et våben, siger Jesper Steinmetz.

Derfor er USA også fortsat et land, hvor der er mange skydevåben. Og derfor vil der også være masseskyderier i USA’s fremtid, vurderer han.

- Det kommer til at ske igen, for der er simpelthen så mange våben i omløb. Der er flere våben i det her land, end der er mennesker. For mange har indtil flere våben liggende derhjemme. Og så er der bare stor risiko for, at folk, der ikke er helt rigtige oven i hovedet og ikke har de reelle hensigter, meget nemt kan skaffe sig et våben og dermed udrette utroligt stor skade, siger Jesper Steinmetz.