Udland

Kurv med vildsvinepølser og to millioner kontante dollars sendte minister på anklagebænken

I Moskva ventes dom i spektakulær korruptionssag, der involverer to af Putins nærmeste folk. En kurv med hjemmelavede pølser spiller afgørende rolle.

Det kunne umiddelbart lyde som et møde mellem to mænd, der respekterede og måske endda holdt af hinanden, begge medlemmer af Ruslands absolutte inderkreds.

- Hvor er jeg glad for at høre fra dig, kom det fra ministeren.

- Kære minister, lød det fra oliedirektøren, der insisterede på at forære sin gæst en kurv med hjemmelavede vildsvinepølser:

- Tag endelig imod kurven!

Stemmerne på båndoptagelsen tilhører den russiske minister for økonomisk udvikling Aleksej Uljukajev. Hans tilsyneladende gavmilde vært var en af Vladimir Putins håndgangne mænd, Igor Setjin.

Han er ikke bare kendt for at være den barske direktør for det statslige olieselskab Rosneft, han er også en ivrig jæger, der gerne trakterer gæster og forretningsforbindelser med ’kielbasa’. Sidstnævnte er pølser fremstillet af dyr, Setjin personligt har nedlagt.

Sådan gik det altså også for sig, da økonomiministeren mødte op. Aleksej Uljukajev fik en gave, han dårligt kunne sige nej til. Inden dagen var omme, skulle det vise sig, at pølsekurven var en fælde.

Tegnsprog ved poolbordet

I dag nyder Aleksej Uljukajev den tvivlsomme ære at være den første minister siden Sovjettiden, som er blevet anholdt og anklaget for korruption, mens han endnu sad på sin post. Hvis retten ender med at dømme ham skyldig senere i denne uge, så risikerer han en fængselsstraf på 10 år og en bøde på over 50 millioner kroner.

Knap havde han forladt mødet med den magtfulde oliedirektør den aften i november i fjor, før hans bil blev stoppet af agenter fra den russiske efterretningstjeneste FSB. De har senere forklaret, at de hverken fandt vin eller pølser, men stakkevis af 100-dollars sedler i de tasker, Uljukajev havde fået overdraget.

- Hvad fanden foregår, lød det igen og igen fra ministeren, da han blev afhørt senere den nat.

Anklageren beskyldte ham for at have krævet to millioner dollars i bestikkelse for at godkende en omstridt handel, hvor Igor Setjins Rosneft skulle overtage en større aktiepost i et andet statsligt olieselskab. Det skulle ifølge anklageskriftet været sket under et topmøde, de begge havde deltaget i i Goa i Indien. Mens Setjin var i gang med et slag billiard, skulle Uljukajev have holdt to fingre op som en indikation af, at han forlangte to millioner dollars.

Selv forklarede Uljukajev, at han var offer for en sammensværgelse, en ”provokation”. Han kendte ikke noget til de mange dollars i pølsekurven.

En advarsel til eliten

Anholdelsen af ministeren sidste efterår sendte chokbølger gennem den russiske forretningsverden. Selv ministerpræsident Medvedev udtalte kort efter anholdelsen, at det var ”helt uforståeligt”. Præsidentens talsmand kunne derimod fortælle, at Putin havde været orienteret lige siden starten på efterforskningen og havde givet sin accept.

På det tidspunkt var den politiske analytiker Gleb Pavlovskij ikke i tvivl om, at der lå et klart budskab til magtens inderkreds fra den russiske præsident bag anholdelsen af Uljukajev: ”Så længe I er bange for mig, så stoler jeg på jer”. Pavlovskij kaldte det ”frygtens loyalitet”. Den underforståede besked til Ruslands rige og mægtige var, at ”der til hver en tid kan blive rejst en kriminalsag mod jer!”

Det statskontrollerede tv fulgte pligtskyldigt trop. ”Kampen mod korruptionen” var overskriften for dækningen i de første timer, mens den ene politiker efter den anden gik på skærmen for at forklare, at anholdelsen af den højtstående minister var et eksempel på, at ingen var hævet over loven.

I offentligheden var Uljukajev altså dømt på forhånd og ministertitlen snart historie. Inden der var gået et døgn, havde præsident Putin sørget for at fyre ham.

Mudret affære

Først lignede det en klokkeklar korruptionssag. Senere endte det med at blive en meget mere mudret affære.

Selve retssagen mod Aleksej Uljukajev gik i gang tidligere i år, og retten har blandt andet lyttet til de føromtalte båndoptagelser af den høflige samtale mellem de to herrer. Men de optagelser, som Setjin havde sørget for at foretage som led i sit forsøg på at lokke Uljukajev i fælden, har ikke kunne give noget entydigt billede af, hvad der egentligt foregik. Igor Setjin selv har nægtet at vidne i retten, og politiet har ikke kunnet fremlægge skjulte videooptagelser af selve overdragelsen af de kontante dollars. Noget der ellers plejer at være kutyme i den slags korruptionssager. Til gengæld har politiet forklaret, at de fandt spor af de illegale penge på den fængslede ministers hænder.

Allermest anledning til tvivl har dog været anklagerens påstand om, at Uljukajev skal have truet Igor Setjin til at betale penge under bordet. Det ville have været det rene selvmord, mener mange eksperter og peger på, at netop Setjin er en af de absolut mest magtfulde mænd ved Putins hof. Hvis nogen på den måde prøver at afpresse Igor Setjin, ”så skulle vedkommende snarere underkastes en psykiatrisk undersøgelse end en politisag”, lød det fra Aleksander N. Sjokhin, der er formand for en russisk erhvervsorganisation.

Også størrelsen af den påståede korruptionsbetaling vækker undren. Alle ved, at hvis man skal bestikke en minister, så koster det væsentligt mere, især når man har med olieindustrien at gøre. I den forbindelse er to millioner dollars nærmest pebernødder. Ifølge antikorruptionsorganisationen Transparency International, så svarer de to millioner dollars til, hvad man ville betale på et meget lavere niveau, for eksempel en viceborgmester, man gerne vil have til at fremme en eller anden sag.

Korruption i Rusland har med andre ord sine egen prisliste!

Spænding om udfaldet

Sagen mod Uljukajev har ikke bare kastet fornyet lys på korruptionen i Putins Rusland, men også på den magtkamp, som er i gang bag kulisserne og er spidset til på grund af den økonomiske krise, landet befinder sig i efter olieprisernes fald og indførelsen af vestlige sanktioner.

I sidste uge kunne Vladimir Putin fortælle, at han stiller op til endnu en runde, når der skal være præsidentvalg til marts næste år. Ifølge forfatningen, så vil de næste seks år være hans sidste embedsperiode. Putin-æraen lakker med andre ord mod enden, og det har skærpet opgøret om magt og privilegier. Hvem skal til sin tid efterfølge præsidenten, hvilken kurs vil han slå ind på i sin sidste embedsperiode? Vil han læne sig mere op ad de økonomiske nationalister som Igor Setjin og sende liberale økonomer som Uljukajev ud i kulden? Udfaldet af retssagen mod ministeren kan give et fingerpeg om, hvilken vej Putin ønsker at føre Rusland.

Uljukajev har under hele retssagen bedyret sin uskyld, men dog ”tilstået” at have svigtet det russiske folk, mens han var minister.

- I mange år har jeg forsøgt at gøre noget for indbyggerne i Rusland, men det har ikke været nok. Først når du selv er i knibe, så forstår du, hvor svært folk har det. Det er jeg skyldig i, og jeg lover, at jeg resten af mit liv vil kæmpe for folkets interesser.

Foreløbig kæmper han dog for sine egne interesser. Dommen ventes på fredag.