Udland

EU's tillid til briterne hænger i laser

Donald Tusk, formanden for det Europæiske Råd, taler med Theresa May, Storbritanniens premierminister, i Bruxelles den 24. november 2017. EMMANUEL DUNAND / Scanpix Denmark

På et topmødet i Bruxelles i denne uge skal EU-lederne godkende rammerne for en skilsmisseaftale med briterne. Men tillid er stadig en mangelvare.

- Tillid er godt – men kontrol er bedre, sagde Lenin engang.

Og det er den samme konklusion, EU er kommet frem til, når det gælder skilsmisseforhandlingerne med Storbritannien.

Efter et forløb, hvor Theresa May i sidste uge måtte drage over den Engelske Kanal to gange for at kunne levere det britiske håndslag til en skilsmisse-rammeaftale, er farvandet stadig oprørt og fuldt af hvirvelstrømme.

Knap var aftalen i hus, før hendes egen Brexit-forhandler David Davis søndag morgen gik på britisk fjernsyn og fortalte, at man kun var blevet enige om en hensigtserklæring. Og at man heller ikke kan være sikker på, at briterne vil betale regningen, hvis ikke EU hoster op med en tilfredsstillende handelsaftale.

- Får vi Ingen aftale betyder det, at vi heller ikke betaler regningen, lød det fra den britiske politiker.

EU: - Vi har styr på Davis

- Hvad?!, tænkte man i Bruxelles. 

David Davis taler om Brexit-aftalen med EU i et interview på BBC søndag morgen den 10. december 2017. Video: Thomas Delrive

Men efter nogle dage med forvirring, udtalte en topembedsmand tæt på forhandlingerne følgende:

- Vi har allerede lavet et værn mod sådan en omgang 'Davis'. 

Værnet, han henviser til, er en formulering i udkastet til de Brexit-retningslinjer, som stats- og regeringslederne skal vedtage på fredag. Formuleringen lyder:

- Det understreges, at forhandlingerne i den anden fase (om en overgangsperiode og en handelsaftale, red.) kun kan skride fremad, så længe forpligtelserne aftalt i den første fase (skilsmisseaftalen, red.) er respekteret i deres helhed og pålideligt oversat til juridisk bindende tekster så hurtigt som muligt.

Teksten blev skærpet en smule efter David Davis' Tv-optræden.

Formuleringer som denne er et tydeligt tegn på, at selvom man er ”gode venner" og ”deler mange af de samme interesser” og ønsker ”et stærkt og specielt forhold også i fremtiden”, så er man også modstandere, når det handler om penge og forpligtelser – og tilliden halter uden tvivl.

Stor lettelse over fremskridt

Alligevel er lettelsen over, at man nu rent faktisk ser ud til at komme videre, stor. 

- Havde vi ikke nået til anden fase nu, havde der hersket en stemning af kaos. Nu er der håb, fortæller en anonym embedsmand TV 2.

I sit invitationsbrev til stats- og regeringslederne forud for topmødet skriver Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, at enigheden mellem de 27 lande har været ”outstanding” – enestående. Ikke mindst på Brexit-området.

EU27 har ifølge Tusk forhandlet som én samlet blok, og det, håber han, vil fortsætte. Også selvom der i den næste fase af forhandlingerne kan komme mange forskellige handelsinteresser i spil imellem landene.

Donald Tusk, formanden for det Europæiske Råd, taler til en pressekonference på topmødet mellem EU og AU, den Afrikanske Union, i slutningen af november 2017.

- Vi har kun ti måneder til at få en overgangsordning og rammerne for en fremtid med Storbritannien på plads. Dette vil blive et vanvittigt kapløb med tiden, hvor vores enighed vil være nøglen (til at nå det, red.), skriver Tusk.

Sprængfarlig debat om migration

Kun et par timer er der sat af til Brexit-delen på topmødet. Tusk satser på, at der stort set ikke skal ændres noget i de guidelines, han har sendt ud til stats- og regeringslederne. Og helst heller ikke for megen snak - jo mere snak, jo større risiko for divergerende opfattelser.

Man kunne tænke, at dette topmøde så bliver en tam omgang. Det er dog langt fra tilfældet, da der torsdag aften venter en sprængfarlig debat om migration. 

Siden april 2015 har der  næppe været et topmøde, hvor migration ikke har været enten et decideret punkt på dagsordenen eller et emne til diskussion i kanten af topmødet.

Og torsdag aften er middagen som udgangspunkt sat af til en såkaldt ”åben og oprigtig” diskussion om migration, hvor landene skal tage stilling til følgende spørgsmål:

- Skal vi beholde de nuværende regler, hvor det altid er det første land i EU, man ankommer til, som man skal søge om asyl i?

Hvad gør man, når migrationsstrømmen måske eksploderer igen? Hvordan fordeler man 'byrden' med de mange menneskeskæbner mellem sig?

Migranter og flygtninge venter på at krydse grænsen mellem Grækenland og Makedonien i efteråret 2015.

Hvad gør man for at sikre, at der kommer penge i EU's kasse, når man har besluttet, at nu skal der sættes ind over for illegal indvandring, og at nu skal for eksempel afrikanske lande have en større økonomisk gulerod for at holde fattigdomsflygtninge hos sig?

Flygtninge og migranter ankommer til den græske ø Lesbos i november 2015. Flere hundredetusinder tog turen over det Ægæiske Hav fra Tyrkiet til Grækenland i efteråret 2015.

Skal EU – som det skete i efteråret 2015 – med kvalificeret flertal kunne bestemme, hvor mange flygtninge hvert EU-land skal tage? En tvangsordning, som aldrig har fungeret, og som flere lande enten har nægtet at deltage aktivt i eller bare er principielt imod. Det er for eksempel lande som Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien.

Tusk: - Tvang virker ikke

Og nu nærmer vi os det sprængfarlige. Donald Tusk, som selv er tidligere polsk premierminister, lægger i et notat, som er vedlagt invitationsbrevet, ikke skjul på, at han ikke tror på, at tvang er vejen frem. 

- Emnet om tvangskvoterne har vist sig at dele vandene, og metoden har påkaldt sig uforholdsmæssigt meget opmærksomhed i forhold til dens egentlige effekt. Den har vist sig at være ineffektiv, står der i notatet.

Fakta er nemlig, at kun godt 32.000 flygtninge er blevet fordelt ud af de 160.000, som EU-landene oprindeligt i 2015 besluttede at fordele mellem sig. Til sammenligning er over halvanden million flygtninge og migranter ankommet til EU via Middelhavet i de seneste tre år. Mange af dem er ikke berettiget til asyl, men tallene siger noget om effekten af tvangsordningen.

Alligevel har EU-formandens note skabt opstandelse:

- Tusks note er uacceptabel. Den er anti-europæisk, siger EU-kommissionens migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, der i øvrigt er græker. Og ifølge flere medier har både Italienerne, tyskerne og svenskerne været ret ophidsede over Tusks 'åbenhjertighed'.

Dimitris Avramopoulos, EU's migrationskommissær, kritiserer Donald Tusk, formanden for det Europæisk Råd, for et kritisk notat om den obligatorisk omfordeling af flygtninge i EU. Video: Thomas Delrive

- Der er klart lande, der finder denne formulering alt for farvet og ensidig. Det er lande, der stadig ønsker, at byrdefordelingen bliver mere solidarisk, og som ikke tror, at den slags solidaritet sker frivilligt, siger en embedsmand og henviser ikke mindst til Tyskland, Sverige og Italien. Det er alle lande, der har taget mange nye borgere til sig under krisen.

Danmark risikerer at ryge ud af Dublin-forordningen

Hvad det hele måtte ende med, er også vigtigt for Danmark. 

Donald Tusk lægger op til, at en beslutning skal tages på topmødet i juni 2018. Bliver en tvungen kvotefordeling en del af de nye regler på området, ændres den såkaldte Dublin-forordning, som vi lige nu er med i via en parallelaftale.

Flygtninge og migranter svømmer i land fra en synkende båd tæt på den græske ø Lesbos i oktober 2015

Dublin-forordningen bestemmer, at man som migrant kun kan søge asyl i ét EU-land, og at man i øvrigt kan sendes tilbage til det første EU-land, man er ankommet til. På grund af retsforbeholdet risikerer Danmark at ryge helt ud af forordningen, hvis den laves om til også at indeholde en tvungen, automatisk fordeling af flygtninge. Det vil så betyde, at Danmark ikke længere kan sende en eventuel asylansøger tilbage til det EU-land, personen ankom til først.

Indtil videre aner ingen, hvor migrationsstriden ender. EU-landene er lige så uenige om emnet, som de hele tiden har været. De er dog alle enige om, at EU's ydre grænser skal være bedre sikret.

Tusk forudser derfor også, at der stadig ikke vil være beslutningsdygtighed, når juni-solen skinner på Bruxelles og Middelhavet næste år. Derfor slutter han sin note til stats- og regeringslederne med de følgende ord:

- Hvis vi ikke finder en løsning i juni 2018 (...) så vil formanden for Det Europæiske Råd (Tusk, red.) foreslå en vej fremad.

Tillid er godt. Kontrol er bedre...