Brexit

12-årig tør ikke spille fodbold i nabolaget - han har den forkerte tro

12-årige Bailey.

TV 2 besøger Nordirland i anledning af Brexit-forhandlingerne. Her vokser børn stadig op i et splittet samfund 20 år efter borgerkrigen sluttede.

Jeg er blevet inviteret med til klubaften i Belfast, hvor unge mellem 13 og 17 år hver tirsdag over en skive pizza mødes for at tale og lære at forstå hinanden på tværs af skel. Temaet for aftenen er, hvordan man forebygger diskrimination og nedbryder fordomme.

Alvorlige og relevante emner for unge i en by, der er præget af en blodig historie, og hvor adskillelsen mellem folk på baggrund af deres religion er hverdag. Både katolske og protestantiske unge deltager i klubaftenen, men sådan er det ikke i dagtimerne, hvor de unge er fordelt på skoler for katolikker og skoler for protestanter.

Tal fra det nordirske undervisningsministerium viser, at blot 7 procent af børn og unge i Nordirland går på integrerede skoler. At en skole er integreret betyder, at katolske og protestantiske børn bliver undervist sammen. Det vil omvendt sige, at langt hovedparten af børn og unge i Nordirland går på en skole, hvor der kun går andre børn med samme religiøse baggrund.

En af de unge, der deltager i tirsdags-klubaftenen er Bailey på 12 år, hvis familie er protestantisk. Han går i protestantisk skole og siger, at det er svært at vokse op i en by, hvor der er en mærkbar adskillelse af lokalsamfundene.

- Der er steder, jeg ikke tager hen, og personer, jeg ikke kan hænge ud med, siger han.

De steder, han taler om, er byens katolske kvarterer.

- Hvis jeg vil spille fodbold, så kan jeg ikke gøre det lige her nede ad vejen, fortsætter han.

- For så kan der ske noget slemt.

Jeg spørger Bailey, hvad der kunne ske, hvis han bevægede sig de steder hen. Hans svar lyder:

- Der kan jeg blive udsat for voldelig chikane.

Det betyder ikke, at Bailey ikke har katolske venner, men som han siger:

- Vi hænger ikke så meget ud med dem, fordi så udsætter vi os selv for fare.

The Troubles

Konflikten mellem de to parter, der herovre bliver kaldt for ”the Troubles”, stod på fra 1968 til 1998. På den ene side unionisterne (protestanterne) og over for dem republikanere (katolikker).

Unionisterne kæmpede for at bevare Nordirland som en del af Storbritannien, og republikanerne ville indlemme Nordirland i republikken Irland. På de 30 år konflikten varede mistede 3.600 personer livet og over 50.000 blev såret.   

Mur i katolsk område.
Mur i protestantisk område.

Jeg kører en tur rundt i byen med en lokal turistguide, John, der er katolik. Han kalder det hjernevask, at børn den dag i dag bærer rundt på deres forældres og bedsteforældres historie. Hans egen historie er dog også mærket af fortiden.

For et par år tilbage skulle han giftes. Hans udkårne var en protestantisk kvinde, men det tog parret over 5 år at turde fortælle deres familier, at de var kærester. Hvordan gik det så, da I sagde det højt, spørger jeg.

- Det var et kæmpe slag for familierne, svarer han og fortsætter:

- Og vi var endda 51 år, da vi skulle giftes.

John tager mig med en tur gennem et af de protestantiske kvarterer i byen, hvor der holder en lastbil med irske nummerplader, der forsøger at bakke ind i en indkørsel.

Vi er lige bag ved lastbilen, da John siger:

- Det var aldrig gået under the Troubles for lastbilchaufføren var aldrig kommet levende ud, og han tilføjer:

- Begge parter var lige slemme.

I weekenderne bliver porte, som denne, lukket mellem protestantiske og katolske kvarterer for at undgå uroligheder.

Selvom John er katolik, kører han uden videre problemer rundt i de protestantiske kvarterer, i dagslys vel at mærke. Han siger dog også, at der er masser af taxaer, der kun kører i det kvarter, hvor chaufføren føler sig ’hjemme’.

Fredsmur

På turen gennem Belfast når vi til gaden Cupar Way, hvor historien tårner sig op for øjnene af én.

En mange meter høj mur, der blev bygget i 60’erne og 70’erne for at adskille det protestantiske kvarter omkring Shankill Road, fra det katolske, der ligger omkring Falls Road.

Denne type mure bliver, måske lidt ulogisk for udenforstående, kaldt for fredsmure med det argument, at de var med til at holde urolighederne mellem de rivaliserende grupper nede.

Muren i Belfast

Selvom de under the Troubles var tænkt som midlertidige foranstaltninger, så står de her stadig som et brutalt minde om, hvad der skete i området, før der kom fred i for snart 20 år siden. Nogle af murene har porte i hver ende, der bliver låst sent om aftenen og i weekenderne. John forklarer, at det sker for at undgå uroligheder, når folk på den ene eller den anden side har fået lidt for meget at drikke.

Men murene skal ikke stå der for evigt. De nordirske myndigheder besluttede for et par år siden, at den sidste skal være brudt ned inden 2023. Sidste år begyndte nedrivningen af den første fredsmur i det nordlige Belfast. Der er dog et stykke vej igen, hvis det skal nås inden for den tidsramme, der er blevet besluttet, for der er nemlig over 100 af denne type fredsmure rundt om i Nordirland.  

”Indtil jeg blev 18-20 år, så jeg kun hvide protestanter”

Tilbage til klubaftenen vælger underviser og socialarbejder Brian Armstrong helt bevidst at ryste børnene sammen, så både katolikker og protestanter får talt med hinanden.

De unge bliver inddelt i arbejdsgrupper, hvor de indbyrdes skal diskutere og komme med svar på, hvad begreber som fordomme og diskrimination betyder.

Brian Armstrong forklarer, hvordan det var, da han voksede op i det protestantiske Shankill Road nabolag i Belfast i 80’erne og 90’erne.

- Indtil jeg blev 18-20 år, havde jeg aldrig mødt andet end hvide protestanter, fortæller han.

Brian Armstrong

Derfor er klubaftenen vel også et meget godt billede på, at tingenes tilstand har ændret sig. At børn med forskellige baggrund kan sidde sammen, spise pizza og sludre, uden at nogen kommer noget til.

Brian Armstrong understreger da også, at Belfast har flyttet sig og udviklet sig fra dengang han var barn.

- Der er ikke længere folk, der bliver myrdet eller bombet på gaden i Belfast. Det er ikke perfekt, men der er fandens til forskel for nutidens unge i forhold til dengang jeg voksede op.