Anholdt med skruetrækker i bh’en - piger bag enorm indbrudsbølge

Da de listede sig ind i Obermaierstrasse nummer 1, stod politiet på lur. En alarmerende stigning i antallet af indbrud og mistanken om, at en gruppe unge kvinder stod bag, havde fået politiets særlige afdeling for organiseret indbrudskriminalitet til overvåge ét af de elegante velhaverkvarterer i München.

Ved hjælp af en såkaldt ”flipper”, som er en plastikstrimmel skåret ud af en colaflaske, lykkedes det de tre unge kvinder at åbne fordøren og snige sig ind i opgangen. Her var det meningen, de ville forsøge sig med det, der var blevet deres levevej, nemlig hurtige og som regel ukomplicerede indbrud på jagt efter kontanter, smykker og andre værdigenstande. Men denne gang blev de forstyrret af en mistænksom beboer og valgte derfor at fortrække.

Nu var det politiets tur til at slå til, nemlig da de tre sorthårede kvinder forlod opgangen i Obermaierstrasse. En hurtig kropsvisitation gjorde det klart, at der ikke var tale om helt almindelige unge kvinder, der var ude på eventyr. En af pigerne havde stukket en skiftenøgle i bukselinningen, en anden havde skjult en skruetrækker i sin bh, og alle tre var forsynet med identitetskort, der skulle bevise, at de var 13 år gamle og dermed under den kriminelle lavalder i Tyskland.

Den her gang fik de ikke lov til at gå. Fingeraftrykkene blev kørt gennem politiets computere og straks stod det klart, at man havde at gøre med særdeles flittige indbrudstyve. De var blevet anholdt for tyveri i adskillige andre tyske byer, hver gang med nye navne og fødselsdatoer, og hver gang med det samme resultat, nemlig at de blev løsladt på grund af deres unge alder.

Sådan skulle det ikke gå i München. Aktionen i Obermaierstrasse blev starten til det, politiet døbte operation Cucina, en imponerende politiindsats der endte med afsløringen af en af Europas mest flittige indbrudsbander. Alene i Tyskland menes den at have stået bag over 10.000 indbrud.

Sporet til Kroatien

Under afhøringerne hos kriminalpolitiet forklarede de tre anholdte, at de ganske rigtigt havde tænkt sig at begå indbrud, men at de jo ikke havde nået at gøre alvor af planerne. Men efterforskerne var overbevist om, at de havde fat i noget større. Takket være en gennemgang af 200 indbrudstilfælde og systematisk politiarbejde lykkedes det at finde frem til det hotel tæt på banegården i München, hvor pigerne havde overnattet.

Her fandt betjentene ikke bare kopier af kroatiske pas, der afslørede, at de i virkeligheden var 14, 15 og 19 år gamle, men også enkelte tyvekoster, som pigerne åbenbart ikke nænnede at skille sig af med. Det blev startskuddet til en omfattende efterforskningsindsats.

DNA-spor blev sammenlignet og hundredvis af telefonsamtaler analyseret. En beslaglagt mobiltelefon satte politiet på sporet af andre bandemedlemmer, og snart blev der foretaget anholdelser i en stribe tyske byer: Gelsenkirchen, Münster, Hannover, Frankfurt, Stuttgart og Hamborg. Også så langt væk som i Bilbao i Spanien slog politiet til.

Men politiet ville ikke kun nøjes med at anholde indbrudstyvene, denne gang ville man også ramme bagmændene, som viste sig at befinde sig i Kroatien. Snart viser det sig, at der er tale om et familieforetagende, en forbryderklan med baggrund i roma-miljøet, hvor forældrene opdrager deres børn til at blive indbrudstyve. Omkring 500 mennesker fra omkring 30 familier menes at høre til klanen, der ifølge politiet forstår sig selv som et ”kriminelt parallelsamfund” med egne regler og værdisæt.

Prangende rigdom

Sesvete er en grøn velhaverforstad til den kroatiske hovedstad Zagreb. Det var hertil sporet fra indbrudsforsøget i Obermaierstrasse i München førte efterforskerne. Det var herfra bedstemor Jovanka V. og bedstefar Rade V. i bedste sicilianske mafiastil dirigerede deres vidtforgrenede og sammengiftede forbryderklan.

Da avisen Bild besøgte Sesvete for en måneds tid siden, var Jovanka V. og Rade V. for længst bag lås og slå i Tyskland. Deres hus stod tomt, men naboer førte journalisten og fotografen hen til et nærliggende hus, hvor en anden af klanlederne skulle opholde sig. Snart farer en herre i shorts og bar overkrop og barberskum i ansigt ud på terrassen og griber fat i en blomsterkumme, mens han råber: ”Hvad vil I her? Jeg slår jer ihjel”.

Blomsterkummen viser sig dog at være for tung, og den iltre herre må nøjes med at sende adskillige sten i retning mod de ubudne gæster fra Tyskland.

Kroatisk politi slog til mod klanlederne først på sommeren med kolleger fra München på sidelinjen. I forbindelse med anholdelsen af bedstemor Jovanka og bedstefar Rade fandt efterforskerne smykker og værdigenstande til en værdi af omkring 100.000 euro, over 750.000 kroner. Klanoverhovederne havde omgivet sig med marmor, dyre møbler og springvand i haven og havde i det hele taget ikke været bange for at vise sig frem.

Det fremgår af de billeder, Bild har fundet på de sociale medier: Et bandemedlem poserer stolt i selskab med et tigerskind, en anden har taget opstilling foran en hvid Lamborghini sportsvogn med mågevinger, mens en smilende ungersvend holder om livet på et par letpåklædte kvinder. Rigdom er til for at blive vist frem.

Opdraget til tyveri

Forretningsmodellen for den forbryderiske storfamilie er ligeså enkel, som den er effektiv. Fra Kroatien rejser bandemedlemmerne gennem Europa, ofte på togter af op mod tre måneders varighed. Nogle uger her, nogle uger der og hele tiden på jagt efter nye muligheder for at slå til.

Bandemedlemmerne bruger ikke tid på at udspionere deres ofre, men de er hurtige til at slå til, så snart en mulighed byder sig: Et åbent vindue, en dør som ikke er forsvarligt aflåst og kan åbnes med den førnævnte plastikstrimmel eller brydes op med en skruetrækker. Indimellem sørger de for at skifte navn og identitet, så skulle de blive snuppet af politiet, har betjentene ikke nogen anelse om, at der er tale om garvede forbrydere.

Ifølge efterforskerne fra München er der tale om en hierarkisk, mandsdomineret verden, hvor børnene helt fra små bliver indprentet, at det at tjene penge er vigtigere end at gå i skole. Derfor kan de fleste af klanens børn hverken læse eller skrive, de har ingen kontakter uden for klanen, de har ingen andre indtægtskilder og er derfor, som nyhedsmagasinet Spiegel konkluderer, ”fanget i klanen”.

Ægteskaber er noget, familieoverhovederne arrangerer, og oftest gifter klanmedlemmerne sig ind i hinandens familier. Forældre sælger deres piger så dyrt som muligt, og prisen fastsættes efter, hvad en pige menes at kunne indtjene på sine tyvetogter. Ifølge politiets telefonafhøringer kan brudeprisen variere fra godt 300.000 til over en million kroner. I nogen tilfælde bliver kvinderne også lejet ud mellem de enkelte familier.

I den verden er det mændene, der udstikker ordrerne, mens kvinderne blot har at adlyde. De mandlige klanmedlemmer sørger for logistik og skjulesteder undervejs, og de unge kvinder står for indbruddene, og undervejs er de i hyppig telefonkontakt med deres mandlige ledere, der hele tiden opildner dem til nye aktioner. Resultatet lader ikke vente på sig. Nogle af  pigerne som politiet i München kom på sporet af, menes at have begået mere end 3.000 indbrud.

Offer fik ondt af pigerne

Selv om operation Cucina har været en succes, og de formodede bagmænd Jovanka V. og Rade V. nu sidder i tysk fængsel og venter på deres dom, så er kriminalpolitiet i München klar over, at de kun har vundet en delsejr i kampen mod den organiserede kriminalitet. De tre piger fra Obermaierstrasse er blevet dømt for 13 indbrud og har fået domme på to til to et halvt års fængsel.

En af dem, der overværede retssagen mod de tre unge piger, var en kvinde, som pigerne havde frastjålet smykker til en værdi på over 150.000 kroner. Den dag i dag tør kvinden ikke være alene hjemme.

Hun var mødt op for at få et glimt af dem, der stod bag indbruddet. Hendes kommentar bagefter: ”Jeg fik helt ondt af dem, de var jo så unge”.

Kilder: Politiet i München, Bild og Spiegel.