BLOG: Trump får USA's psykologer og psykiatere til at bryde gammel regel

16x9
Donald Trump. Foto: NICHOLAS KAMM / Scanpix Denmark

I en ny bog skrevet af psykologer og psykiatere, skriver de, at Trump er ekstremt selvoptaget og farlig.

I oktober gik nogle få hundrede mennesker i en særlig demonstration i New York i USA.

Demonstrationen var særlig, fordi den var et brud på ’Goldwater-reglen’.

Han har ingen empati.

Michelle Golland, psykolog

På overfladen lignede det en ud af hundredvis af demonstrationer, der hver dag foregår i landet og især i de store byer. Små grupper med hver sine særinteresser, der går på gaden i nogle timer, og som så går hjem temmelig ubemærkede.

Men denne demonstration var speciel. De mennesker, der deltog, var alle fremtrædende professionelle psykiatere og psykologer.

Deres budskab: Donald Trumps mentale tilstand er en fare for USA, og han er mentalt set, ikke i stand til at lede landet.

Hvad er der galt?

Fra den dag Donald Trump indledte sin valgkamp for at blive USA’s præsident, er der grupper i USA, som har været bekymrede. Deres bekymring var helt enkel: Hvad er der egentlig galt med ham?

Det var ikke hans politiske dagsorden, som optog dem, men mere den måde han optrådte på.

De var alle begrænsede af, at sammenslutningen af amerikanske psykiatere i mange år har holdt sig til ’Goldwater-reglen’.

Det er en intern ed, alle psykiatere i USA normalt f√łlger. Den indsk√¶rper overfor eksperter i mentale sygdomme, at de ikke b√łr stille en diagnose af offentlige personer, som de ikke personligt har unders√łgt ansigt til ansigt.

Reglen blev indf√łrt i 1964 af sammenslutningen af amerikanske psykiatere, efter flere end 1.000 psykiatere havde udtalt, at den republikanske kandidat Barry Goldwater var uegnet til embedet som pr√¶sident. Det var magasinet Fact, som havde lavet en meningsm√•ling blandt amerikanske psykiatere for at finde ud af, om de mente, Goldwater havde psyken til at bestride pr√¶sidentembedet.

De psykiatere der deltog, mente if√łlge NYTimes.com, at han havde flere personlighedsfejl, deriblandt paranoia, en gudelignende opfattelse af sig selv, og √©n l√¶ge kaldte ham ‚Äôen farlig galning‚Äô.

Goldwater tabte valget og sags√łgte magasinet, der havde offentliggjort unders√łgelsen, og blev tilkendt en erstatning p√• en halv million dollar.

Når ondartede narcissister får magt, bliver de åbenlyst værre.

John Gartner, psykoterapeut

Flere l√¶ger angreb unders√łgelsen for at v√¶re uvidenskabelig, for at v√¶re ensidig og p√•virket af de deltagende psykiateres personlige modstand mod Goldwater.

Derfor indf√łrte man reglen, og derfor har mange af disse eksperter indtil videre afst√•et fra offentligt overhovedet at diskutere emnet Trump.

Derfor demonstrationen

Men nu er der sket noget af en kovending i form af en ny bog.

27 psykiatere, psykologer og andre eksperter i mentale sygdomme har i bogen argumenteret for, at de har et moralsk ansvar som borgere for at advare om Trump. Dette ansvar mener de, er vigtigere end deres professionelle neutralitet og Goldwater-reglen.

Bogen
Bogen "The Dangerous Case of Donald Trump". Foto: TV 2

De kom fra hele USA og deres motto er ‚ÄôDuty to Warn‚Äô ‚Äď en pligt til at advare, som faktisk er en juridisk forpligtelse for psykologer og psykiatere.

- Vi registrerer, at Trumps underliggende frygt for, at han er v√¶rdil√łs og svag, viser sig i, hvordan han mods√¶tter sig og bek√¶mper enhver form for kritik, sagde Harry Segal, psykolog fra Cornell Universitetet til New York Post under demonstrationen.

- Uanset hvor lille et emne er, kan han ikke lade det ligge, sagde Harry Segal.

Michelle Golland, en klinisk psykolog, trækker en endnu mere hård linje op:

- Her i USA lider vi faktisk under hans selvoptagne og narcissistiske personlighed. Han har ingen empati. Man kunne se det, p√• den m√•de han omtalte borgmesteren i San Juan Puerto Rico p√• (som blev ramt af en kraftig orkan tidligere i √•r, red.). Hun har PTSD og vores pr√¶sident mishandler hende. Derved bliver hun et offer igen. S√•dan opf√łrer en narcissist sig, siger Michelle Golland.

Hun er én af de fagfolk der har deltaget i bogen, som udkom i begyndelse af oktober under titlen ’Det farlige tilfælde Donald Trump’.

Duty to warn

Gruppen kalder sig ‚ÄôDuty to Warn ‚Äď pligten til at advare. De mener, at deres indsigt og viden g√łr, at de er forpligtede til at komme med deres vurdering.

Normalt er psykiatere og psykologer p√•lagt tavshedspligt vedr√łrende deres patienter. Men efter en sag i Californien i 1976, blev det en pligt for psykoterapeuter til at advare ‚Äď Duty to Warn. Den pligt er siden skrevet ind i de fleste staters lovgivning.

Under retssagen kom det frem, at lægerne ikke havde advaret en ung kvinde om, at hendes nære ven muligvis udgjorde en fare for hende. Han endte med at slå hende ihjel.

Den ledende dommer skrev i rettens beslutning, at ‚Äôvi konkluderer, at den nuv√¶rende politik om at beskytte tavshedspligten mellem l√¶ge og patient m√• vige i det omfang, det er afg√łrende at bryde tavsheden, for at forhindre fare for andre‚Äô.

- Beskyttelses-privilegiet ender, hvor faren for offentligheden begynder.

Ondartet narcissist

En af bidragyderne til den nye bog er psykoterapeuten John Gartner, som underviser p√• Johns Hopkins universitet. Han er stifter af den politiske st√łttekomite Duty to Warn.

Den st√łtter if√łlge newsweek.com alle medlemmer af kongressen, som vil arbejde for at rejse en rigsretssag mod pr√¶sident Trump.

- Hvis jeg kan finde en republikaner, betale vi dobbelt, siger han.

- Vi har anvendt konkrete, synlige tendenser i vores konklusion. Nemlig at Donald Trump har et gennemg√•ede m√łnster, hvor han udnytter og misbruger andres rettigheder. Den vurdering er baseret p√• hans baggrund, alle hans udsagn og dokumenterede citater fra hans n√¶rmest omgivelser, siger Gartner.

- Når ondartede narcissister får magt, bliver de åbenlyst værre, mener han.

- Trump udviser den mest destruktive og farlige samling af psykiatriske symptomer for en leder. Det værste er, at hvis vi som professionelle havde fortalt befolkningen sandheden i tide, kunne det måske være undgået. Men vi fulgte jo alle Goldwater-reglen, siger Gartner til Newsweek.

Vi h√łrer hvad han siger

En anden psykolog er James Gillian, som i 25 år har arbejdet med massemordere, dybt kriminelle og programmer på hospitaler, der håndterer de mest voldelige amerikanske kriminelle.

Han har analyseret Trumps udsagn for at se, om der er faresignaler.

- Jeg ved mere om den psykologiske side af vold end de fleste. N√•r jeg siger, at Trump er farlig, s√• er det eneste sp√łrgsm√•l der st√•r tilbage: Er det en underdrivelse?

If√łlge theintercept.com f√łler han ikke, at han er med til at overtr√¶de Goldwater-reglen:

- Vi fort√¶ller ikke befolkningen noget, som Trump ikke selv allerede har fortalt dem. Vi har ikke opfundet noget. Vi lytter til, hvad han siger, vi h√łrer ham, og minder befolkningen om det, siger Gillian.

Psykologen Philip Zimbardo fra Stanford Universitet har også bidraget til bogen.

- Trump ude af balance, han er en s√¶rlig personlighedstype: en ut√łjlet eller ekstrem person fokuseret p√• sin egen tilfredsstillelse eller lykke og en narcissist, skriver Zimbardo.

Vennerne siger fra

Ingen tvivl om, at Donald Trump er en helt s√¶rlig pr√¶sident, med sin helt egen m√•de at g√łre tingene p√•. USA er dybt splittede over ham, mens mange m√•linger for eksempel i Europa ikke giver ham mange positive point. Men nu er det jo ikke Europa, han er pr√¶sident for, men USA.

Her er selv hans venner i det republikanske parti i tvivl om hans personlighed.

- Trump er sindssyg, sagde den republikanske senator Marco Rubio om Trump under valgkampen. Han mente dog ikke den klinisk diagnose, men havde en mere almen tilgang til begrebet.
- Trump er sindssyg, sagde den republikanske senator Marco Rubio om Trump under valgkampen. Han mente dog ikke den klinisk diagnose, men havde en mere almen tilgang til begrebet. Foto: JOSHUA ROBERTS / Scanpix Denmark

Under de indledende valg i det republikanske parti, hvor de skulle opstille en kandidat til pr√¶sidentvalget, sagde en af de fremtr√¶dende republikanske senatorer Marc Rubio, at Trump er ‚Äôsindssyg‚Äô ‚Äď ikke som en klinisk diagnose, men mere som en alment menneskelig konstatering.

Det spiller selvf√łlgelig ind her, at under prim√¶rvalgene, er partiernes egne kandidater n√¶sten liges√• st√¶rke fjender, som de er, n√•r de efterf√łlgende g√•r til kamp mod det andet partis kandidat.

Jeg vil dog tillade mig at mene, at det var temmelig opsigtsvækkende karakteristikker, hans egne kom med.

For eksempel en anden fremtr√¶dende republikansk senator Rand Paul, kaldte ham en ‚Äôvrangforstillet narcissist‚Äô ‚Äď alts√• ekstremt selvoptaget.

Endnu en fremtr√¶dende republikansk senator Ted Cruz, kaldte if√łlge theintercept.com Trump ‚Äôekstremt amoralsk‚Äô og en ‚Äônarcissist p√• et niveau, som jeg ikke tror dette land nogensinde har oplevet f√łr‚Äô.

Mitt Romney, h√łjtst√•ende republikansk politiker og tidligere partiets pr√¶sidentkandidat mente, at Trump ‚Äôikke har det temperament, der kr√¶ves af en eftert√¶nksom og stabil leder‚Äô.

Jeb Bush, som ogs√• er en h√łjtst√•ende republikaner, s√łn af en tidligere pr√¶sident og bror til en anden sagde det direkte: ‚ÄôManden tr√¶nger til terapi‚Äô.

Indenfor de seneste m√•neder har den republikansk senator Susan Collins sagt, at hun er bekymret for pr√¶sidentens mentale helbred og senator Bob Corker, som ikke stiller op igen, har sagt, at ‚ÄôTrump har ikke demonstrereret den stabilitet eller nogen form for den kompetence, der er n√łdvendig for et succesfuldt pr√¶sidentembede‚Äô.

Disse kommentarer dækker måske i et vist omfang over en politik uenighed, personlig frustration og eget behov for at markere sig. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være en del af årsagen til meget alvorlige bekymringer.

Men det, som efter min mening g√łr dem interessante er, at se dem i lyset af den nye bog.

Hver tredje amerikaner mener, if√łlge surveyusa.com, at Trumps mentale helbred er d√•rligt.

To ud af tre sp√łrger if√łlge pollingreport.com sig selv j√¶vnligt, om hans temperament er i orden.

Besat af sig selv

Forordet i bogen er skrevet af Robert Jay Lifton. Han bestod eksamen som psykiater i Brooklyn, New York fra 1949-1951.

Siden arbejdede han for det amerikanske luftvåben i Japan og Korea indtil 1953. Derefter har han blandt andet været underviser og forsker på Harvard Universitet.

- Jeg mener, der er en helt overordnet trang til at √łdel√¶gge i hans karakter og i hans psykologiske tendenser, siger Lifton i et interview med commondreams.com.

- Jeg har selv fokuseret p√• det, jeg kalder solipsistisk virkelighed.  Det er en teori, hvor ens eget jeg er det eneste eksisterende. Andres bevidsthed kan ikke alene betvivles, men ogs√• ben√¶gtes, vurderer Lifton.

- Den eneste virkelighed han er i stand til at forst√•, har at g√łre med hans eget ego og beskyttelsen af ham selv. Det er farligt. For en pr√¶sident, der er s√• besat af sig selv, er farlig ikke bare for ham selv, men resten af verden, mener Robert Jay Lifton.

Trump til fare

Men hvorfor har forfatterne overhovedet skrevet en bog, når de kender til Goldwater-reglen?

Bogen er if√łlge Intercept.com udt√¶nkt og redigeret af professor Bandy Lee, retspsykiater ved Yale Universitet.

- Vi er en gruppe af eksperter i mentale forhold, og vi er alle enige om, at der er tale om et emne af afg√łrende interesse for befolkningen, siger professor Bandy Lee.

  - De har ret til at vide, hvad vi mener: At Trump som præsident er til fare for offentligheden og det internationale samfund, siger hun.

- Vi foregiver ikke, at der er tale om en egentlig diagnose. Det at vurdere en persons farlighed, er forskelligt fra at diagnosticere en person med henblik p√• en behandling. Mental sygdom g√łr i sig selv ikke en person uegnet til at udf√łre en pligt eller offentlig opgave.

- Det, der for os er tegn p√• farligheden, er alvoren eller tyngden af symptomerne og s√•, at der er s√• mange af dem. Impulsiv, hensynsl√łs, manglende evne til at acceptere facts, raseri-reaktioner, en tiltr√¶kning af vold og en tilb√łjelighed til at opfordre til vold ‚Äď alle sammen faresignaler, siger professor Bandy Lee.

Ikke professionelt

Men ikke alle psykiatere bryder sig om, at professionelle kommer med udtalelser, som mere eller mindre kan minde om en diagnose.

- At placere en psykiatrisk betegnelse p√• en person man er imod, kan m√•ske v√¶re et uimodst√•eligt v√¶rkt√łj for nogen i branchen, har Dr. Paul Appelbaum, professor i psykiatri, medicin og jura ved Columbia Universitet tidligere sagt til New York Times.

- Det er muligt, at dem der g√łr det, er overbeviste om, at de kan redde nationen fra en frygtelig sk√¶bne. Men det tager alts√• en h√łjt uddannet og erfaren terapeut flere m√•neder, nogle gange mere, bare at komme i n√¶rheden af en diagnose.¬† Det kr√¶ver, at de m√łder patienten ofte og stiller unders√łgende sp√łrgsm√•l for, at man kan afg√łre, om der er tale om en decideret sygdom, mener Dr. Appelbaum.

Ikke i Danmark

Formanden for de danske psykiatere overl√¶ge Torsten Bj√łrn Jacobsen, bryder sig ikke om, hvad nogle af hans kolleger i USA g√łr:

- Nu er der i dette tilf√¶lde slet ikke tale om et l√¶ge patient forhold. Det g√łr det n√¶sten mere angribeligt at informationen, der l√¶gges til grund, m√• anses for mangelfuld. ¬†Man bruger simpelthen diagnoser til at d√łmme nogen ude, og det har aldrig v√¶ret form√•let med diagnoser, siger Torsten Bj√łrn Jacobsen til TV 2.

- Hvad v√¶rre er, det rammer alle psykiatriske patienter, at de bliver forbundet med farlighed og manglende d√łmmekraft, hvilket ingenlunde er tilf√¶ldet eller rimeligt. Man ikke d√łmme nogen uegnet til en stilling eller embede p√• baggrund af en diagnose. Det handler om hvordan man varetager det enkelte embede ‚Äď og det er vel i sidste ende et politisk sp√łrgsm√•l, mener Torsten Bj√łrn Jacobsen.

- Diagnoser er udviklet for at samle sygdomme i meningsfulde kategorier, der udsiger noget om √•rsager, udl√łsende, faktorer, forl√łb og behandling. (Der er vi ikke helt endnu i psykiatrien, men der er en l√¶ngsel mod at psykiatriske diagnoser kan blive regelrette sygdomsenheder). Indsamling af information og eventuelle pr√łver eller funktionstest skal som hovedregel ske efter samtykke. Oplysningerne som patienterne giver¬†er personf√łlsomme, og det er derfor v√¶sentligt at man kan p√•regne diskretion og at l√¶gen iagttager sin tavshedspligt, sieger Torsten Bj√łrn Jacobsen.

Han understreger at diagnoser er et privat anliggende, som er omfattet af tavshedspligten.

- Informationen til at stille diagnosen skal v√¶re s√• fyldestg√łrende som muligt ‚Äď man m√• gerne have andre kilder end patienten. Men man skal som minimum have talt med patienten og forklaret sit √¶rinde og indhentet samtykket.

- Hvis man efterf√łlgende bryder tavshedspligten, b√łr det ogs√• ske efter samtykke. I s√¶rlige tilf√¶lde kan man fravige dette ‚Äď efter den s√•kaldte v√¶rdispringsregel. Hvis en √•benlys og st√łrre almen interesse g√•r forud for hensynet til den enkelte. Men det skal der i sagens natur ret meget til. Typisk vil det v√¶re at forhindre umiddelbar og n√¶rliggende fare for andre, mener Torsten Bj√łrn Jacobsen

En kender af Trump

En af dem der kender Donald Trump temmelig godt, er den mand der skrev hans biografi ‚ÄėThe Art of the Deal‚Äô - kunsten at indg√• en handel. Det er forfatteren og journalisten Tony Schwartz.

Bogen blev en kæmpe succes, solgte millioner og gjorde ham selv rig. Men i dag fortryder han.

- Jeg kom læbestift på en gris, har Schwartz tidligere sagt til newyorker.com.

- Jeg fortryder. Jeg var medvirkende til at fremstille Trump på en måde, der gav ham meget opmærksomhed og gjorde ham langt mere tiltrækkende, end han er. Jeg mener helt ærligt, at med Trump, som har kontrol over USA’s atomvåben, er der er en temmelig stor risiko for, at det vil betyde enden på vores civilisation.

- Hvis jeg skulle skrive bogen i dag, ville titlen være ’Sociopaten’ siger Schwartz.

Ingen betydning i USA

Jeg har forelagt informationerne om Donald Trump for Mirco Reimer-Elster, cand.mag. i amerikanske studier og Ph.d. studerende på Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, hvor han forsker i amerikansk indflydelse på vesttysk udenrigspolitik under Den Kolde Krig. Mirco er desuden fast kommentator om USA for TV 2.

Har sådan en bog og den lille demonstration nogen effekt i USA?

- Nej, fagfolkene pr√¶diker til koret s√• at sige. Venstrefl√łjen vil f√łle sig bekr√¶ftet, Trumps st√łtter vil atter f√łle sig bekr√¶ftet i elitens had til pr√¶sident Trump.

Har det en politisk effekt?

- Kun hvis Trump selv kommenterer debatten. Republikanerne har en interesse i at samarbejde med deres præsident.

Kan det på sigt få en betydning - for eksempel  i forbindelse med 25. amendment, altså at man kort fortalt kan erklære præsidenten for ude af stand til at bestride sit embede?

- Jeg ser ingen tegn på, at det 25. forfatningstillæg bliver aktuelt. Trump har ikke rodet sig ud i noget, der er helt crazy. Der skal vi ud i egentlig atomkrig eller den slags. Og Trumps kabinet - særligt vicepræsident Pence - ved, at Trumps vælgere vil straffe republikanerne ved de næste valg = bye, bye indflydelse.

Hvordan opfatter du selv Trump?

- Jeg opfatter Trump mest af alt som uortodoks. I hvert fald i sin retoriske ageren. Politisk mangler jeg endnu at se noget, som en anden republikansk præsident ikke også ville have kunne gjort. Opsige Paris-aftalen, klimapolitik generelt, skattereform, osv.

- Det, der er bekymrende for mig, er det normskred, som Trump st√•r i spidsen for - s√¶rligt hans u-pr√¶sidentielle opf√łrsel p√• Twitter. Men hvis Trumps pr√¶sidenttid har vist √©n ting, s√• er det, at checks and balances virker.

Er opfattelsen af ham ved at forandre sig i USA?

- Jeg synes ikke, at der sker de store skred i opfattelsen af Trump. Hans approval ratings har ligget stabil omkring de 38-40 procent¬†efter fyringen af Comey (tidligere FBI-direkt√łr, red.) i starten af maj m√•ned. Hans base er loyal og f√łlger ogs√• med ham, n√•r han skifter politisk kurs, for eksempel vedr√łrende DACA. (DACA er ordningen, hvor b√łrn blev bragt ulovligt af deres for√¶ldre til USA, men har lov til at blive, red.)

- At moderate republikanerne synes, han er en skændsel, men én man skal samarbejde med, er heller ikke nyt. Og halvdelen af USA - hvis ikke lidt mere - vil aldrig bryde sig om Trump. Begge lejre har krydset Rubicon.

Overordnet er der tre bredere tendenser, som er langt mere bekymrende. To af dem er Trump et symptom på, mener Mirco Reimer-Elster.

1. Den generelle manglende tillid til amerikanske samfundsinstitutioner. Særligt medierne.

2. Partierne bev√¶ger sig l√¶ngere og l√¶ngere ud p√• deres respektive yderfl√łje. Det besv√¶rligg√łr politiske kompromisser.

3. Den generelle politiske dysfunktion er bekymrende. Se blandt andet Fukuyamas seneste artikel om det.

- Men med alt det sagt, så mener jeg ikke, at det er usandsynligt, at han kan blive genvalgt i 2020. Vi må se, om psykologerne turnerer frem med deres synspunkt i den offentlige debat til den tid, siger Mirco Reimer-Elster.