Udland

Nordkoreas missil nåede 10 gange højere end rumstationen - men der mangler punkter på deres tjekliste

Kim Jong-un underskriver ordren til opsendelse af Nordkoreas seneste Hwasong-missil. Der findes ingen billeder af selve missilet. - / Scanpix Denmark

Nordkoreas seneste missil nåede langt ud i rummet - her kan du se, hvor tæt Nordkorea er på at være i mål som global atommagt.

Håret var strøget tilbage over hovedet, hornbrillerne var pudsede og pennen spids, da Kim Jong-un skrev under på ordren.

Vi har omsider nået vores store målsætning om at blive en atommagt.

Kim Jong-un, diktator, Nordkorea

Det var tid til at afprøve det ypperste stykke ingeniørkunst fra raketforskerne i Nordkoreas stalinistiske diktatur, og denne gang var målet krystalklart.

Raketten skulle op - højt op - meget højere end nogensinde før.

For når man bygger interkontinentale ballistiske missiler, er det afgørende, hvor højt de kan komme op.

Derfor gik der formentlig et lettelsens suk gennem de nordkoreanske videnskabsfolk, da Kim Jong-un efter 53 minutters ængstelig venten kunne komme med en erklæring:

- Vi har nu omsider nået vores store historiske målsætning om at blive en atommagt og have fremstillet fremføringsraketter.

Men er Nordkorea nu også i mål?

Ved første øjekast kunne det godt se sådan ud - men nogle gange kan øjet blive snydt.

Det helt nye Hwasong 15-missil nåede hele 4.475 kilometer ud i rummet, inden det returnerede mod overfladen for til sidst at styrte ned i havet mellem Korea og Japan.

4.475 kilometer - det er næsten 10 gange så langt ude i rummet som Den Internationale Rumstation ISS.

Missilet nåede 10 gange højere op end Den Internationale Rumstation ISS.

Men hvorfor er højden nu så vigtig?

Denne gang slog resterne af missilet ned 950 kilometer væk fra rampen, men hvis de nordkoreanske videnskabsfolk havde ændret missilets bane, så det fløj så langt væk som muligt, ville det kunne nå så langt som 13.000 kilometer væk, anslår flere eksperter. 

Og det er nok til at sætte en skræk i livet på USA.

Washington D.C. ligger 11.000 kilometer fra Nordkorea - Miami ligger 12.000 kilometer væk - så det missil, Kim Jong-un fik sendt op med sin underskrift, kan nå hele USA's fastland - det har Nordkoreas tidligere missiler ikke været i stand til.

Det nyeste Hwasong-15 missil kan nå hele USA.

Og at det nye missil er et fremskridt for Kim Jong-un og hans styre, anerkender selv USA's forsvarsminister James Mattis.

Missilet fløj med Mattis' ord "ærlig talt højere end nogen af deres tidligere opsendelser" - og dermed er Kim Jong-un i stand til "at ramme hvor som helst i verden", siger forsvarsministeren.

Men selv om Nordkorea nu kan sende et missil til USA, betyder det ikke nødvendigvis, at folk i de amerikanske storbyer skal frygte at få en nordkoreansk atombombe i hovedet foreløbig.

Før Nordkorea bliver en global atommagt, skal der nemlig mere til end et højtflyvende missil.

Her følger en gennemgang af, hvad Kim Jong-un behøver for at være i mål:

Opsendelsen af et Hwasong-14 missil i juli.

LANGTRÆKKENDE MISSIL:

STATUS: OK - eller meget tæt på OK

Med opsendelsen af det seneste Hwasong-15 missil har Nordkorea netop demonstreret, at landet er i stand til at nå hele USA med et missil. 

Men en ting er at kunne nå USA med et let missil - noget helt andet er at nå USA med et missil, der bærer på en tung bombe.

I den erklæring, der kom fra Nordkorea efter opsendelsen, havde styrets propagandaapparat gjort det klart, at det nye missil er i stand til at bære et "super stort, tungt sprænghoved".

Nordkorea har bluffet før - og eksperterne er i tvivl om, hvor meget vægt der var om bord på det seneste missil.

Kim Jong-un inspicerer et varmeskjold

MISSILSPIDS MED VARMESKJOLD

STATUS: Tæt på OK

Det er vanskeligt at sende et objekt ud i rummet, men det er faktisk endnu vanskeligere at få det ned igen.

Opsendelsen af et ballistisk missil foregår i tre faser.

Første fase er der, hvor missilet bliver skudt afsted, derefter flyver det ud i rummet, hvor spidsen bliver skilt fra. Til sidst flyver spidsen det sidste stykke gennem atmosfæren og mod målet.

Den enorme luftmodstand missilets spids møder på nedturen, får en eventuel bombe til at brænde op i atmosfæren, hvis den ikke er beskyttet af et varmeskjold.

Hvis skjoldet ikke virker, vil bomben populært sagt ende som et kraftigt stjerneskud på himlen.

Nordkorea tester også varmeskjolde, og så sent som i juli måned opfangede et overvågningskamera i Japan, hvordan en Nordkoreansk raketdel - der muligvis var en raketspids med et defekt varmeskjold - brændte op i atmosfæren.

Nordkoreanerne har endnu ikke demonstreret, at de kan bygge et varmeskjold, der virker effektivt, men eksperter anslår over for New York Times, at det er tæt på.

Sølvkuglen her er ifølge Nordkorea en lille atombombe.

SMÅ ATOMVÅBEN

STATUS: OK - eller meget tæt på OK

Nordkorea har allerede gennemført flere atomprøvesprængninger. Men de mest primitive atomvåben vejer flere tons, så de kan ikke sendes op med et missil.

Nordkoreanske medier har imidlertid tidligere vist billeder af Kim Jong-un foran noget, der angiveligt er en lille atombombe.

Det er ikke til at sige, om bomben foran Kim Jong-un er ægte, men amerikanske eksperter og efterretningstjenester anslår, at det er lykkedes Nordkorea at fremstille et lille atomvåben.

- Alle lande, der har gennemført fem atomprøvesprængninger, kan gøre det, siger Joshua Pollack der er våbenanalytiker hos The Nonproliferation Review til New York Times.

Nordkorea har gennemført seks prøvesprængninger i alt.

Et af de missilforsvarssystemet som USA og Sydkorea benytter.

VÅBEN DER KAN NARRE USA

STATUS: Ukendt

Hvis Nordkorea sender atomvåben mod USA, har amerikanerne flere muligheder for at forsvare sig.

Men USA har aldrig haft mulighed for at teste sine systemer mod et reelt angreb med interkontinentale ballistiske missiler. 

Og når USA's missilforsvar er blevet testet under øvelser, er der jævnligt sket fejl.

Der er tre faser, hvor det er muligt at skyde fjendtlige missiler ned.

Første fase er der, hvor missilet bliver skudt afsted. Der kan missilet rammes med missiler fra fly. Problemet er blot, at man skal være klar i luften, lige når det sker. Derfor er det en usikker måde at gøre det på.

Anden fase er der, hvor missilet flyver ud i rummet, og hvor spidsen bliver skilt fra. I rummet kan missilerne opdages af en radar. Når missilet er opdaget, er det muligt at skyde det ned med et andet lynhurtigt missil fra Jorden, som flyver ud og rammer målet i rummet.

THAAD-systemet

Det er også muligt at ramme missilspidserne, når de er på vej ned igen, men det er en vanskelig affære, for de amerikanske systemer er ikke bygget til det.

Og hvis Nordkorea vil ramme USA, har landet mulighed for at snyde de amerikanske systemer.

For eksempel kan nordkoreanerne sende en sværm af falske sprænghoveder af sted sammen med nogle få ægte. Det vil stresse de amerikanske systemer, og Kim Jong-un skal blot ramme én amerikansk storby med en enkelt eller to atombomber for at slå et stort antal amerikanere ihjel.