Udland

Derfor angreb islamister netop denne moske og dræbte over 300 mennesker

Det er formentlig terrorbevægelsen Islamisk Stat, der står bag fredagens terrorangreb, der er det blodigste i Egyptens nyere historie.

Angrebet begyndte, da en sprængladning gik af i bygningen ved siden af moskéen al-Rawda i byen Bir al-Abed på den nordlige del af Sinai-halvøen. Straks efter begyndte bevæbnede mænd at skyde på dem, der flygtede ud af moskéen. Det har et øjenvidne forklaret til CNN.

Ifølge vidnet, 27-årige Ashraf Abu Salem, gik terroristerne derefter ind i moskéen, hvor de fortsatte massakren.

- Folk kravlede rundt oven på hinanden. De forsøgte at komme ud af moskéen, fordi de var bange, siger Abdullah Suleiman, en ung mand, der var én af de heldige, der overlevede massakren.

Terroristerne udførte også flere bagholdsangreb ved at åbne ild mod de ambulancer, der kørte sårede fra moskéen og mod byens hospital.

Selvom ingen endnu har taget ansvaret for angrebet, så tyder alt på, at det er terrorbevægelsen Islamisk Stat, der står bag. Det siger Egyptens statsanklager.

Usædvanligt mål

Angrebet er som nævnt det blodigste i Egyptens nyere historie, men det er ikke kun dets brutalitet, der chokerer. Anslag mod moskéer er nemlig usædvanlige i landet, og dette angrebs omfang er hidtil uset.

- Det er et meget velorganiseret og omfattende angreb, som har krævet stor grad af planlægning, stor grad af disciplin og en omfattende støtteorganisation bagved, siger Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Men hvorfor blev netop al-Rawda-moskéen mål for dette usædvanlige angreb?

Vi har ledt efter svar.

Dyrkede kærlighed, fred og tolerance

Et af dem udspringer af det syn, sunni-ekstremister som Islamisk Stats medlemmer har på den del af islam, der kaldes sufisme. Det var netop sufier, der var forsamlet i al-Rawda-moskéen, da angrebet fandt sted.

Deres blotte eksistens og tilbedelse strider mod islams hovedprincip

Alexander D. Knysh, lektor, University of Michigan om Islamisk Stats syn på sufisme

Sufisme er en gren af islam, der skyr materielle goder og lægger vægt på den indre søgen efter Gud. Trosretningens følgere advokerer tolerance og pluralisme og kan findes blandt både shia- og sunnimuslimer.

Alexander D. Knysh, der er lektor i islam ved University of Michigan, har opsummeret sufismens principper som: ”Kærlighed, fred og tolerance,” skriver Washington Post.

Opfattes som kættere

Dét er en tolkning og verdensopfattelse, der ligger meget langt fra sunni-ekstremisternes. Her opfatter man sufisme som kættersk og sufier som frafaldne.

- Sufismens modstandere opfatter deres tilbedelse af helligdomme og levende helgener som afgudsdyrkelse. (...) Deres blotte eksistens og tilbedelse strider mod islams hovedprincip, som er, at der kun er én Gud, og at intet andet må tilbedes, siger Alexander D. Knysh.

Alle prøver at vise, at de er de mest loyale følgere. De vil vise sig frem som de hårdeste blandt de hårde

Bernard Haykel, professor, Princeton University

Sufier har tidligere været mål for terror, men nogle grene af islamistiske terrorister, som for eksempel al-Qaeda har i flere tilfælde undgået at ramme dem direkte og kun angrebet deres helligdomme.

Det seneste angreb kan være et tegn på, at en anden gruppe vil forhøje indsatsen for at vise, at de er de stærkeste.

- Efterhånden som de bliver mere desperate, opstår der interne stridigheder om, hvem der er mest puritanske, siger Bernard Haykel, der er professor ved Princeton University, og som har forsket i Islamisk Stats religiøse rødder.

- Alle prøver at vise, at de er de mest sande følgere. De vil vise sig frem som de hårdeste blandt de hårde.

Hævn eller magtkamp

Det handler altså ikke kun om had til en bestemt gruppe. Det handler også om hævn og om at vise styrke i en tid, hvor terrororganisationen Islamisk Stat har mistet næsten alt sit territorium i Irak og Syrien. Det skriver The Washington Post i en analyse.

Den egyptiske gren af terrororganisationen Islamisk Stat, der består af op til 1000 medlemmer, har iværksat flere angreb på både soldater og politi i regionen og belejret kirker, der tilhører koptiske kristne, de seneste måneder.

Det er den samme gruppe, der er mistænkt for at stå bag angrebet på det russiske Metrojet-fly, der styrtede ned i Middelhavet i 2015 med 224 dræbte til følge.

Skal demonstrere IS' farlighed

Med fredagens angreb er der sket en eskalering af brutaliteten i gruppens angreb og en indtil nu uset risikovillighed.

Begge dele kan skyldes, at gruppen, der stod bag angrebet, kun er én blandt flere afdelinger, der kæmper om at overtage lederrollen fra det nu detroniserede kalifat.

- Angrebene i Sinai understreger, at udslettelsen af terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien og Irak kun vil have en mindre betydning for gruppens afdelinger i andre regioner, siger Daniel Benjamin, der er tidligere antiterrorkoordinator og nuværende professor ved Darthmouth College i USA.

Et formål med angrebet kan derfor være at demonstrere at Islamisk Stat – på trods af kollapset i Syrien og Irak – fortsat er dødbringende og relevante.

- En måde at gøre det på er at iværksætte stadig mere brutale og grusomme terrorangreb, siger Shadi Hamid, forfatter til bogen ’Islamic Exceptionalism’.

Henrik Bretienbauch fra Center for Militære Studer i København aner også det, der kan være begyndelsen på en ny tendens:

- De militante islamister, der har opereret på Sinai-halvøen, har tidligere holdt sig til primært at angribe militært personel eller politi eller andre former for uniformeret personel fra den egyptiske stat, men nu er de altså gået over til at angribe almindelige mennesker.

- Et lovløst område

Endelig spiller geografien også en rolle for, hvorfor det netop var al-Rawda-moskéen, der blev centrum for massakren.

- Sinai-halvøen er et lovløst område. Det har i lang tid været et sted, som den egyptiske regering ikke rigtig ville have noget med at gøre. Der har ikke rigtig været nogen økonomisk udvikling. Mange mennesker er arbejdsløse, siger TV 2-korrespondent Claus Reinholdt, der befinder sig i Cairo.

- Og så har de været utilfredse med regeringen i Cairo, og når man er utilfreds, så er der grobund for, at islamiske terrorister og andre kriminelle kan operere.

Egyptens præsident har forsøgt at slå hårdt ned på de grupperinger, og det kan det seneste angreb være et modsvar på, forklarer Claus Reinholdt.