Udland

Nu krydser migranterne Europas bedst bevogtede Middelhavsgrænse

Selvom kun få kilometer vand skiller Spaniens kyst fra Afrika, har Spanien haft succes med at holde flygtninge og illegale migranter ude. Indtil nu.

Ngongolie Mancel holder fast i rebet og beder en bøn. Ved siden af ham i vandet er de andre mænd, der gør det samme. I gummibåden, som rebet er gjort fast til, sidder kvinderne. Nogle af dem græder. Ud over det, kan Ngongolie Mancel ikke se andet end vand. Sådan har det været i fem timer.

Rejsen startede klokken 3 om natten. Efter tre timer på havet begyndte båden at tage vand ind. Mændene besluttede at hoppe i bølgerne og holde fast i bådens sider for at mindske belastningen af det mindre og mindre sødygtige fartøj.

Ngongolie Mancels historie er et ud af mange lignende dramaer, der har udspillet sig i farvandet mellem Spanien og Marokko i år. Antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Spanien ad søvejen er nemlig steget drastisk. 

Dobbelt så mange kommer med båd

Hos den spanske redningstjeneste i den sydlige kystby, Tarifa, kan man tydeligt mærke, at flere forsøger at komme til Spanien. Det fortæller Adolfo Serrano, der er chef for det maritime redningscenter i byen.

- Vi har reddet nogen næsten hver dag i år. Der har været en 100 procent stigning i forhold til sidste år, siger han.

Ifølge den Internationale Organisation for Migration, IOM, kom 8.162 flygtninge og migranter i 2016 til Spanien ad søvejen. I 2017 er tallet allerede oppe på mere end 16.000.

En gruppe migranter bliver reddet i land i havnen i Tarifa.

Adolfo Serrano viser rundt i kontrolcentret, hvor redningstjenestens medarbejdere har overblik over alle de skibe, der sejler i området, og hvor de modtager opkald om flygtninge og migranter, der er i havsnød.

Hvor mange de redder den enkelte dag, afhænger af vejret.

- Tit prøver nogen at krydse i små gummibåde uden motor. Så prøver de at ro over. Det sker typisk når vejret er godt som i dag, forklarer Adolfo Serrano.

Og ganske rigtigt er der travlt i kontrolcentret. Bimlende telefoner, skrattende radioer og travlt personale vidner om, at man netop nu er i gang med at lede efter mennesker i havsnød.

- Vi prøver at få kontakt med dem over telefonen og få dem til at fortælle, hvad de ser. Hvilke skibe, der er i området. På den måde kan vi indskrænke det område, vi skal søge i, siger Adolfo Serrano.

Redningstjenesten råder over helikoptere og skibe, der sendes ud for at finde og redde folk.

Marokkansk grænsekontrol har holdt flygtninge og migranter væk

Selvom Spanien ligger tæt på det afrikanske kontinent, som mange flygtninge og migranter kommer fra, har ruten fra Marokko til Spanien de seneste år ikke været nær så befærdet som ruten fra Libyen til Italien eller fra Tyrkiet til Grækenland. Dermed er Spanien det af Europas tre store, sydlige Middelhavslande, der har den mest effektivt bevogtede grænse. 

Ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, ankom 181.436 med båd til Italien i 2016 og 173.450 til Grækenland. Til sammenligning var det spanske tal 7.490. Marokko er ellers ikke nær så farligt et land at rejse igennem for migranter, som Libyen, hvor de risikerer at blive kidnappet, tortureret og afpresset.

Og det er ikke kun takket være spansk grænsekontrol, at så relativt få bruger den såkaldte vestlige Middelhavsrute fra Marokko til Spanien. Ifølge EU’s grænseagentur, Frontex, er det afgørende, at Marokko effektivt patruljerer sin nordlige grænse.

- Ruten gennem Marokko er sikrere og billigere. Det eneste problem er, at i Marokko er der grænsekontrol. Så hvis man tager til Marokko, skal man måske forsøge mange gange for at komme over grænsen. For Marokko kontrollerer rent faktisk sin grænse, siger Ewa Moncure, der er talsperson for Frontex.

Marokkos grundige grænsekontrol skyldes, at den er en del af et større samarbejde med Spanien.

- Marokko gør det kun, fordi Spanien beder om det. Det er en del af et kompromis, hvor Spanien til gengæld advokerer for marokkanske interesser i EU, siger Carmen González Enríquez, der er senioranalytiker ved den spanske tænketank for internationale studier, Real Instituto Elcano.

Migranter skal opdages i marokkansk farvand

Også i Spanien bliver der gjort en systematisk indsats for at forhindre flygtninge og migranter i illegalt at krydse Gibraltarstrædet, der skiller landet fra den marokkanske kyst. Det er blandt andet den spanske civilgarde, der skal klare opgaven. Den råder over et avanceret overvågningssystem, der registrerer alle fartøjer i farvandet mellem Marokko og Spanien.

- Vores hovedmål er at bruge overvågningssystemet til at opdage migranternes både i marokkansk farvand og samarbejde med de marokkanske myndigheder om at få dem sendt tilbage til Marokko. Marokkanerne samler migranterne op i deres patruljebåde og tager dem med tilbage. Det er målet, siger Pedro Jemar der er løjtnant ved civilgarden i Algaciras, der ligger på den spanske sydkyst.

Utilfredshed med den marokkanske konge

En af grundene til, at antallet af ankomster til Spanien er steget så drastisk, er, at flere marokkanere vælger at tage af sted.

I oktober 2016 blussede utilfredsheden med det marokkanske kongestyre op i landets nordlige Rif-region, efter en lokal fiskehandler Mouhcine Fikri mistede livet. Han havde fået sin beholdning af sværdfisk konfiskeret af myndighederne, fordi det er ulovligt at sælge fisk, der ikke er i sæson. Fisken blev smidt ud, og da Mouhcine Fikri kravlede ned i skraldevognen for at redde sine dyrebare varer, gik affaldskværnen i gang. 

Hændelsen skabte stor vrede blandt indbyggerne i Rif, hvor mange ser den som et eksempel på, at myndighederne gør det svært at skaffe til dagen og vejen i den i forvejen fattige region. Det gav vind i sejlene til protestbesægelsen Hirak ash-Shaabi. Kongestyret har slået hård ned på protesterne og arresteret både demonstranter og journalister, der forsøgte at dække urolighederne.

I samme periode er antallet af marokkanere, der tager til Spanien vokset. I 2016 kom mindre end 1000 marokkanere ifølge UNHCR illegalt til Spanien. I 2017 drejer det sig om over 3500 personer.  

Marokkansk politi søger efter demonstranter fra al-Hirak al-Shaabi-bevægelsen på årsdagen for Mouhcine Fikris død.

Drømmen om den anden side af hegnet

Ud over de mange marokkanere er der mange vestafrikanere, der vælger at tage til Spanien. En af dem er Andy Serge på 26 fra Cameroon. Han bor i den lille spanske enklave Ceuta, der ligger på den marokkanske nordkyst. Enklaven er omgivet af store grænsehegn, der skal lukke mennesker som Andy Serge ude. Alligevel krydser tusindvis af migranter og flygtninge hvert år grænsen til Ceuta og den anden spanske enklave, Melilla.

Og det er ikke nemt. Andy Serge har forsøgt at komme over eller rundt om hegnet flere gange, end han kan huske.

- Jeg var i Marokko i tre år, hvor jeg prøvede at komme ind i Spanien. Når jeg løb tør for penge, tog jeg til en af de store byer for at skaffe nogle. Og så tog jeg tilbage til skoven for at prøve igen, siger han.

Dette ikoniske billede fra 2014 viser, hvordan en gruppe migranter er igang med at klatre over hegnet til Melilla, hvor to mennesker er igang med et spil golf.

Migranter, der vil ind i Ceuta, gemmer sig typisk i skoven i bjergene på den marokkanske side af grænsen. Her venter de på en chance for at forcere hegnet.

Et forsøg på at komme over eller forbi grænsehegnet starter typisk med en fem timer lang gåtur fra det sted, hvor migranterne slår lejr. Så finder man et sted, hvor man i skjul kan overvåge grænsevagternes bevægelser ved hegnet. Når vagterne fjerner sig, er det tid.

Der er tre måder, man kan komme forbi hegnet på. Den ene er at svømme uden om. I 2014 blev en gruppe, der forsøgte at komme ind i Ceuta på den måde, beskudt med gummikugler af den spanske civilgarde. Mindst 12 mennesker druknede.

Man kan også kravle over. Men så bliver man flænset af pigtråden på toppen af hegnet, forklarer Andy Serge. Da han til sidst lykkedes med at komme til Ceuta kravlede han hen langs hegnet, ud til enden, som ligger et stykke ude i vandet. Så kravlede han om på den spanske side af hegnet og ind på land.

Sådan kommer flygtninge og migranter forbi grænsehegnet Video: Lisa Maria Frendved Christensen

Usikkerhed om hvorfor tallene stiger

De spanske myndigheder kan ikke give noget klart svar på, hvorfor så mange flere flygtninge og migranter det seneste år er kommet til Spanien.

Både Pedro Jemar fra Guardia Civil i Algaciras og Augustín Muñoz, der er den spanske regerings repræsentant i Cadiz-provinsen, hvor Algaciras ligger, forklarer, at de ikke ved, hvorfor tallene stiger.

Heller ikke IOM har nogen forklaring. 

- Jeg mener ikke, at vi har lavet den type undersøgelse, som vi normalt laver, hvor vi udspørger 1000 migranter og kører deres svar gennem computeren. Så vi ved ikke, hvad der kan være grunden, siger Joel Millman, der er talsmand for IOM.

Hos Frontex har de heller ikke et fuldt overblik over, hvad årsagen kan være. Men en faktor kan dog være, at der er opstået nye ruter fra det vestlige Marokko til Spanien.

- Normalt tager folk afsted fra Marokkos østkyst – øst for Gilbraltar. Men i år har vi også set ankomster fra vestkysten, vest for Gilbraltar. Det betyder, at der er menneskesmugleraktivitet i et område, hvor vi ikke har set det før, forklarer Ewa Moncure fra Frontex.

Sendt afsted uden fører eller kompas          

Ngongolie Mancels tur over Middelhavet til Spanien startede nær den marokkanske kystby, Tanger. Han havde betalt 3000 euro til en menneskesmugler for at få plads på den båd, der senere skulle komme i havsnød.

Ngongolie Mancel spiller fodbold med de lokale børn i det centrale Malaga. Efter en familiefejde i sit hjemland Cameroun har han en dødstrussel hængende over hovedet. Derfor har han heller ikke lyst til at vise sit ansigt til kameraet.

Han vidste ikke, hvor han var. Smuglerne sendte dem afsted mod nord uden fører eller kompas.

- Den eneste måde, man kan vide, hvor man er, er farven på vandet. I Marokko er vandet sort. Når vandet bliver blåt ved man, at man er i Spanien, forklarer han.

Efter otte timer på havet fik han øje på en helikopter. Alle i gruppen vinkede. 20 minutter efter kom en båd for at redde dem.

- Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis den helikopter ikke var kommet, siger han.

For Ngongolie Mancel endte det godt. Både han og hans 34 medpassagerer kom sikkert i land.

Mere end 150 mennesker har ifølge IOM mistet livet på vej over det vestlige Middelhav i år.