Udland

EU åbner kun døren halvt på klem for tidligere sovjetstater

Til EU-topmøde i Bruxelles fredag fik hverken Ukraine eller Georgien løfte om en åben dør til EU, når de på et tidspunkt i fremtiden er klar til det.

Det handler om to ord - men de betyder alverden for flere tidligere sovjetstater, der så gerne vil bevare troen på et fremtidigt EU-medlemskab.

Fredag har der været topmøde i Bruxelles for det Østlige Partnerskab, som er EU’s samarbejde med Ukraine, Moldova, Georgien og Hviderusland, Armenien og Aserbajdsjan.

De tre første lande har i døgndrift op til topmødet - med ukrainerne i spidsen - kæmpet en ordkrig med EU. Det handler om, hvad der skal stå i topmødets sluterklæring:

Skal EU anerkende de tre østlandes 'europæiske perspektiv', eller skal man nøjes med deres 'europæiske aspirationer' ('forhåbninger')?

Tør ikke love EU-medlemskab

Den første formulering åbner en dør for et muligt EU-medlemskab i fremtiden. Den anden lukker døren på ubestemt tid, og det er den formulering, som efter topmødet er valgt til den fælles sluterklæring.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankommer til det Østlige Partnerskab-topmødet i Bruxelles den 24. november 2017.

- Vi har et stærkt engagement, og vi forstår også deres europæiske aspirationer, men et medlemskab er ikke rundt om hjørnet. Det er der mange forklaringer på. En af dem er, at EU selv er udfordret. Vi har meget hjemmearbejde, der skal gøres ovenpå for eksempel Brexit, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, som på topmødet havde et bilateralt møde med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.

- Vi ønsker en stærk relation med Ukraine, og det har vi også. Ukraine er et eksempel på et af de seks lande, som vi i virkeligheden har den tætteste relation til, lød det videre fra Danmarks statsminister.

Hollænderne sagde nej til Ukraine

Udover EU's interne udfordringer er der en anden grund til de mere forsigtige formuleringer.

Den hollandske befolkning stemte i april 2016 nej til en EU-aftale om øget handel og samarbejde med Ukraine. Netop fordi den lovede for meget for fremtiden.

Selvom valgdeltagelsen kun var på 32 procent, var den gyldig ifølge de hollandske afstemningsregler. Det betød, at EU i lang tid ikke kunne ratificere aftalen formelt med Ukraine, da en sådan aftale kræver et 'Ja' fra alle EU-landenes nationale parlamenter.

Lyn-analyse

EU er slet ikke gearet til at tale om udvidelse lige nu. Der er rigeligt at se til. Verdens største skilsmisse venter med briterne og det interne overskud i EU halter, både når det handler om migration, men også når det handler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Der er slet ikke noget ønske om at åbne EU for endnu mere billig arbejdskraft østfra. Derfor er dette en balancegang fra EU's side. Disse lande – og ikke mindst Ukraine – skal holdes til ilden med deres reformer. Uden at man kan love dem, at de kommer helt ind i varmen.

Først i maj 2017 ratificerede det hollandske parlament aftalen, da der i en tilføjelse til aftalen blev sat en tyk streg under, at samarbejdsaftalen ikke giver Ukraine lovning om noget EU-medlemskab.

Stadig grund til optimisme

Til trods for den ændrede formulering forlod den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, topmødet med håbet og sine holdninger i behold:

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, taler til pressen efter det Østlige Partnerskab-topmødet i Bruxelles den 24. november 2017.

- Lad os ikke se det Østlige Partnerskab som en måde at forhindre de østlige landes håb om EU-medlemskab på. Så længe EU er et succesfuldt projekt, så vil lande have lyst til at blive en del af det. EU burde forsvare sig mod dem, der udfordrer EU, ikke mod dem, der ser mod EU med håb og beundring, sagde han.

Og Donald Tusk, præsidenten for det Europæiske Råd, som er polak, kan principielt godt forstå ukrainernes forhåbninger.

- Lad mig være ærlig. Jeg levede den første halvdel af mit liv i sovjetblokken og den anden halvdel af mit liv i den frie verden, i Vesten - i ordets politiske betydning, lød det fra EU-formanden på det afsluttende pressemøde.

- Hvis det var en skønhedskonkurrence, så ville jeg ikke tøve et sekund med, hvad jeg skulle vælge.

Fakta om EU's seks østlige partnerskabslande

 

Hviderusland

  • Hovedstad: Minsk
  • Indbyggertal: 9,5 millioner
  • Statsoverhoved: Aleksandr Lukasjenko, præsident siden 1994.
  • EU har i flere perioder siden 2004 haft sanktioner mod en lang række hviderussiske personer og virksomheder, inklusiv præsident Lukasjenko, som er en nær allieret af Putins Rusland.
  • Lukasjenkos regering ad flere omgange har slået hårdt  ned på politisk opposition i landet, og EU's sanktioner har både indebåret forbud mod indrejse i EU, frysning af værdier placeret i EU og en våbenembargo.
  • I februar 2016 blev sanktionerne ophævet for præsident Lukasjenko og 169 andre hviderussiske personer samt tre virksomheder efter løsladelsen af en række politiske fanger og efter Lukasjenkos rolle i udarbejdelsen af fredsaftalen for krigen i Østukraine.
  • Ophævelsen af sanktionerne er for EU et forsøg på at indgå i en tættere dialog med Hviderusland. EU foreslår blandt andet støtte til modernisering af landet samt muligheden for på sigt at forenkle visum-reglerne for hviderussere, der vil rejse i EU. Det skal dog ske på betingelse af mere respekt for menneskerettighederne og retssikkerheden i Hviderusland. Desuden er EU stærkt utilfredse med, at Hviderusland fortsat gør brug af dødsstraf.
  • Der er fortsat sanktioner mod fire personer mistænkt for at have forbindelse til den uopklarede sag om to oppositionspolitikere, en forretningsmand og en journalist, der forsvandt i årene 1999 og 2000.

Ukraine

  • Hovedstad: Kiev
  • Indbyggertal: 44 millioner
  • Statsoverhoved: Petro Porosjenko, præsident siden juni 2014.
  • Forholdet til EU er centralt for ukrainerne. I 2013 førte den daværende regerings suspendering af en Associeringsaftale med EU til en folkelig opstand, der kulminerede i afsættelsen af den Putin-venlige præsident Janukovitj, hvilket efterfølgende resulterede i, at Rusland invaderede Krim og startede en borgerkrig i Østukraine.
  • En Associeringsaftale mellem EU og Ukraine trådte endeligt i kraft den 1. september 2017 under den nuværende, EU-venlige regering.
  • Aftalen med EU indeholder blandt andet en frihandelsaftale og hjælp til bekæmpelse af korruption i Ukraine.
  • EU skal desuden hjælpe Ukraine med at reformere og modernisere af række af landets sektorer som for eksempel sundhedssektoren, energisektoren og banksektoren.
  • Siden den 11. juni 2017 kan ukrainere desuden opholde sig visumfrit i EU i op til 90 dage. I de første 100 dage af visum-aftalen besøgte mere end 230.000 ukrainere EU.

Moldova

  • Hovedstad: Chișinău
  • Indbyggertal: 3,5 millioner
  • Statsoverhoved: Pavel Filip, premierminister siden 2016.
  • EU arbejder tæt sammen med Moldova, hvis regering har vist sin vilje til at gennemføre reformer i en række sektorer.
  • 1. juli 2016 trådte en Associeringsaftale mellem EU og Moldova i kraft.
  • Aftalen indeholder blandt andet en frihandelsaftale, som skal fremme handel med EU.
  • Siden den 28. april 2014 kan moldovere rejse visumfrit i EU.

Georgien

  • Hovedstad: Tbilisi
  • Indbyggertal 4,9 millioner
  • Statsoverhoved: Giorgi Margvelashvili, præsident siden 2013.
  • EU støtter Georgiens ambitioner om tættere bånd til EU og tættere politisk og økonomisk samarbejde. Til gengæld gennemfører Georgien reformer af retsvæsenet, politiet og menneskerettighederne.
  • 1. juli 2016 trådte en Associeringsaftale mellem EU og Georgien i kraft.
  • Aftalen indeholder blandt andet en frihandelsaftale, og samme år var cirka en tredjedel af Georgiens handel forbundet med EU.
  • Siden den 28. marts 2017 kan georgiere rejse visumfrit i EU.

Armenien

  • Hovedstad: Yerevan
  • Indbyggertal: 3 millioner
  • Statsoverhoved: Serzh Sargsyan, præsident siden 2008
  • Den uløste konflikt i Nagorno-Karabakh, en aserbajdsjansk region ulovligt besat af Armenien siden 1994, forbliver en hæmsko for stabilitet i regionen. Siden 2003 er EU i løbende dialog med landene i området for at løse konflikten.
  • EU afbrød forhandlinger med Armenien om en Associeringsaftale, da Armenien uventet tilsluttede sig den Eurasiske Økonomiske Union med blandt andre Rusland og Hviderusland i 2013.
  • Nye forhandlinger mellem EU og Armenien gik i gang i 2015 og blevet afsluttet den 23. maj 2017. Den nye samarbejdsaftale vil muliggøre en større grad af samarbejde i sektorer som for eksempel energisektoren, transportsektoren og handelssektoren.
  • EU hjælper desuden Armenien med reformer af landets offentlige forvaltning og økonomi.

Aserbajdsjan

  • Hovedstad: Baku
  • Indbyggertal: 10 millioner
  • Statsoverhoved: Ilham Aliyev, præsident siden 2003.
  • Aserbajdsjan er en vigtig energileverandør af både olie og naturgas til EU. EU er Aserbajdsjans største oliekøber.
  • Den uløste konflikt i Nagorno-Karabakh, en aserbajdsjansk region ulovligt besat af Armenien siden 1994, forbliver en hæmsko for stabilitet i regionen. Siden 2003 er EU i løbende dialog med landene i området for at løse konflikten.
  • EU tilbyder større politisk og økonomisk samarbejde, men kræver til gengæld, at Aserbajdsjan gennemfører demokratiske reformer, som skal sikre retssikkerhed, pressefrihed og respekt for menneskerettigheder.
  • Forhandlinger om en omfattende samarbejdsaftale mellem EU og Aserbajdsjan blev indledt den 7. februar 2017.