Udland

BLOG: ’Europas sidste diktator' siger nej tak til EU-topmøde

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, taler til en pressekonference i Minsk efter et møde med Venezuelas Nicolas Maduro den 5. oktober 2017. VASILY FEDOSENKO / Scanpix Denmark

Fredag er der topmøde med gamle sovjetstater, men med afslag fra Hvideruslands præsident som 'tak for sidst'.

For første gang har EU inviteret Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, til et topmøde for de østlige partnerskaber.

Manden, som er blevet kaldt "Europas sidste diktator", har indtil 2016 været ramt af sanktioner, så han ikke kunne få indrejsetilladelse i EU.

En dreng sidder ved en butik, der sælger fjernsyn, i Minsk den 29. april 2015, mens Lukasjenko holder sin årlige tale til nationen.

Nu er de fleste sanktioner ophævet og EU-invitationen sendt afsted.

Men svaret er et afslag.

- Ikke en uproblematisk politiker

Fra EU's side lyder den officielle reaktion, at "det er jo helt op til det enkelte land, hvem man vil sende til at deltage". Men spørger man blot lidt mere ind til problemstillingen, lyder det, at det da er klart, at kom han, så kunne man få en bedre dialog. På den anden side løser det et ubehageligt problem, for nu slipper EU-folk for at skulle gnubbe ryg med ham. For det er mildt sagt ikke en uproblematisk politiker, man har at gøre med.

Det ville ellers have været det første besøg nogensinde i EU's hovedstad for Lukasjenko, men han repræsenteres i stedet af udenrigsminister Vladimir Makei.

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, taler til nationalforsamlingen i Minsk i 2010.

Afslaget har flere årsager, men vigtigst er det, at Hviderusland er fornærmet over, at nogle detaljerede "partnerskabsprioriteter" med EU ikke vil kunne underskrives i kølvandet på topmødet. For det har nabolandet Litauen modsat sig.

Bekymring over russiskstøttet atomkraftværk

Det lille land er dybt bekymret over, at Hviderusland har valgt at bygge sit første atomkraftværk med russisk støtte blot 16 kilometer fra grænsen til Litauen og 45 kilometer fra hovedstaden Vilnius.

En beliggenhed, der går imod internationale anbefalinger efter Fukushima-katastrofen i Japan. Desuden er kraftværket afhængigt af russisk atombrændsel i de kommende 60 år.

Lukasjenko ved godt, at beliggenheden provokerer – og har vidst det længe:

- Værket er et fiskeben i halsen på EU og på de baltiske stater, sagde han tilbage i 2013, men fastholdt, at alle sikkerhedsbestemmelser er overholdt.

Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, ankommer til et EU-topmøde i Gøteborg den 17. november 2017.

Men den litauiske præsident Dalia Grybauskaité er ikke blevet mildnet.

- Det er et russisk geopolitisk projekt rettet mod Litauen, og Litauen vil gøre alt for at stoppe projektet, sagde hun tidligere i år.

Det er altså ikke lykkedes, og derfor spænder Litauen nu ben for den mere detaljerede aftale med Hviderusland. Blandt andet derfor lød der et 'nej tak' til et Bruxelles-besøg fra Lukasjenko, som ellers tidligere har bejlet for at komme med til topmøder, men er blevet visum-afvist på grund af sanktionerne.

Dødsstraf og korruption

Afslaget ærgrer langt fra alle. Både politikere og organisationer har været forargede over EU's invitation, da der stadig er store problemer med menneskerettighederne i Hviderusland, som Lukasjenko har regeret tungt over i 23 år.

Der er stadig problemer med den politiske ytringsfrihed og pressefrihed, og landet bruger stadig dødsstraf.

Under hans styre er der tidligere foregået mord på og fængsling af oppositionspolitikere, snyd med valgresultater og vold mod demonstranter i gaderne.

- Oppositionen i Hviderusland vil ikke længere have noget argument for at kæmpe mod hans (Lukasjenkos) regime, hvis han bydes velkommen I EU's hovedstad, lød det for kort tid siden fra et af de litauiske medlemmer af Europaparlamentet.

Nu kommer han så ikke – men af egen fri vilje.

Europæisk provokation

Det Østlige Partnerskab gælder seks lande med vidt forskellige relationer til henholdsvis Rusland og EU. Tættest på EU er Ukraine, Moldova og Georgien. Anderledes står det til med Hviderusland, Armenien og Asabadjan.

Men fælles for dem er, at de alle tidligere har været del af Sovjetunionen, og derfor betragter russerne samarbejdet som en provokation. Noget man fra EU's side karakteriserer som en af de 10 myter om samarbejdet, som Unionen forsøger at gendrive.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, taler til en pressekonference ved et EU-topmøde i Bruxelles den 20. oktober 2017.

Og kort før mødets start fredag kom den britiske premierminister Theresa May med følgende klare udtalelse om Putin:

- Vi må også være åbne for handlingerne i fjendtlige stater som Rusland, der truer dette potentiale og forsøger at rive vores kollektive styrke fra hinanden.

May kommer i øvrigt til mødet med en god pose penge til det østlige samarbejde. Det vil blive modtaget positivt, mens andre vil tænke: Hvad med EU-skilsmisseregningen?

Noget hun, trods sin østlige gave, ikke slipper for en enorm fokus på, når topmødet slutter. For her skal hun have en intens snak med EU's præsident for det Europæiske Råd, Donald Tusk. Uret tikker for en principbeslutning om omkostningerne ved den enorme bodeling.

Fakta om EU's seks østlige partnerskabslande

 

Hviderusland

  • Hovedstad: Minsk
  • Indbyggertal: 9,5 millioner
  • Statsoverhoved: Aleksandr Lukasjenko, præsident siden 1994.
  • EU har i flere perioder siden 2004 haft sanktioner mod en lang række hviderussiske personer og virksomheder, inklusiv præsident Lukasjenko, som er en nær allieret af Putins Rusland.
  • Lukasjenkos regering ad flere omgange har slået hårdt  ned på politisk opposition i landet, og EU's sanktioner har både indebåret forbud mod indrejse i EU, frysning af værdier placeret i EU og en våbenembargo.
  • I februar 2016 blev sanktionerne ophævet for præsident Lukasjenko og 169 andre hviderussiske personer samt tre virksomheder efter løsladelsen af en række politiske fanger og efter Lukasjenkos rolle i udarbejdelsen af fredsaftalen for krigen i Østukraine.
  • Ophævelsen af sanktionerne er for EU et forsøg på at indgå i en tættere dialog med Hviderusland. EU foreslår blandt andet støtte til modernisering af landet samt muligheden for på sigt at forenkle visum-reglerne for hviderussere, der vil rejse i EU. Det skal dog ske på betingelse af mere respekt for menneskerettighederne og retssikkerheden i Hviderusland. Desuden er EU stærkt utilfredse med, at Hviderusland fortsat gør brug af dødsstraf.
  • Der er fortsat sanktioner mod fire personer mistænkt for at have forbindelse til den uopklarede sag om to oppositionspolitikere, en forretningsmand og en journalist, der forsvandt i årene 1999 og 2000.

Ukraine

  • Hovedstad: Kiev
  • Indbyggertal: 44 millioner
  • Statsoverhoved: Petro Porosjenko, præsident siden juni 2014.
  • Forholdet til EU er centralt for ukrainerne. I 2013 førte den daværende regerings suspendering af en Associeringsaftale med EU til en folkelig opstand, der kulminerede i afsættelsen af den Putin-venlige præsident Janukovitj, hvilket efterfølgende resulterede i, at Rusland invaderede Krim og startede en borgerkrig i Østukraine.
  • En Associeringsaftale mellem EU og Ukraine trådte endeligt i kraft den 1. september 2017 under den nuværende, EU-venlige regering.
  • Aftalen med EU indeholder blandt andet en frihandelsaftale og hjælp til bekæmpelse af korruption i Ukraine.
  • EU skal desuden hjælpe Ukraine med at reformere og modernisere af række af landets sektorer som for eksempel sundhedssektoren, energisektoren og banksektoren.
  • Siden den 11. juni 2017 kan ukrainere desuden opholde sig visumfrit i EU i op til 90 dage. I de første 100 dage af visum-aftalen besøgte mere end 230.000 ukrainere EU.

Moldova

  • Hovedstad: Chișinău
  • Indbyggertal: 3,5 millioner
  • Statsoverhoved: Pavel Filip, premierminister siden 2016.
  • EU arbejder tæt sammen med Moldova, hvis regering har vist sin vilje til at gennemføre reformer i en række sektorer.
  • 1. juli 2016 trådte en Associeringsaftale mellem EU og Moldova i kraft.
  • Aftalen indeholder blandt andet en frihandelsaftale, som skal fremme handel med EU.
  • Siden den 28. april 2014 kan moldovere rejse visumfrit i EU.

Georgien

  • Hovedstad: Tbilisi
  • Indbyggertal 4,9 millioner
  • Statsoverhoved: Giorgi Margvelashvili, præsident siden 2013.
  • EU støtter Georgiens ambitioner om tættere bånd til EU og tættere politisk og økonomisk samarbejde. Til gengæld gennemfører Georgien reformer af retsvæsenet, politiet og menneskerettighederne.
  • 1. juli 2016 trådte en Associeringsaftale mellem EU og Georgien i kraft.
  • Aftalen indeholder blandt andet en frihandelsaftale, og samme år var cirka en tredjedel af Georgiens handel forbundet med EU.
  • Siden den 28. marts 2017 kan georgiere rejse visumfrit i EU.

Armenien

  • Hovedstad: Yerevan
  • Indbyggertal: 3 millioner
  • Statsoverhoved: Serzh Sargsyan, præsident siden 2008
  • Den uløste konflikt i Nagorno-Karabakh, en aserbajdsjansk region ulovligt besat af Armenien siden 1994, forbliver en hæmsko for stabilitet i regionen. Siden 2003 er EU i løbende dialog med landene i området for at løse konflikten.
  • EU afbrød forhandlinger med Armenien om en Associeringsaftale, da Armenien uventet tilsluttede sig den Eurasiske Økonomiske Union med blandt andre Rusland og Hviderusland i 2013.
  • Nye forhandlinger mellem EU og Armenien gik i gang i 2015 og blevet afsluttet den 23. maj 2017. Den nye samarbejdsaftale vil muliggøre en større grad af samarbejde i sektorer som for eksempel energisektoren, transportsektoren og handelssektoren.
  • EU hjælper desuden Armenien med reformer af landets offentlige forvaltning og økonomi.

Aserbajdsjan

  • Hovedstad: Baku
  • Indbyggertal: 10 millioner
  • Statsoverhoved: Ilham Aliyev, præsident siden 2003.
  • Aserbajdsjan er en vigtig energileverandør af både olie og naturgas til EU. EU er Aserbajdsjans største oliekøber.
  • Den uløste konflikt i Nagorno-Karabakh, en aserbajdsjansk region ulovligt besat af Armenien siden 1994, forbliver en hæmsko for stabilitet i regionen. Siden 2003 er EU i løbende dialog med landene i området for at løse konflikten.
  • EU tilbyder større politisk og økonomisk samarbejde, men kræver til gengæld, at Aserbajdsjan gennemfører demokratiske reformer, som skal sikre retssikkerhed, pressefrihed og respekt for menneskerettigheder.
  • Forhandlinger om en omfattende samarbejdsaftale mellem EU og Aserbajdsjan blev indledt den 7. februar 2017.