Udland

Forsvundet ubåd løber snart tør for ilt - sidste udvej er at svømme til overfladen

Der er pres på eftersøgningen af forsvundet ubåd. - Der er stadig en chance, men det kan også allerede være for sent, siger dansk ubådsofficer.

Jagten på den forsvundne argentinske ubåd ’San Juan’ er blevet udvidet med alle disponible skibe og fly i et forsøg på at finde ubåden og dens besætning på 44 søfolk.

Mandag troede redningsholdet, at man havde opfanget bankelyde fra den forsvundne ubåd. Men håbet brast, da man fik analyseret lydene nærmere og kunne konstatere, at det var naturlige lyde fra havet.

Redningsaktionen er under ekstremt tidspres, fordi ubådens besætning – hvis den stadig er i live – risikerer at løbe ud for ilt i løbet af få døgn.

- Denne fase af eftersøgningen og redningsaktionen er kritisk. Det er derfor, vi nu sætter alle ressourcer ind, sagde talsmand Enrique Balbi for den argentinske flåde på et pressemøde mandag (lokal tid).

Herhjemme siger en dansk flådeofficer med erfaring fra ubådssejlads, at situationen rummer så mange ubekendte faktorer, at det er umuligt at vurdere chancen for at redde besætningen:

- Hvis ubåden ligger på havbunden på 100-200 meters dybde, så har besætningen stadig en chance, hvis man kan opfange bankelyde og lokalisere ubåden. Men hvis den er gået til bunds på en dybde over 500-600 meter, så er der risiko for, at skroget er kollapset. Så er det allerede for sent, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet. Han har tidligere i sin karriere sejlet tre år som næstkommanderende ombord på danske ubåde.

Billeder af eftersøgningen fra den argentinske flådes twitter-profil:

Hvis ubådens besætning stadig er i live på bunden af havet, så er tiden knap, fordi iltforsyning på ubåden kan være på vej til at slippe op.

Den argentinske flåde har oplyst, at ubåden har iltforsyning til omkring syv døgn, hvis ikke der er mulighed for at sende en "snorkel" op til havoverfladen og skaffe ny ilt på den måde.

Tiden rinder ud

Den sidste kontakt med ubåden ’San Juan’ var onsdag – altså for seks døgn siden – så tiden er ved at rinde ud.

- Man har sandsynligvis remedier ombord til at forny ilten og kontrollere luftens indhold af kultveilte. Hvor længe det kan holde, afhænger af, hvor længe man kan få strøm. Hvis strømtavlen er gået, så har man problemer. Det første, man gør, er at kommandere alle mand i køjen, så de ligger stille og bruger så lidt ilt som muligt. Man har kun det absolut nødvendige mandskab aktivt, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Ubåden ’San Juan’ var på vej fra en flådebase på Argentinas sydligste spids til hjemmebasen i Mar del Plata syd for hovedstaden Buenos Aires, hvor den efter planen skulle ankomme søndag.

Denne Twitter-besked fra den argentinske flåde viser det område ud for Argentinas kyst, hvor eftersøgningen er koncentreret (det mørkeblå område). Det lyserøde område er positionen, hvor ubåden sidste gang var i kontakt med omverdenen:

Onsdag var den nået knap halvvejs, da kaptajnen rapporterede om problemer med det elektriske system. Han fik derfor ordre om at vende om og sejle tilbage til basen i det sydligste Argentina.

Ubåden vendte om

Senere samme dag var der yderligere en kort kontakt med ubåden, men det er det sidste, omverdenen har hørt fra ’San Juan’.

- I den situation går man ud fra ubådens sejlplan, så man ved nogenlunde, hvor man skal begynde at lede efter dem. Hvor var den, da man hørte fra den sidst? Hvor langt kan den være nået på 24 timer? Ombord kender de også procedurerne, så de ved, hvornår man begynder at lede efter dem. Så begynder de også at banke på skroget eller signalere på andre måder, hvis de overhovedet kan, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Den intensiverede eftersøgning omfatter nu også amerikanske flådefartøjer og fly, der er særligt udviklet til at lokalisere ubåde. Men eftersøgningen er ekstra vanskelig på grund af en voldsom storm i området, der skaber bølger på seks-otte meters højde.

Imens venter ’San Juan's besætning - hvis de da stadig er i live – på havets bund. Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl foregår det sandsynligvis disciplineret:

- Mandskabet ved, at panik ikke løser nogen problemer. Alle lande, der har ubåde, har jævnligt øvet sådan en situation. Man har procedurer for, hvordan man forholder sig, siger han.

Fri udslusning

Når alt andet håb er ude, så har mandskabet en sidste udvej. Den såkaldte fri udslusning, hvor man enkeltvis stiger op mod overfladen.

- Man fylder ubåden med vand og kravler ud en ad gangen. I bedste fald kommer man levende op til overfladen i en redningsvest og en overlevelsesdragt. Men hvad så? Man skal helst findes hurtigt, hvis man skal i behandling for dykkersyge. Men tankegangen er selvfølgelig - hvad har vi at miste? Men så længe der overhovedet er en chance for at blive fundet, så vil man nok vælge at blive i ubåden på bunden, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet.