Udland

BLOG: Lokumsaftaler kan give Danmark stor EU-sejr

To hestehandlere giver håndslag på Hjallerup Marked i juni 2010. Henning Bagger / Scanpix

BLOG: Det eftertragtede lægemiddelagentur kan gå til Danmark, hvis vi er gode til lokumsaftaler. Men spørgsmålet er, om vi dur til den disciplin.

Mandag eftermiddag, når to store EU-lunser med masser af prestige, masser af ansatte og penge i omløb skal placeres i to EU-lande, så omdannes Bruxelles til noget, der minder om Hjallerup marked, hvor alt er til salg for den rigtige pris.

Det handler om de to vigtige EU-agenturer: Lægemiddelagenturet, der blandt andet tager sig af godkendelse af lægemidler i hele EU, og Bankagenturet, der skaber en ramme for tilsyn og regulering af hele EU's banksektor.

Danmark er med i kampen

Danmark har sammen med 18 andre lande lagt billet ind på Lægemiddelagenturet med omkring 900 ansatte og over 35.000 ekspertbesøg om året, der betyder penge i kassen for samfundet. Otte lande har lagt billet ind på Bankagenturet, som er langt mindre med knap 200 ansatte, men som stadig er prestigefyldt.

- Der kan da handles med hvad som helst. Kun fantasien sætter grænsen. Og det er også sket i denne sag, lød det forleden fra en af de mere erfarne EU-kilder.

Begge agenturer skal flyttes fra London senest i foråret 2019, hvor briterne forlader EU. På papiret ligger Danmark rigtigt lunt til at kunne få Lægemiddelagenturet. Regeringen har tilbudt bygningen Copenhagen Towers i Ørestad i København som hjemsted. Og vil derudover betale 20 års husleje.

De seks kriterier til valget af nyt EMA-hovedsæde

  • Kontinuitet - agenturets nye bygning skal være klar til brug, så agenturet kan fortsætte sit virke, når Storbritannien udtræder af EU 29. marts 2019
  • Tilgængelighed - agenturet skal bl.a. være placeret tæt på en international lufthavn 
  • Uddannelse - gode uddannelsesfaciliteter til de ansattes børn
  • Arbejde og sikring - adgang til arbejdsmarked, social sikring og sundhedspleje for de ansattes børn og ægtefæller
  • Erhvervsmiljø - hvorvidt hovedsædet har en stærk lægemiddelindustri
  • Geografisk fordeling - udvælgelsen skal lægge vægt på, hvor de andre agenturer i forvejen er placeret i EU

Copenhagen Towers er stort og nybygget og ligger tæt på en international lufthavn. Danmark har et godt forskningsmiljø på lægemiddelområdet, og regeringen har i salgsarbejdet også slået på, at ægtefæller til de ansatte har rimelige jobmuligheder, og at der er gode internationale skoleforhold.

Copenhagen Towers i Ørestad i København. Her skal EU's Lægemiddelagentur ligge, hvis Danmark vinder afstemningen den 20. november 2017 om agenturets placering, når det skal forlade London efter briternes exit fra EU den 29. marts 2019.

Om det hele er så fantastisk afhænger sikkert af øjnene, der ser. Men Danmark er flere gange blevet nævnt i europæisk presse som et af de lande, der ville være oplagt.

- Stor opbakning fra de baltiske lande

Der er ingen tvivl om, at Danmark på de objektive kriterier ligger rigtigt godt til. Men "nu går der så politik i det", har statsministeren flere gange sagt, når han er kommet til topmøder. Og med politik menes der uforudsigelighed og noget for noget.

Og i fredags efter et topmøde i Göteborg i Sverige røbede første gang, hvilke lande der måske vil støtte Danmark i kampen om agenturet:

- Jeg synes, at jeg mærker stor opbakning fra de baltiske lande, lød det fra statsministeren.

Lars Løkke taler til pressen ved ankomsten til EU-topmødet i Gøteborg den 17. november 2017.

Det er der dog måske også andre lande, der mærker.

For det hele handler om, hvad man har at handle med.

I avisen Financial Times kom det forleden frem, at italienerne er gået så vidt som til at tilbyde ekstra tropper til den fremskudte Nato-tilstedeværelse i de Baltiske lande. Andre har sandsynligvis tilbudt at støtte et bestemt navn til den nye Eurogruppe-chef, når stillingen snart bliver ledig. FN-topposter siges også at have været i spil. Og at støtte lande i at få en bestemt politik fremmet i EU-systemet kunne også være en mulighed.

Samme Financial Times skrev i øvrigt, at slovakiske Bratislava og italienske Milano skulle være frontløberne til at hive Lægemiddelagenturet over målstregen. Milano, fordi Italienerne er gode til lokumsaftaler og desuden kan drage fordel af, at et andet sydeuropæisk land, Spanien, vil få virkelig svært ved at hive agenturet til deres kandidatby Barcelona. Fordi netop Barcelona, Cataloniens hovedstad, er arnestedet for en af de største politiske kriser i nyere EU-historie.

Men hvorfor så Bratislava? Fordi det ligger som hovedstaden i det lille, men velfungerende Slovakiet, som regnes for at være det bedst-beliggende bud blandt de fire østeuropæiske lande, der ikke har noget EU-agentur i forvejen. På spørgsmålet om netop Slovakiet siger en embedsmand til TV 2:

- Jeg har svært ved at se nogle af de andre østeuropæiske lande i vinderfeltet. Det tror jeg generelt er holdningen.

Hvad har Danmark at handle med?

Men Danmark er som sagt også i både undersøgelser og i mange artikler i europæisk presse blevet nævnt som et af de lande, der klart kunne høre til favoritterne. Og i en medarbejderundersøgelse for nogle måneder siden blandt de højtuddannede ansatte i lægemiddelagenturet fik København en femteplads, da de ansatte skulle vurdere, hvor de helst ville flytte hen. Amsterdam lå på førstepladsen.

Medarbejdernes holdning er ikke ligegyldig, fordi det er et arbejde, der kræver masser af ekspertise. Derfor vil man gerne have, at så mange af de ansatte flytter med agenturet.

Men hvad har Danmark så reelt at handle med?

Her bliver politikere og embedsmænd i systemet naturligt meget forsigtige, når man spørger dem. For det er jo som at blotte sig forud for et vigtigt slag. Nogle har nævnt, at Danmark og de baltiske lande ligger på linje, når det handler om at forsøge at forhindre, at den russiske gasledning Nord Stream 2 kommer til at løbe gennem eller tæt på vores territorier af sikkerhedspolitiske grunde.

Det er en sag, som Danmark har ofret megen energi på. Men er det nok? Næppe.

Vi har ej heller tilbudt flere soldater østpå end de 200 mand, som vi i forvejen har besluttet at udsende til Estland fra årsskiftet. Men det er dog noget de baltiske lande lægger mærke til i deres angst for Putin. Vi kan heller ikke tilbyde vores støtte til en eventuel Eurogruppe-formand, når vi ikke er medlem af Euroen. Og hvem skylder egentlig Danmark noget i EU-sammenhænge, når vi er et land, der med vores fire forbehold i forvejen holder samarbejdet ude i strakt arm på en række områder?

Udenrigsminister Anders Samuelsen taler med den irske EU-minister, Helen McEntee, under et EU-rådsmøde i Bruxelles den 25. september 2017. Udenrigsministeren deltager i den afgørende afstemning om EU-agenturerne mandag den 20. november 2017.

Om det sidste spiller ind er svært at vurdere. Nogle kilder siger til TV 2, at det gør det – og at de også har hørt, at hollænderne, der selv gerne vil have agenturet, skulle have sagt lidt hist og pist om Danmarks lunkne EU-holdning, mens andre benægter og siger, at det tror de ikke en disse på.

Har vi derudover i det hele taget haft den rigtige strategi? Og har vi haft den på banen tidligt nok? "Ja" vil man stolt sige, hvis vi løber med sejren. "Njaaa" – vil der nok lyde i krogene, hvis vi taber. Sejren har som bekendt altid mange ejermænd. Nederlaget vil ingen eje.

"Storbritannien, 12 points!"

Men tilbage til selve afstemningen. For selv om forhandlingsdelen måske mest af alt minder om Hjallerup marked, så vil afstemningen få deltagerne til at sende en varm eller vammel tanke til Melodi Grand Prix – alt efter, hvad man er til.

En stor forskel mellem mandagens afstemning og Eurovisionens store show er dog – på nær pailletter og glimmer i håret – at meldingen ”Royaume-Uni, douze point!” (Storbritannien, 12 point!) ikke kommer til at lyde fra podiet, da briterne for en gangs skyld ikke kan stå som de store pop-vindere. De er af gode grunde ikke med i konkurrencen.

Afstemningen om EU-agenturernes placering efter Brexit er det rene Eurovision! Her ses Conchita Wurst, vinderen af Eurovision i 2014, som blev afholdt i København.

Der bliver sandsynligvis to eller tre afstemningsrunder for hvert agentur. Lad os tage lægemiddelagenturet som eksempel: I første runde har hvert land i alt seks stemmer, der kan placeres med tre stemmer på førsteprioriteten, to stemmer på andenprioriteten og en stemme på tredjeprioriteten. Man kan også stemme på sig selv, hvilket man jo ikke kan i Melodi Grand Prix.

Får intet land det absolutte flertal i første runde, går de tre lande med flest stemmer videre til anden runde. Hvert land har her én stemme at gøre godt med. Får intet land ej heller her det absolutte flertal, går de to lande med flest stemmer videre til tredje og afgørende runde, hvor hvert land igen har én stemme. Den med flest stemmer vinder. Er der stemmelighed, trækkes der lod.

Mellem hver afstemningsrunde er der afsat 30 minutters pause, og her kan der jo igen handles. Danmark stiller i den forbindelse med hele to ministre. Både udenrigsminister Anders Samuelsen og sundhedsminister Ellen Thrane Nørby.

Omkring kl. 19 ved vi så, om Danmark har været god nok til at lave lokumsaftaler.