Udland

Forsvarsminister: - Danmark skal have tropper i de baltiske lande

Grundet truslen fra Rusland skal Danmark have tropper udstationeret i Baltikum, lyder det fra Claus Hjort Frederiksen til Natos forsvarsministermøde.

Danmark skal have soldater udstationeret i de baltiske lande på grund af den stigende trussel fra Rusland.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der i denne uge er til Nato-forsvarsministermøde i Natos hovedkvarter i Bruxelles:

- Så længe der er et behov for det, så skal vi også være i de baltiske lande. Det er jo alt sammen udtryk for, at fokus er skiftet fra, at vi kun deltager i aktioner fjernt fra rigets kyster og bekæmper terrorister i Irak og Afghanistan til, at vi jo desværre nu også er nødt til at koncentrere os lidt om vores egen region, lød det fra Claus Hjort Frederiksen på vej ind til ministermødet onsdag.

Stigende trussel fra Rusland

Ifølge Nato har truslen fra Rusland været særligt stigende siden 2014, hvor Putins Rusland annekterede Krim og var med til at starte en krig i det østlige Ukraine.

I september i år holdt Nato-landene vejret, da den storstilede russiske militærøvelse ’Zapad 17’ fandt sted tæt på de baltiske lande. Officielt deltog 12.700 russiske soldater, men ifølge Nato-observatører var øvelsen langt mere omfattende med op mod 100.000 soldater.

Rusland spiller med musklerne, og derfor vil Nato opruste det fælles forsvar ved blandt andet at øge antallet af tropper og baser i Europa.

- I slutningen af den Kolde Krig var der 22.000 ansatte i Natos kommandostruktur og 33 forskellige hovedkvarterer. I dag er der under 7.000 ansatte i Natos kommandostruktur og 7 hovedkvarterer, sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde ved forsvarsministermødet.

- Vi skal fortsætte med at have fokus på udsendelsesaktioner, men på samme tid øge fokusset på det kollektive forsvar i Europa.

Den danske forsvarsminister bakker op om dette nye fokus, som i høj grad skyldes, at truslen fra Rusland er stærkere end nogensinde siden den Kolde Krig:

- Jamen, det er klart, at tingene har skiftet karakter de senere år. Siden 2014 og Krim-krisen og Ukraine er vi alle sammen blevet tvunget til igen at forholde os til, at nu er der altså konflikt og krig på europæisk jord. Det var der jo ingen af os, der troede, da Sovjetunionen brød sammen. Der troede vi, freden var kommet, fortæller Claus Hjort Frederiksen.

- Det er jo ud fra en fælles analyse af, at russerne intimiderer, russerne opruster, russerne fornyer deres missiler i Kaliningrad (russisk region ud til Østersøen), og det gør, at vi er nødt til at tænke i de baner.

Hurtigere bevægelse af tropper i Europa

Nato vil gøre transport af tropper og militært udstyr tværs over Europa meget mere effektiv. Som det er nu, er det ifølge Nato besværligt at flytte tropper på tværs af landegrænser, og mange veje, broer og jernbaner er ikke egnet til transport af tungt, militært materiel. Nato vil også gøre cyber (online) til et helt nyt krigsområde på lige linje med krigsførelse til lands, til vands og i luften.

- Vi (Nato-landene) har et fælles syn på den udfordring, der er med Rusland. Men vi er jo også enige om, at det er ideelle selvfølgelig er, at vi får genoptaget en dialog med russerne og får genopbygget en eller anden form for tillid. Men det er jo, fordi russerne gentagne gange ikke overholder spillerreglerne. Altså vi er jo parat til at tage den drøftelse. Men det kræver, at russerne rækker hånden frem.

En endelig beslutning om disse nye tiltag og den permanente udstationering af blandt andre danske soldater i Baltikum forventes først at blive vedtaget til det årlige Nato-topmøde, der finder sted næste gang i juli 2018.