Udland

100 år efter revolutionen er den russiske adel tilbage på herregården

Det er i dag den allervigtigste helligdag under Sovjetstyret, årsdagen for Den store oktoberrevolution, som blev fejret den 7. november.

I dag er det lige præcis 100 år siden, kommunisterne satte sig på magten i Rusland. Den store socialistiske oktoberrevolution, som den blev kaldt, blev starten på 74 års étpartistyre og omvæltninger, der kostede millioner af russere livet.

De adelige, godsejerne, blev frataget alt. Mange valgte at flygte, andre blev slået ihjel, men nu er det lykkedes nogle af efterkommerne at få deres herregårde tilbage.

Med bolsjevikkernes magtovertagelse den 7. november 1917 gik jagten ind på zarens officerskorps, på adelen, på den ortodokse kirke og alle andre, der repræsentanterne det forhadte zar-styre

Uffe Dreesen, Korrespondent, TV 2 

Sådan en herregård har vi besøgt. 615 kilometer fra Moskva.

Borisovo og herregården Hvalskoje ligger godt 600 kilometer nord for hovedstaden Moskva.

En rejse tilbage i tiden

Da vi nåede frem, var det for længst blevet mørkt. Mere end 11 timer havde vi tilbragt på hullede og isglatte landeveje, nogen gange med hjertet lidt for langt oppe i halsen, når vores ellers så godmodige armensk-fødte chauffør kastede sig ud i overhalinger og undvigemanøvrer i det dårlige føre.

For slet ikke at tale om det øjeblik, da han ufrivilligt forcerede en betonpæl, der lå på tværs, og som udsatte vores ellers så høje firehjulstrækker for en utilsigtet 'undervognsbehandling'.

Men frem nåede vi altså. Og dér, for enden af en bumpet vej i landsbyen Borisovo, fik vi øje på den. Herregården Hvalskoje, opført i årene 1854 til 1856 af en nær bekendt af zarfamilien, Nikolaj A. Katjalof, guvernør for Arkangelsk-regionen og chef for det russiske toldvæsen.

De adelige, godsejerne, blev frataget alt. Mange valgte at flygte, andre blev slået ihjel, men nu er det lykkedes nogle af efterkommerne at få deres herregårde tilbage. Video: Lars Hjort Kristensen

Bygningen var oplyst af projektører udefra, indenfor strålede lysekronerne, mens en svag røg steg op af skorstenen.

Livet var tydeligvis vendt tilbage Katjalof-familiens herregård, og inde i varmen ventede Nina Mihailovna med hjemmelavet borsjt, blinier og varm te.

En lang dags rejse var slut. En rejse tilbage i tiden kunne begynde.

Fik frataget alt

Som andre adelige fik Katjalof-familien frataget sine besiddelser i forbindelse med revolutionen i 1917. Det daværende godsejerpar på Hvalskoje havde det held, at de befandt sig i udlandet under omvæltningerne.

For med bolsjevikkernes magtovertagelse den 7. november 1917 gik jagten ind på zarens officerskorps, på adelen, på den ortodokse kirke og alle andre, der repræsentanterne det forhadte zar-styre.

Den sidste russiske zar, Nikolaj II og hans kone Alexandra Fyodorovna. Zar Nikolaj regerede fra 1894 til 1917.

Nogen flygtede, andre endte i fangelejre, mange omkom i kølvandet på det, der under sovjetstyret blev døbt den store socialistiske oktoberrevolution.

Men livet er altså nu vendt tilbage til Katjalov-familiens herregård, nemlig i skikkelse af Jurij og Vera Vojtjehofskij-Katjalof, som de lokale myndigheder inviterede på besøg, og de var solgt på stedet, da de så den forladte bygning, fortæller den tidligere engelsklærer Nina Mahailovna, der i dag fungerer som rundviser på stedet:

- De følte sig straks hjemme og blev med det samme forelsket i stedet.

Herregården var i noget ramponeret stand, da familien overtog den.
Vera og Jurij Vojcehovskij-Katjalof overtog ejendommen i 2007.
Herregården havde fungeret som skole i over 80 år, men havde stået tom i nogen år, da parret overtog den.

Vera Vojtjehofskij–Katjalofs tipoldeforældre, der var de seneste godsejere på Hvalskoje, og nu har efterkommerne fået ejendommen tilbage. ”Fået” er lidt en af en tilsnigelse, for ægteparret Vojtjehofskij–Katjalofs købte herregården tilbage ved en auktion.

For nok er det 26 år siden, kommuniststyret blev væltet, men de ejendomme, der blev beslaglagt og nationaliseret, er aldrig blevet givet tilbage til deres oprindelige ejere eller deres efterkommere. Arven fra kommunismen lever stadig!

Vera og Jurij Vojtjehovskij-Katjalof også brugt penge at gøre Hvalskoje til et slags kulturelt samlingspunkt i landsbyen. - Vi prøver at gøre, hvad vi kan for genoplive stedet, forklarer Jurij Vojtjehovskij-Katjalof.

Et bord vender tilbage

Da Vera og Jurij Vojcehovskij-Katjalof overtog ejendommen i 2007, havde den fungeret som skole i over 80 år, men havde stået tom i nogen år.

Så det, de overtog var en nedslidt og forfalden bygning, som nu de har fået istandsat fra yderst til inderst. Måske hjalp det lidt på modtagelsen hos de lokale indbyggere i Borisovo, at ægteparret først finansierede en renovering af den lokale kirke.

Flere af effekterne på herregården er vendt tilbage.

For da håndværkerne kastede sig over herregården for at bringe den tilbage i noget, der lignede dens oprindelige pragt, så begyndte flere af de originale møbler at vende tilbage. En skænk, et bord, et spejl.

Det var møbler, som indbyggerne i sin tid havde hentet fra den beslaglagte herregård, og som i næsten 90 år havde stået i stuer i landsbyen, og som nu altså fandt vej tilbage.

- Det har nok noget at gøre med sjælen og hjertet, lyder Nina Mihailovnas forklaring.

Nina Mihailovnas viser rundt på herregården.

- Folk vil gerne gøre noget for at bevare herregården og historien om deres hjemstavn.

I dag fremstår Hvalskoje så som et gennemrestaureret monument over en svunden tid. Fra stuerne en suite er der udsigt over Suda-floden med de askegrå træer i baggrunden. Også haven på skråningen ned mod floden er bragt tilbage i noget, der ligner den oprindelige glans.

- Om sommeren kan man sidde på terrassen, nyde udsigten til den anden side, lytte til fuglene, sådan lever man sådan et sted som her, siger Nina Mihailovna.

Nogen flygtede, andre endte i fangelejre, mange omkom i kølvandet på det, der under sovjetstyret blev døbt den store socialistiske oktoberrevolution.

Uffe Dreesen, Korrespondent, TV 2

Koncerter og skole

Udover at investere et millionbeløb i renoveringen af selve bygningen har Vera og Jurij Vojtjehovskij-Katjalof også brugt penge at gøre Hvalskoje til et slags kulturelt samlingspunkt i landsbyen med koncerter og andre kulturelle arrangementer. Resultatet er, at en by, som ikke har andet at byde på end et par lokale supermarkeder og alt for mange sammensunkne træhuse, er blevet et turistmål.

- Vi prøver at gøre, hvad vi kan for genoplive stedet, så vi kan give noget positivt tilbage til landsbyen, forklarer Jurij Vojtjehovskij-Katjalof, som igen og igen vender tilbage til begreber som ”ansvar” og ”pligt”:

- Vi er begge opdraget til at elske historien og respektere vore forfædre. Vi har et ansvar for familie og land.

Ægteparret overtog en nedslidt og forfalden bygning, som nu de har fået istandsat fra yderst til inderst.

Selv må ægteparret nøjes med at nyde stedet som et slags landsted. Begge er optaget af deres arbejde i Moskva, hun som finanschef i et amerikansk firma, han som medejer og direktør i en større tekstilvirksomhed. Men så tit som det kan lade sig gøre, tager de den 615 kilometer strabadserende tur til Borisovo.

- For os er det som at vende hjem igen. Det er lille stykke smukt Rusland, hvor sjælen falder til ro, konstaterer Vera Vojtjeehovskij-Katjalof, da vi møder parret i Moskva.

Den første til byde dem velkommen i Borisovo, er i øvrigt en udstoppet brun bjørn. Sådan en stod der også i forfader Nikolaj Katjalofs entré, så også på det punkt er traditionerne vendt tilbage.

Brune bjørne hører til dyrelivet på egnen omkring Borisovo, og de er ikke fredede. Den unge han i entreen har Jurij Vojtjeehovskij-Katjalof i øvrigt selv skudt for halvandet år siden.

Adel og tradition forpligter. Også på det punkt!

TV 2s korrespondent, Uffe Dreesen (til højre), sammen med den udstoppede brune bjørn på herregården Hvalskoje.