BLOG: Når alles øjne er rettet mod Trump, er der en risiko for at overse modstandernes skandaler

I disse Trump-tider er der en vis risiko for at overse de politiske skandaler, som plager præsidentens modstandere. I særlig grad det demokratiske parti.

Havde det ikke været for ugens sigtelser mod Trumps tidligere kampagnefolk, ville den helt store skandale nemlig have været afsløringen af, at det demokratiske parti favoriserede Hillary Clinton frem for Bernie Sanders som præsidentkandidat.

Afsløringen kommer ikke fra hvem som helst. Det er partiets tidligere organisatoriske formand Donna Brazile, der i en ny bog bekræfter det, mange gik og talte om i krogene sidste år: Nemlig at Hillary Clinton på forhånd havde en vinderfordel, fordi hun havde en gigantisk pengetank og hele det politiske establishment bag sig.

Men ikke nok med det.

Hillary Clinton betalte groft sagt også det demokratiske partiapparat for at pleje hendes interesser helt tilbage i efteråret 2015 – altså mere end et år inden selve præsidentvalget.

Donna Brazile fortæller i sin nye bog, der udkommer i næste uge, at Clinton-kampagnen økonomisk støttede det demokratiske parti mod, at Clinton havde indflydelse på strategi, ansættelser af medarbejdere osv.

Indrømmelsen fra den tidligere demokratiske formand bekræfter, hvad Bernie Sanders og hans millioner af tilhængere havde på fornemmelsen, nemlig at resultatet var givet på forhånd, at hele processen var tilrettelagt og orkestreret, så den gavnede Clinton og ikke Sanders, og at den populære senator fra Vermont aldrig havde en chance som kandidat, fordi systemet var imod ham.

Bekræftelsen af at det demokratiske parti var sovset ind i og økonomisk afhængig af Hillary Clintons valgkampagne, giver for Bernie Sanders-tilhængerne igen næring til påstanden om, at primærvalgene, hvor græsrødderne i hver stat stemmer på deres kandidat, blot var en skinmanøvre. Og afsløringen efterlader det demokratiske partiapparat med et forklaringsproblem. For i USA skal både det republikanske og demokratiske parti forholde sig neutrale i forhold til samtlige kandidater, indtil partimedlemmerne i løbet af valgåret endeligt har besluttet sig for, hvem der som præsidentkandidat skal repræsentere deres parti.

Den neutralitet havde det demokratiske parti bare ikke råd til. Det var i lommen på Hillary Clinton fra begyndelsen, fordi partiet havde store økonomiske problemer. Under den tidligere formand Debbie Wasserman-Schultz havde det demokratiske parti nemlig hyret den ene dyre konsulent efter den anden, og medarbejderstaben var eksploderet, så partiet i løbet af 2015 – året før præsidentvalget – havde oparbejdet en gevaldig gæld, der ikke blev modsvaret af tilsvarende indtægter. Det økonomiske morads udnyttede Hillary Clintons folk dygtigt. De lovede at bringe partiet på økonomisk fode igen mod, at Clinton til gengæld fik indflydelse i partiet og tilrettelagde sin kampagneindsats, så den gavnede Hillary Clinton.

Donna Braziles beskrivelser af, hvad der foregik bag kulisserne i det demokratiske parti, er yderligere interessante i lyset af hendes historiske tætte forbindelser til Clinton-parret. Hun arbejdede som kampagnerådgiver for Bill Clinton ved valgene i både 1992 og 1996 og har vist sin loyalitet overfor parret ved flere lejligheder. Senest da hun som fast, betalt kommentator for tv-stationen CNN fik fat i nogle af de spørgsmål, som Hillary Clinton ville blive stillet dagen efter under en tv-debat. Donna Brazile sørgede fluks for at videresende det centrale spørgsmål til Clintons stab, så deres kandidat kunne møde velforberedt op til tv-debatten. CNN skilte sig siden af med Donna Brazile som kommentator.

Selvom det aftalte spil i det demokratiske parti hverken gør fra eller til i udfaldet af præsidentvalget for et år siden, vil det alligevel få konsekvenser. Især på et tidspunkt, hvor målinger viser, at mange demokratiske vælgere rykker længere til venstre, blandet andet som reaktion på valget af Donald Trump som præsident. For de demokratiske vælgere og partisoldater vil gå til de kommende valg med endnu større skepsis overfor partiapparatet.

En af venstrefløjens darlings – og en mulig præsidentkandidat i 2020 – senator Elisabeth Warren svarede forleden på CNN klart ”JA” på spørgsmålet om, hvorvidt sidste års udvælgelsesproces i det demokratiske parti favoriserede Clinton.

Der forestår noget af et moralsk oprydningsarbejde hos demokraterne frem mod midtvejsvalget næste år og præsidentvalget om tre år.