Udland

Eneboer skjulte værdifuld samling af nazikunst – nu får offentligheden den at se

Et maleri på udstillingen i Bonn af den tyske maler Leo Pulz. Han blev stemplet af nazisterne som 'degenereret' og døde i 1940. Scanpix

Eneboeren Cornelius Gurlitt holdt sin omfattende samling af kunst stjålet af nazisterne hemmelig i 60 år. Nu kommer den på museum.

Den tyske eneboer Cornelius Gurlitt havde levet hele sit liv uden at komme i myndighedernes søgelys.

Han havde aldrig arbejdet, han havde aldrig betalt skat eller modtaget sociale ydelser, og han havde hverken familie eller arvinger.

Men på en togtur i 2010 fik myndighederne øje på den ellers så anonyme 77-årige mand. Cornelius Gurlitt sad i toget på vej fra Schweiz til Tyskland, da han rutinemæssigt blev kontrolleret af en tysk tolder, der opdagede, at Gurlitt havde et meget stort kontantbeløb på sig.

Det fik skattemyndighederne og toldvæsenet til at interessere sig for den gamle mand, og to år senere ransagede toldbetjente Gurlitts gamle, nedslidte lejlighed i en forstad til München.

Her fik de en overraskelse, der gav genlyd verden rundt.

Den slidte lejlighed var stablet til med kunst. Malerier, skulpturer, akvareller og tegninger af verdenskunstnere som Picasso, Cézanne, Chagall, Toulouse-Lautrec, Renoir, Monet og Manet.  

Det blev senere gjort op, at lejligheden og et hus som Gurlitt ejede i Salzburg i Østrig tilsammen rummede over 1400 ’beskidte, men uskadte’ kunstværker.

'Umulig at sætte pris på'

Gennem årene havde Gurlitt holdt sin kunstsamling hemmelig for alle, og havde levet af at sælge et enkelt kunstværk i ny og næ i Schweiz. Det var på vej hjem fra et af disse salg, han blev afsløret af tolderen i toget.

Edourd Manet: 'Stormfuldt Hav' (1873)

Den enorme kunstsamling, som eksperter beskriver som ’det største kunstfund siden Anden Verdenskrig’ og ’så værdifuldt, at det er umuligt at sætte en pris på’ blev efterfølgende beslaglagt af myndighederne.

Og siden har den ført en omtumlet tilværelse. De fleste kunstværker blev senere leveret tilbage til Gurlitt igen, fordi han tilsyneladende ikke havde erhvervet sig samlingen på ulovlig vis.

Claude Monet: 'Waterloo Bridge' (1903)

Et museum i Schweiz

Da han døde i 2014, viste det sig, at han havde testamenteret hele samlingen til det schweiziske kunstmuseum i Bern.

Det er dette museum, der nu sammen med det tyske museum Bundeskunsthalle i Bonn åbner en udstilling med 400 af de mest interessante genstande fra Gurlitts samling.

Edvard Munch: 'Aske 2' (1899)

Og det bliver mere end en kunstudstilling:

- Vi har en historisk vinkel, en kunsthistorisk vinkel og også en moralsk tilgang til det, siger Rein Wolfs, der er kurator på Bonn-udstillingen til CNN.

Faderens nazisamling

Det allermest interessante ved Cornelius Gurlitts kunstsamling er nemlig, hvor han har fået den fra.

Hans far Hildebrand Gurlitt var en fremtrædende kunsthandler, der arbejdede for den absolutte topledelse i Nazityskland i 30’erne og under krigen. Under krigen fik han base i Paris med den opgave at skaffe kunst til Adolf Hitlers planlagte ’Führermuseum’ i Linz – et storstilet projekt, som aldrig blev realiseret.

Hildebrand Gurlitt skrabede værdifuld kunst sammen fra mange forskellige kilder: Såkaldt ’degenereret, moderne kunst’, som nazisterne bandlyste fra offentlige museer i 30’erne. Ældre mesterværker, der blev stjålet fra jøder i Tyskland eller i besatte nabolande. Eller kunstværker, som desperate jøder var tvunget til at sælge for en slik i et forsøg på at slippe ud af Tyskland i 30’erne.

Meget blev afleveret til nazistyret, men meget forblev altså i Hildebrand Gurlitts besiddelse.

Efter krigen forklarede han, at hele hans kunstsamling var blevet ødelagt under de allieredes tæppebombning af Tyskland i de sidste måneder af Anden Verdenskrig.

Det viste sig altså at være løgn – men hvordan samlingen kom i sønnens besiddelse og blev gemt i lejligheden i München er et ubesvaret spørgsmål.

Cornelius Gurlitts beskedne lejlighed i München, der rummede 'det største kunstfund siden Anden Verdenskrig’

Arvinger har anlagt sag

Siden kunstsamlingen blev afsløret, er der rejst adskillige sagsanlæg fra arvinger til værkernes oprindelige ejere. Ifølge The Guardian er der indtil nu tilbageleveret fem kunstværker – blandt andet malerier af Henri Matisse og Camille Pissarro.

Kunstmuseet i Bern understreger i forbindelse med den nye udstilling, at man er parat til at tilbagelevere flere kunstværker til arvinger, der kan bevise deres ejerskab til de enkelte kunstværker.

- De kommende udstillinger er en hyldest til de mennesker, der blev ofre for de nationalsocialistiske kunsttyverier, og til de kunstnere, der blev nedgjort og forfulgt af regimet som ’degenerede’, siger Nina Zimmer, der er kurator på udstillingen i Bern, til CNN.