Arkæologer finder skjult rum i Keops-pyramiden - og det er kæmpe stort
Hulrummet blev fundet, da et forskerhold skannede pyramiden. Nu skal der laves yderligere undersøgelser.
Rygterne har svirret i mange år, men nu er det ganske vist:
Den store pyramide på Giza-plateauet i Egypten rummer et ekstra kammer, som først nu er lokaliseret ved hjælp af moderne teknologi. Det skriver Videnskab.dk.
I rumfang er kammeret omtrent på størrelse med Det Store Galleri – pyramidens 48 meter lange og 1 til 2 meter brede kammer, der har 8,5 meter til loftet.
Usædvanligt med hulrum
Det Store Galleri fører op til Kongekammeret, hvor den egyptiske farao Khufu (også kaldet Keops) blev stedt til hvile.
Hvad formålet har været med det 'nye' kammer, må vi vente med at finde ud af. Indtil videre ved forskerne kun, at det findes.
- Det er usædvanligt med sådan et hulrum. Men det er også en pyramide, der på mange måder er usædvanlig. Indgangen er et meget usædvanligt sted, kamrene er placeret usædvanligt, og der er underlige luftskakte, lyder det fra Kim Ryholt, der er professor i ægyptologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, ifølge Videnskab.dk.
- Men det er jo også det, der gør Keops-pyramiden interessant. Det kan sagtens være, den har nogle interessante hemmeligheder. Men det behøver altså ikke at have noget med skatte at gøre. Det kan også være rent arkitektonisk, for eksempel for at aflaste Det Store Galleri.
Måske brugt ved konstruktionen
Tine Bagh, der er ægyptolog, formand for Dansk Ægyptologisk Selskab og museumsinspektør på Ny Carlsberg Glyptotek, tænker umiddelbart i samme baner:
- Hulrummet kan have at gøre med konstruktionen af pyramiden, omtrent som Det Store Galleri nok har haft en praktisk funktion i forbindelse med byggeriet. Det ville give mening, siger hun til Videnskab.dk.
- Det kan også være, egypterne har bygget et gangsystem, de har fortrudt igen og så dækket til – det er svært at sige, men hulrummet er da voldsomt stort.
Kosmisk stråling blev udnyttet
Det er forskere fra Japan, Frankrig og Egypten, der har fundet frem til hulrummet ved hjælp af skanninger af Keops-pyramidens indre. Indtil videre har forskerne kun konstateret, at der findes et hulrum – ikke om det er tomt. Det skal der flere målinger til for at konstatere.
- Det ville være godt at vide, om hulrummet virkelig er tomt, og få nogle mere præcise dimensioner. Det er svært, når det er så langt inde, men jeg ville da gerne vide, hvordan hulrummet egentlig ser ud. Det ville selvfølgelig også være interessant at vide, om der er korridorer, der fører derind, siger Kim Ryholt til Videnskab.dk.
Kammer kan måske få lov at beholde sin hemmelighed
Tine Bagh vil også gerne vide mere:
- Det ville være spændende, hvis hulrummet kunne fortælle os mere om konstruktionen af Keops-pyramiden. Udforskningen fortsætter, og skanningerne bliver bedre. Hvis man kan finde en måde, så man virkelig kan se omridset af hulrummet, ville det være fantastisk, siger hun til Videnskab.dk.
- Men jeg kan ikke forestille mig, at forskerne får lov til at bore huller i pyramiden. Så måske får kammeret lov til at bevare sin hemmelighed.
Har aldrig fundet en mumie i pyramiden
Keops-pyramiden blev bygget i det fjerde dynasti af det gamle Egypten – en periode, som faldt mellem årene 2700 f.Kr.-2200 f.Kr.
Pyramiden blev bygget som gravkammer for farao Khufu – ham, som vi kender som Keops. Man har dog aldrig fundet nogen mumie i pyramiden, men dette kan hænge sammen med, at gravrøvere havde besøgt pyramiden, længe før arkæologer kom dertil.
Pyramiden består af cirka to millioner store kalksten. Da den blev bygget, var pyramiden 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet omkring 10 meter af højden.
Du kan se mere om forskernes projekt her.