Udland

Her tager forstadsfruer heroin, naboen er pusher, og terapeuten er på crack

Heroin-og pillemisbrug er blevet en epidemi i USA. Nu vil Donald Trump erklære national undtagelsestilstand.

I fire år har Deana Broerman-Foster gemt på en mørk hemmelighed. 

Det er ikke umiddelbart til at se, når den 44-årige mor til tre henter sine børn i skolen eller går tur med hunden på den villavej, hvor familien bor. 

Make-uppen er næsten altid lagt, og håret er sat op. 

Men bag de nedrullede gardiner i familiens hus i forstaden Newtown i Ohio er virkeligheden en anden end den, naboerne ser. 

Her har det i fire år handlet om én ting; jagten på det næste fix.

Derovre bor der en terapeut, der tager crack og crystal-meth.

Deana Broerman-Foster, narkoman og tidligere balletdanser

Og hver dag når børnene var blevet afleveret i skole, rullede Deana Broerman-Foster gardinerne ned, stak den første nål i armen og lod heroinen flyde ind i årerne.

Når nabokonen er pusher

Newtown i Ohio ligner en helt almindelig forstad i USA. 

De fleste huse på den asfalterede villavej har små verandaer ud til haven, hvor amerikanske flag hænger og blafrer dovent i vinden. 

Deana Broerman-Fosters misbrug begyndte efter en ankelskade.

Men hvad der på overfladen ligner middelklasseidyl, er det langt fra bag facaden, og den lille by blevet et billede på en omfattende epidemi.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive narkoman. Aldrig, aldrig nogensinde.

Deana Broerman-Foster, narkoman og tidligere balletdanser

Fra sin indkørsel udpeger Deana Broerman-Foster lynhurtigt flere huse, hvor beboerne ligesom hende selv gemmer på en historie om piller og heroin. 

- Derovre bor der en terapeut, der tager crack og crystal-meth. Kvinden i huset dér er heroin-misbruger. Og derovre bor en ældre dame, der sælger sin medicin, siger hun og peger rundt i kvarteret.

Fire huse længere henne ad villavejen bor en nabofamilie, der fik afgørende betydning for Deana Broerman-Fosters deroute.

Det var her, Deana Broerman-Foster købte sine stoffer. Og det var nabokonen, der introducerede hende til heroin.

De udskrev bare mere medicin. Men de hjalp mig jo ikke.

Deana Broerman-Foster, narkoman og tidligere balletdanser

Alt det holdt hun hemmeligt for omverdenen og sine egne børn. For Deana Broerman-Foster så sig selv som en almindelig amerikansk mor. Men sandheden var, at hun var blevet narkoman.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive narkoman. Aldrig, aldrig nogensinde. Jeg havde drømme for fremtiden. Ting, jeg ville opnå med mit liv, fortæller Deana Broerman-Foster.

En epidemi uden postnumre

Ohio er langt fra det eneste sted i USA, hvor stofferne har fundet vej til villakvartererne. 

Det seneste årti er misbrug af smertestillende medicin, heroin og andre stærke stoffer eksploderet i USA i et tempo, der har fået de amerikanske sundhedsmyndigheder til at slå alarm.

På bare 15 år er mere end en halv million amerikanere døde af en overdosis. Alene i 2016 var antallet af dødelige overdoser rekordhøjt, og stoffer blev skyld i 64.000 amerikaneres død.

Samuel Jacobs døde 27. september 2017, 18 år gammel.

Samuel Jacobs, narkoman

Præsident Trump har meddelt, at han senere denne uge vil erklære krisen for en national undtagelsestilstand.

- Vi vil komme med en stor udmelding, lød det i sidste uge fra præsidenten.

Og der er hårdt brug for hjælp. Særligt i stater som Ohio, der er blandt de hårdest ramte. Her er antallet af dødsfald efter en overdosis næsten dobbelt så højt som i resten af landet, og stofferne flyder ind i både villakvarterer, sociale boligbyggerier og landområder.

- Denne epidemi kender ikke til postnumre. Den påvirker os alle, sagde Ohios senator, Rob Portman ved et pressemøde i juni.

Fra balletdanser til narkoman

For Deana Broerman-Foster begyndte det med en dårlig ankel.

Efter mange år som balletdanserinde var hendes ankler så ødelagte, at lægerne til sidst ikke så anden udvej end at operere.

Deana Broerman-Foster viser sin syge ankel frem. Den ankel som kastede hende ud i et narkotikamisbrug.

Hun smækker højre ben op på bordet for at demonstrere. Der lyder en dunk lyd, når hun banker på siden af anklen. Det er den metalplade, hun har fået opereret ind, og som sidder flere centimeter op ad benet.

Efter operationen gav lægerne hende smertestillende medicin.

Der gik ikke længe, før de udskrev mere. Og endnu mere.

Til sidst kunne Deana Broerman-Foster tage hjem fra hospitalet med en recept på et helt års pilleforbrug - alt sammen udskrevet på én gang og på fuldstændig lovlig vis.

Men den medicin, der skulle hjælpe hende, havde i stedet gjort hende afhængig.

- Hver gang jeg opsøgte læger for at få hjælp, udskrev de bare mere medicin. Men de hjalp mig jo ikke. Tværtimod, fortæller hun.              

Det er blandt andet smertestillende piller som disse - oxycodon -  der er årsag til at folk kommer ud i misbrug.

Da pillerne slap op, kom nabokonen med det tilbud, der gav Deana Broerman-Foster det sidste skub mod afgrunden. Heroin ville tage smerterne, lovede hun, og fra da af var Deana Broerman-Foster hooked.                                                   

- Jeg har tilladt noget at dræbe mig lidt efter lidt, indtil jeg ikke engang ved, hvem jeg er længere, fortæller Deana Broerman-Foster i dag om sin vej ind i stoffernes verden.

Det er på grund af historier som Deana Broerman-Fosters, at det omfattende misbrug i USA bliver kaldt for ’opiat-epidemien’.

Opiater er fællesbetegnelsen for smertestillende lægemidler som morfin, metadon og kodein, der igennem mange år er blevet udskrevet i stor stil af amerikanske læger.

Konsekvenserne ser de dagligt på behandlingscentrene landet over.

At skrive sin egen dødsannonce

”Samuel Jacobs døde den 27. september 2017. Han var 18 år gammel.”

Sådan begynder Samuel Jacobs’ dødsannonce.

Den 18-årige teenager har selv skrevet den. Det er ikke, fordi han snart skal dø, men det har været tæt på.

Samuel Jacobs på behandlingshjemmet.

For syv måneder siden satte hans mor ham af foran behandlingscentret The Healing Place i byen Louisville i Kentucky, tæt på grænsen til Ohio. Kort forinden havde Samuel Jacobs været tæt på at dø af en overdosis heroin.  

Nu bor han på et lille, spartansk-indrettet værelse på behandlingscentret, som han deler med en anden patient.

Her er ikke plads til meget andet end hans tøj, nogle videofilm, en bunke tøjbamser og bogen Alcoholics Anonymous, som han læser i hver morgen.

En bog på behandlingshjemmet.

- Den hjælper mig gennem dagen som stoffri, fortæller han.

Som et led i behandlingen skal beboerne også skrive deres egen dødsannonce. Det skal få dem til at tænke over, hvordan det kan ende, hvis de fortsætter livet som misbrugere.

- Det er for at minde mig om, hvor seriøst det her er. Det er et spørgsmål om liv og død, fortæller Samuel Jacobs med alvorlig stemme.  

Ligesom i nabostaten Ohio har Kentucky oplevet en stor stigning i antallet af stofmisbrugere.

I starten måtte Samuel Jacobs sove på en madras på gulvet sammen med ti andre nye patienter, fordi der ikke var flere ledige sengepladser. The Healing Place er så overfyldt, at behandlingscentret hver måned afviser mere end 300 misbrugere, der har brug for hjælp. 

Sovesal i "The Healing Place".

- Vi har set en stigning de seneste år. Da jeg begyndte at arbejde her for fire år siden, var det smertestillende medicin. Nu er det primært heroin. Sandheden er, at stofferne er ekstremt nemme at få fat på. De findes alle vegne og i alle samfundslag, siger stedets kommunikationsdirektør Marla Highbaugh.

Stjal storebrors piller

Ligesom de fleste andre beboere på behandlingscentret begyndte Sam Jacobs’ misbrug med lægeordineret medicin.

Hans storebror havde fået fjernet en visdomstand, og lægen havde givet ham piller med hjem. Den unge teenager tænkte, at de kunne være sjove at prøve. Der gik ikke længe, før han var afhængig.

Men smertestillende medicin er dyrt, og da Samuel Jacobs ikke længere havde råd til at købe de store doser på gaden, gik han over til heroin.

Nu er han langsomt på vej ud på den anden side. Efter syv måneder er hans største drøm at vende hjem til sin etårige datter og et liv uden stoffer. Men han ved, at det bliver svært.

- Det vil altid følge mig. Det er en livslang kamp, siger han.

Det svære liv som stoffri

Det er torsdag morgen, og foran metadon-klinikken NKY Med Clinic i byen Covington i det nordlige Kentucky myldrer det ind med patienter.

Mødre og fædre med barnevogne, et ungt kærestepar hånd i hånd og en mor med sin søn er blandt dem, der skal ind og have en dosis metadon, før de kan begynde dagen.

Mænd taler om deres misbrug i "The Healing Center".

Deana Broerman-Foster er kørt fra sit hjem i Ohio over grænsen til Kentucky for at få den daglige dosis metadon, der indtil videre har holdt hende stoffri i to måneder.

Hun er sløv, da hun kommer ud fra metadon-klinikken. Men det er bare stoffet, der begynder at virke, forklarer hun.

Hun har fået en stor dosis, for det er stadig tidligt i behandlingsforløbet. Hun ved ikke, om hun kan fortsætte med at være clean. Men hun håber det, for skammen over for børnene er stor.

- Jeg ser på mine børn og tænker; jeg gjorde det her. Jeg føler, at jeg gjorde det mod dem. Det er ikke til at bære, siger hun, mens tårerne triller ned ad kinderne.