Udland

Den mest magtfulde siden Mao? Men hvem er denne Xi Jinping?

Konen er Kinas svar på Birthe Kjær og har tidligere optrådt i det store kinesiske nytårsgalla på nationalt tv.

Da den amerikanske Kina-ekspert Jeff Wasserstrom for nylig blev bedt om at nævne de fem mest magtfulde kinesiske politikere i et interview med CNN, lød svaret: Xi, Xi, Xi, Xi og Xi. Ikke fordi han ikke kunne andre navne. Men fordi Kinas præsident er så magtfuld, at der ikke er andre, der kommer i nærheden af ham.

Xi Jinping er hovedpersonen i kommunistpartiets store kongres, som bliver afholdt hvert femte år og er den vigtigste begivenhed i kinesisk politik. Ikke kun fordi han er partiets generalsekretær og i onsdags holdt en indledende tale, der varede 3 timer og 26 minutter og kickstartede en hel uges kongres for 2.300 delegerede.

Men fordi han vurderes at være den mest magtfulde kinesiske leder siden Mao. Ikke bare i Kina, men også ude i verden. Således har magasinet The Economist netop haft Xi Jinpings billede på forsiden med titlen ”Verdens mest magtfulde mand”.

Xi Jinping har et overordnet mål, som han ikke lægger skjul på. Nemlig at inddæmme USA’s store indflydelse.

Titlen henviser til en lederartikel, som udtrykker bekymring over sammenfaldet mellem Donald Trumps svaghed og Xi Jinpings styrke, som kan overføres til den globale stormagtskamp, hvor USA taber indflydelse, mens Kina vinder terræn.

En del af den røde adel

Men hvem er Xi Jinping, og hvad er han ude på?

Han tilhører den såkaldte røde adel, hvilket betyder, at han er født ind i kommunistpartiet. Hans far var aktiv i Maos lange march og kæmpede for revolutionen, indtil han røg i unåde under kulturrevolutionen og blev sendt ud på landet. Her voksede Xi Jinping op under trange kår, indtil familien blev taget til nåde i Beijing efter Maos død, og Xi Jinping begyndte sin politiske karriere, der førte ham helt til tops som generalsekretær for partiet i 2012.

I sin første regeringsperiode har han vist sig at være mere konservativ end mange iagttagere havde troet. Men han er også en dygtig populist. Således er en omfattende kampagne mod korruption blevet hans mærkesag, og selvom kampagnen angiveligt også er blevet brugt til at slippe af med politiske modstandere, er det noget, som er populært i den almene kinesiske befolkning.

Andre iagttagere mener, at Xi Jinping først skulle sikre sig sin magtposition, inden han kunne kaste sig ud i at liberalisere Kinas finansielle system, rydde op i de ineffektive statsejede virksomheder og måske endda tillade politiske reformer.

Men alle forhåbninger om demokratiske reformer blev skudt ned, da Xi Jinping i sin tale gjorde det klart, at Kina ikke skal kopiere andre landes systemer, men at den kinesiske model tværtimod har noget at tilbyde verden. Den sidste pointe bakkes op af Verdensbanken, der har blåstemplet Kinas udviklingsmodel som et forbillede til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslande.

Hustru er Kinas svar på Birthe Kjær

Xi Jinping tager ingen chancer. Således er grebet blevet strammet om civilsamfundet i de seneste fem år, og kontrollen er blevet øget med universiteter, NGO’er og medier.

Der er ingen tvivl om, at Xi er meget magtfuld. Han er allerede blevet udnævnt som partiets ”kerne”, og der er forlydender om, at hans tanker/teorier, som er udgivet i flere bind, skal indskrives i partiets grundlag, hvilket vil cementere hans magt yderligere og hæve ham højt over forgængere som Hu Jintao og Jiang Zemin. Der er også spekulationer om, at han vil bryde med traditionen og blive siddende længere end de gængse to perioder af fem år.

Opbygningen af politikeres personlige brands er ellers uhørt i moderne kinesisk politik, hvor man har lagt afstand til personkulten omkring Mao, der viste sig at være farlig. Blandt andet på grund af kulturrevolutionen, som førte til ren kaos. 

Xi Jinping dyrker ikke bare sit personlige brand, men også hustruen Peng Liyuans. Hun er Kinas svar på Birthe Kjær og har tidligere optrådt i det store kinesiske nytårsgalla på nationalt tv, som hvert år bliver set af mere end 700 millioner mennesker. Hun er så kendt, at Xi i mange år bare var Peng Liyuans mand. Nu er hun first lady og med på den røde løber, som bliver rullet ud over alt, hvor Kinas præsident kommer.

Også Kina er træt af Nordkorea

Tidligere har Kina næsten udelukkende fokuseret på, hvad der skete internt i Riget i Midten, men i takt med de voksende økonomiske interesser over alt i verden, er Kinas regering med Xi Jinping i spidsen blevet tvunget til at formulere en mere aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket skaber bekymring – især blandt nabolande som Vietnam, Filippinerne og Japan. Her er man bekymret for Kinas militære oprustning og fremmarch i Det Sydkinesiske Hav, hvor der er stor uenighed om, hvem der har rettighederne til visse territorier.

Men Xi Jinping har et overordnet mål, som han ikke lægger skjul på. Nemlig at inddæmme USA’s store indflydelse.

Først og fremmest i Asien og derefter i resten af verden. Xi Jinping ønsker dog ikke, at Kina skal overtage USA’s rolle som verdens eneste supermagt, men at opnå en mere balanceret verdensorden, hvor der er plads til både USA, Kina, Rusland og måske Indien.

Målet er, at Kina i takt med den voksende internationale indflydelse også opnår den respekt, som Xi Jinping mener, at landet fortjener. 

Stabilitet har været nøgleordet forud for den vigtige partikongres. Men når den er overstået, og Xi Jinping har præsenteret sit nye hold, er det sandsynligt, at tonen vil bliver skærpet overfor regimet i Nordkorea. Xi Jinping er ligesom mange andre politikere i Kina godt trætte af Pyonyangs missilaffyringer.

Fem spørgsmål og svar om den kinesiske kongres

  1. Hvad er formålet med partikongressen?

    Partikongressen og det efterfølgende møde i centralkomitéen bliver afholdt hvert femte år, og det er den vigtigste politiske begivenhed i Kina. Det er her landets nye ledere bliver udpeget og præsenteret for offentligheden, og den politiske kurs bliver understreget.  

    Samtidig bekræftes partiets vigtighed – både internt over for medlemmerne, men også overfor den kinesiske befolkning. 

  2. Hvem deltager?

    2.300 delegerede fra Kinas elite – toppolitikere, topledere fra kinesiske virksomheder, og generaler fra militæret.

  3. Hvem er på ”valg”?

    Ca. halvdelen af centralkomitéen på 205 medlemmer skal udskiftes, og der skal vælges et nyt politbureau på 25 medlemmer. Desuden skal op mod fem-seks ud af de syv mest magtfulde mænd i Kina udskiftes, når der skal udpeges nye medlemmer til politbureauets stående udvalg. Kun kommunistpartiets generalsekretær og præsident Xi Jinping er sikret en plads.

  4. Hvordan foregår ”valget”?

    De 2.300 delegerede har én stemme hver og vælger de ca. 200 medlemmer og mere end 100 suppleanter til centralkomitéen, som derefter vælger de 25 medlemmer af politbureauet. Stemmerne giver en pejling om, hvilke politikere der er mest populære, men det er langt fra et demokratisk valg. Mange af de vigtigste beslutninger er angiveligt truffet på forhånd under intense magtkampe helt frem til partikongressen. Sandsynligvis under kyndig vejledning fra tidligere præsidenter og andre magtfulde politikere, der efter sigende har stor indflydelse, selvom de ikke har nogle reelle beføjelser.

  5. Hvilken indflydelse har almindelige kinesere?

    Almindelige kinesere ved lige så lidt om beslutningsprocessen i kinesisk politik som alle andre udenforstående, og de har ingen indflydelse på, hvem der bliver valgt. Men den følsomme politiske begivenhed påvirker i høj grad, hvad der siges og skrives i kinesiske medier, og menneskerettighedsforkæmpere og andre regeringskritikere bliver sendt på tvungen ferie langt fra hovedstaden, så de ikke kan forstyrre glansbilledet af Kinas kommunistparti.

    Til gengæld kan borgerne i Beijing se frem til nogle dejlige dage med ren luft, for de kinesiske myndigheder sørger altid for, at de mest forurenende kulkraftværker lukker ned i forbindelse med vigtige begivenheder, hvor verdenspressen er samlet.