Xi Jinping skal sætte holdet, der skal styre verdens nye supermagt

Det er en ikke bare en vigtig begivenhed for Kina, når Kinas ledere skal udskiftes, men også for resten af verden.

Præsident Xi Jinpings nye hold skal nemlig stå i spidsen, når Kina om få år overhaler USA som verdens største økonomi og bliver en rigtig supermagt.

Kina er verdens næststørste økonomi og ventes i løbet af 3-5 år at overhale USA og indtage positionen som verdens største økonomi. Alligevel ved vi meget lidt om dem, der sætter kursen for den nye supermagt, og hvordan kineserne vil forvalte den voksende globale indflydelse i de kommende år.

Derfor er der rigtig god grund til at følge med i, hvad der sker i Beijing, når kommunistpartiet på onsdag åbner sin 19. kongres i den kinesiske hovedstad.

Her skal mere end halvdelen af landets øverste ledere nemlig udskiftes, og selvom de er forholdsvis ukendte uden for Kina, så er det afgørende vigtigt for danske interesser, hvem der styrer landet med knap 1,4 milliarder indbyggere.

Den mest magtfulde siden Mao

Den eneste person, der er selvskreven til Kinas nye regering, er præsident Xi Jinping, som har været generalsekretær for kommunistpartiet siden 2012 og vurderes at være den mest magtfulde kinesiske leder siden Mao.

Sammen med premierminister Li Keqiang er han sandsynligvis den eneste, der bliver siddende i politbureauets såkaldte stående udvalg, som er Kinas øverste magtorgan og har syv medlemmer.

De fem øvrige medlemmer risikerer at falde for den uskrevne aldersgrænse på 68 år.

Det gælder blandt andre den magtfulde Wang Qishan, der står i spidsen for en omfattende korruptionskampagne, som er Xi Jinpings mærkesag.

Det har indtil nu været et effektivt redskab til at få fjernet de værste politiske modstandere, men det har også skabt mange nye fjender. Derfor spekuleres der i, hvor vidt Xi Jinping vil bryde med traditionen og lade sin skytsengel blive siddende fem år mere.

Det har ført til spekulationer om, hvor vidt Xi Jinping også selv kan finde på at blive siddende i længere tid - i stedet for at gå af i 2022 - efter to perioder af fem år.

Men det er kun spekulationer, for kinesisk politik er som en sort boks. Det vil sige et lukket kredsløb eller system, som folk uden for kun i overordnede træk forstår, mens den detaljerede opbygning eller virkemåde er ukendt.

Det betyder, at kinesiske eksperter og Kina-analytikere i resten af verden må nøjes med at gætte sig frem, indtil den nye regering bliver præsenteret, når partikongressen slutter efter en lille uges tid.

Stadig et autoritært regime

Selvom Kina i dag er et ultrakapitalistisk samfund, sidder kommunistpartiet stadig tungt på magten og har gjort det siden, Formand Mao udråbte Den Kinesiske Folkerepublik på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1949.

Det er det samme parti, der stod bag den frygtelige kulturrevolution og det blodige angreb mod demonstranterne i Beijing i 1989.

Det er fortsat et autoritært regime, som er kendt for at krænke basale menneskerettigheder og slå hårdt ned på alle former for modstand.

Alligevel er langt de fleste kinesere tilfredse med kommunistpartiets præstation. Ikke mindst fordi det siden overgangen til markedsøkonomi er lykkedes at løfte mange hundrede millioner kinesere ud af fattigdom.

Men der er stadig 600 millioner kinesere, som lever et relativt hårdt liv på landet og stadig ikke er blevet en del af det økonomiske mirakel.

Derfor er evnen til at skabe vækst og arbejdspladser kommunistpartiets største legitimitet, og det er blevet vanskeligere i takt med, at lønniveauet stiger, og Kina mister sin konkurrenceevne som billigt produktionsland.

Selvom den kinesiske økonomi vokser langsommere end tidligere, ca. 6-7 pct. om året, står Kina for ca. en tredjedel af den globale vækst.

Uden den hurtigt voksende gruppe nye kinesiske forbrugere, der køber alt lige fra dansk modermælkserstatning og designmøbler til dyre biler og smartphones, ville verdensøkonomien unægtelig se anderledes dyster ud.

Transformationen i fuld gang

Derfor er det naturligvis vigtigt for danske virksomheder, hvordan Xi Jinping og hans nye hold kommer til at tackle det store gearskifte i Kinas økonomi.

Transformationen fra Made in China til Made by China er i fuld gang, og det åbner nye eksportmuligheder for avanceret dansk teknologi og know how, men også udfordringer, fordi kinesiske virksomheder klatrer højere op i den globale værdikæde og pludselig bliver konkurrenter.

Partikongressen bliver indledt med en tale af Xi Jinping, som er udgangspunkt for de næste seks dages politiske møde. Talen evaluerer de seneste fem års regeringsarbejde og udstikker retningslinjerne for de næste fem år.

Der kommer sandsynligvis ikke de store nyheder, da de konkrete politiske mål allerede er beskrevet i den aktuelle femårsplan frem mod 2020.

Men der kan komme vigtige signaler om den kursen for økonomien, udenrigspolitik og den grønne omstilling, som på grund af Kinas størrelse og vægt kan få stor betydning for resten af verden.