Udland

Får Europa endnu et land i aften?

Selvstyret i Catalonien kan udråbe en ny selvstændig stat i aften - her er tre bud på, hvad der kan ske i den spanske region.

Der kan blive skrevet europæisk historie i Barcelona her til aften, hvor lederen af det catalanske selvstyre ventes at holde en tale i det regionale parlament klokken cirka 19.00.

Den catalanske leder Carles Puigdemont kan bruge talen til at komme med en uafhængighedserklæring, så selvstyret i Catalonien officielt forsøger at løsrive sig fra Spanien.

Dermed vil man i catalansk selvforståelse have en selvstændigt stat, selv om denne næppe bliver godkendt af regeringen i Madrid.

Carles Puigdemont mødes lige nu med sine kolleger i det lokale parlament i Barcelona, hvor politikerne diskuterer, hvad der skal ske efter folkeafstemningen den 1. oktober.

Resultatet af afstemningen viser, at 90 procent af de 2,3 millioner mennesker, der stemte, ønsker uafhængighed fra Spanien.

Valgdeltagelsen var på 43 procent, og der var omfattende uroligheder, fordi spanske betjente forsøgte at hindre afstemningen i at finde sted.

Fakta om Catalonien

- Catalonien ligger i det nordøstlige Spanien ved grænsen til Frankrig.

- Indbyggere: 7,5 millioner catalanere ud af Spaniens befolkning på næsten 50 millioner.

- Hovedstad: Barcelona (1,6 millioner indbyggere).

- Sprog: Catalansk, der er et romansk sprog, som adskiller sig fra spansk.

- Økonomi: Catalonien er den rigeste og en af de mest veludviklede regioner i Spanien. Turisme, kemiske virksomheder, metalindustri, banker og handel vejer tungt.

- Regionen har eget parlament, regering og regionspræsident.

- En tredjedel af Spaniens turister holder ferie i Catalonien.

Hvad Carles Puigdemont præcis vil sige klokken 18, er vanskeligt at spå om, men lige nu er der tre mulige scenarier for Cataloniens fremtid.

Det fortæller professor ved København Universitet Morten Heiberg, der blandt andet forsker i spansk kultur og retshistorie.

Scenarie 1 – En ren uafhængighedserklæring med modtræk fra Madrid

Carles Puigdemont kommer med en regulær uafhængighedserklæring uden at have en aftale med den spanske regering. Det betyder, at man i catalansk selvforståelse har en selvstændigt stat. Modtrækket fra den spanske regerings side vil være, at man suspenderer det catalanske selvstyre.

Rent praktisk aktiverer man artikel 155 i den spanske forfatning, der giver mulighed for, at staten overtager lokalregeringens funktioner.

I praksis vil det formentligt betyde nyvalg i Catalonien, og at den spanske centralmagt vil overtage opgaverne fra det catalanske selvstyre. Blandt andet kontrollen med det lokale politi.

Herefter kunne man forestille sig, at man fra centralmagtens side vil overdynge dem, der stod bag løsrivelsen, med diverse anklager, og derved vil de være uegnede til at besidde offentlige embeder. Det kan ske ved, at de bliver anholdt og sigtet for at overtræde den spanske forfatning.

Scenarie 2 – De catalanske politikere vil forhandle med Madrid

Selvstyret og centralmagten indleder forhandlinger om en ny ordning i forhold til det catalanske tilhørsforhold til Spanien. Det vil formentligt indebære en forfatningsændring. Det kunne være en forfatning, der anerkender Catalonien som en nation, og at der samtidig hermed tildeles Catalonien en betydelig økonomisk indrømmelse.

Meningsmålinger viser, at tilslutningen til catalansk løsrivelse blandt catalanerne vil falde, såfremt de offentlige investeringer øges, og Cataloniens skatteindbetalinger til Spanien formindskes. Med andre ord at en større del af den samlede økonomiske kage forbliver på catalanske hænder.

En forudsætning for dette scenarie er, at både premierminister Mariano Rajoy og regionspræsidenten Carles Puigdemont indgiver deres afskedsbegæring, da det er umuligt at forestille sig, at disse to personer kan forhandle en ny catalansk ordning på plads. Det personlige og politiske modsætningsforhold er simpelthen for stort mellem de to, vurderer Morten Heiberg.

Scenarie 3 – En ren uafhængighedserklæring uden modtræk fra Madrid

Den spanske regering lader Catalonien løsrive sig. Det vil skabe store problemer for Catalonien selv, idet landet vil falde ud af EU, Schengen, Eurosamarbejdet, Nato og andre internationale organisationer. Ingen vil herefter anerkende Catalonien.

Toldmure vil rejse sig omkring Catalonien, som vil lide en økonomisk kvælningsdød. Morten Heiberg understreger, at dette scenarie er meget lidt sandsynligt, da en sådan økonomisk nedsmeltning vil have store konsekvenser for ikke bare Catalonien, men også Spanien og EU.