Spanien stopper Catalonien fra at erklære selvstændighed
Det catalanske socialistparti, der er imod løsrivelse, står bag klage til forfatningsdomstolen.
Spaniens forfatningsdomstol suspenderer det møde, som det catalanske parlament har indkaldt til mandag.
På mødet var det forventet, at selvstyret ville erklære Catalonien for uafhængigt, skriver flere nyhedsbureauer.
Afgørelsen fra forfatningsdomstolen kommer efter en klage fra det catalanske socialistparti, som er imod løsrivelse.
Uroligheder under folkeafstemning
De catalanske separatister har et lille flertal i det catalanske parlament.
Løsrivelseserklæringen baserer sig på den selvbestaltede folkeafstemning i Catalonien søndag. Her stemte 90 procent af vælgerne ja til at løsrive sig. Valgdeltagelsen var på lidt over 42 procent, hvilket muligvis kan skyldes de voldsomme uroligheder, der søndag ramte Barcelona og andre store byer i regionen.
Den spanske regering mener, at forfatningsafstemningen var ulovlig. Det samme gør den spanske kong Felipe, der tirsdag aften kaldte afstemningen for ulovlig og udemokratisk.
Morten Heiberg, professor ved Københavns Universitet, forsker blandt andet i spansk kultur og retshistorie. Han har tidligere givet en række bud på, hvordan catalanerne rent praktisk kunne løsrive sig, og hvad centralmagten - den spanske regering - kunne gøre for at stoppe det.
Fire scenarier til catalansk selvstyre
I det første scenarie ville Catalonien erklære sig selv selvstændige uden tilladelse.
- Det betyder, at man i catalansk selvforståelse har en selvstændigt stat. Modtrækket fra den spanske regerings side vil være, at man suspenderer det catalanske selvstyre, fortalte han.
Den spanske regeringen ville i det andet scenarie gribe ind, før catalanerne løsrev sig selv. Her forklarede Morten Heiberg, at Catalonien juridisk set ville stå på samme som ved sceanie 1, hvor artikel 155 ville blive aktiveret i den spanske forfatning. Det ville give mulighed for, at staten overtog lokalregeringens funktioner. I praksis ville det formentlig betyde et nyvalg i Catalonien.
I det tredje scenarie ville forhandlinger blive indledt i forhold til det catalanske tilhørsforhold til Spanien. Det ville formentligt indebære en forfatningsændring, forklarede Morten Heiberg.
I det sidste scenarie ville Catalonien få lov til at løsrive sig.
- Det vil skabe store problemer for Catalonien selv, idet landet vil falde ud af EU, Schengen, Eurosamarbejdet, Nato og andre internationale organisationer. Ingen vil herefter anerkende Catalonien, fortalte Morten Heiberg.
Professor Morten Heiberg vurderede onsdag, at scenarie 1 eller 2 var de mest sandsynlige, da catalanerne allerede havde sagt, at de havde tænkt sig løsrive en af de kommende dage.
Han mente derfor, det var mest sandsynligt, at den spanske regering ville komme catalanerne i forkøbet ved at suspendere selvstyret, inden de nåede at erklære sig selvstændige - hvilket viser sig at holde stik.