Udland

FN: Det er verdens hurtigst voksende flygtninge-krise - og et humanitært mareridt

FN's generalsekretær kalder rohingyaernes flugt et humanitært mareridt. Myanmar svarer ham med en invitation.

Myanmar har inviteret FN's generalsekretær, António Guterres, til landet.

Det oplyser en national sikkerhedsrådgiver fra Myanmar til FN's Sikkerhedsråd. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår endnu ikke, om Guterres har takket ja til invitationen.

Rohingya-konflikten

- Den seneste tids masseflugt og uroligheder er en del af en mangeårig konflikt mellem det store flertal af buddhister og rohingyaerne.

- Muslimerne anses i Myanmar for at være illegale indvandrere. De har siden 1982 ikke haft ret til statsborgerskab.

- Den nuværende konflikt brød ud, da en rohingya-oprørsgruppe angreb politiet den 25. august.

- Efterfølgende satte militæret en modoffensiv i gang med rohingyaerne i Rakhine-provinsen.

- Siden august er mindst 480.000 rohingyaer flygtet primært til nabolandet Bangladesh fra Myanmar. FN frygter, at dette antal vil stige.

Et humanitært mareridt

Guterres orienterede torsdag aften dansk tid Sikkerhedsrådet om den kritiske situation for de forfulgte rohingya-muslimer.

Rohingyaerne flygter i stort antal fra Myanmar til nabolandet Bangladesh.

Krisen omhandlende rohingyaerne er et "humanitært mareridt", siger António Guterres ifølge nyhedsbureauet dpa.

Samtidig fordømmer generalsekretæren igen de angreb, som oprørske rohingyaer stod bag 25. august.

Angrebene blev prompte besvaret af Myanmars hær med en omfattende offensiv. Det har betydet, at det muslimske mindretal er drevet på flugt.

Ifølge FN er 480.000 rohingyaer siden flygtet til Bangladesh. Mindst 200.000 opholdt sig i forvejen i flygtningelejre i landet.

FN frygter, at antallet af flygtende vil stige til 700.000. Bangladesh er et af verdens fattigste lande.

Myanmar: Lad os undersøge sagen

Guterres' udtalelser blev dog hurtigt afvist af Myanmars nationale sikkerhedsrådgiver, Thaung Tun. Han råder til at slå koldt vand i blodet, inden man kalder situationen i Myanmar for etnisk udrensning.

FN's generalsekretær kalder situationen i Myanmar for et humanitært mareridt. Video: Sofie Sparre

- Det ville være et sørgerligt vidnesbyrd, hvis man indskrænkede sit syn til at påstå, at det, der sker i Rakhine, er etnisk udrensning uden først at undersøge forholdene juridisk og bedømme sagen herudfra, sagde sikkerhedsrådgiver Thaung Tun og fortsatte:

- Jeg kan forsikre Dem, at Myanmars ledere, som længe har kæmpet for frihed og menneskerettigheder, aldrig vil begå folkemord eller etnisk udrensning, og at regeringen gør alt for at forhindre det.

Magtbalance gør det svært for Aung San Suu Kyi

Seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Helene Maria Kyed forklarer, at sikkerhedsrådgiver Thaung Tun taler på vegne af Myanmars leder, Aung San Suu Kyi. Men at det ikke kun er hendes regering, der i øjeblikket sidder på magten. Militæret sidder stadig på 25 procent af pladserne i parlamentet og også på de ministerier, som har med sikkerhedsoperationer at gøre.

FN kalder situationen i Myanmar for et humanitært mareridt. Video: Sofie Sparre

- Han taler altså ikke på vegne af hele det her arsenal af mennesker, der stadig de facto bestemmer i Myanmar. Der er stadig en meget uklar magtbalance i landet omkring blandt andet spørgsmålet om rohingyaerne, siger hun og tilføjer, at meget tyder på, at Aung San Suu Kyi ikke har helt styr på det rent militære operative i Rakhine-staten.

Sidste år blev der nedsat en kommission med den tidligere generalsekretær for FN Kofi Annan, som skulle undersøge forholdene i Rakhine-staten. Det samarbejde er mundet ud i en rapport, hvor der er en række anbefalinger.

- Og det er det Aung San Suu Kyi prøver at læne sig op af nu i forhold til at sige, at de vil tage anbefalingerne seriøst og implementere dem. Men man skal stadig se det i lyset af den magtbalance, der er i landet. Hvad kan Aung San Suu kyi egentlig gøre indenfor det her råderum?

En stigende anti-muslimsk stemning

Ifølge Helene Maria Kyed er der også en stigende anti-muslimsk stemning i befolkningen i Myanmar. Også blandt Aung San Suu Kyis vælgere.

- Selv nogen af de civilsamfundsorganisationer, der har kæmpet for demokrati og været kritiske overfor militærstyret, står også ved holdningen om, at Rohingyarne ikke er et folk, der skal have statsborgerskab i Myanmar. Og det gør det også svært for Aung San Suu Kyis regering at gøre noget.

Verdens hurtigst voksende flygtningekrise

Flygtningekrisen er ifølge António Guterres "ikke blot grobund for radikalisering". Den "kan også sende sårbare mennesker, herunder små børn, i hænderne på kriminelle, og de kan blive ofre for trafficking".

Guterres kalder situationen "verdens hurtigst voksende flygtningekrise".

Også den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, langer ud efter Myanmar.

Hun siger ifølge nyhedsbureauet AP, at "tiden for velmenende, diplomatiske ord er overstået i dette råd".

Haley mener, at Sikkerhedsrådet skal overveje, om man skal tage affære mod Myanmars sikkerhedsstyrker.

Militæret i landet er ifølge hende "involveret i misbrug og i at opildne had mellem medborgere i landet".

Haley forlanger, at Myanmars militær med det samme retsforfølger dem, der er anklaget for misbrug.

Ambassadøren siger videre, at Myanmar må tillade adgang til landet for FN's forskellige agenturer og organisationer.