Udland

10 berømte Hugh Hefner-citater: - Jeg er i min blondine-periode lige nu

Hugh Hefner var kendt som entrepreneur, forkæmper for den seksuelle revolution - og en levemand med gode citater i ærmet.

Mandeblads-udgiveren over dem alle, amerikanske Hugh Hefner, er død, 91 år.

Hefner var ikke kun kendt som en dygtig forretningsmand, men også som en levemand, kvindebedårer og en frontkæmper for den seksuelle revolution, som altid havde en kvik bemærkning parat.

Ritzaus Bureau har samlet en række citater fra den flamboyante entreprenour:

- Pæne piger synes også godt om sex. Det er en naturlig del af livet. Vær ikke skamfuld over det.

- For mig var magasinet altid hjertet i mit liv. Den anden halvdel drejede sig om at leve livet.

- Picasso havde sin lyserøde periode og sin blå periode. Jeg er i min blondine-periode lige nu.

- Hvis en mand har ret til at finde Gud på sin egen måde, så har han også ret til at søge mod Djævelen på sin egen måde.

- Den mest civiliserende kraft i verden er ikke religion. Det er sex.

- I begyndelsen bekæmpede jeg racisme, så sexisme. Nu er det alderen, jeg kæmper mod.

- Livet er for kort til at udleve en anden persons drøm.

- Jeg har helt ærligt aldrig anset Playboy for at være et sexblad. Jeg har altid tænkt på det som et livsstilsmagasin, hvor sex var en vigtig del.

- Jeg er et barn i slikbutikken. Jeg drømte uopnåelige drømme. Og drømmene viste sig at være langt ud over, hvad jeg kunne forestille mig. Som jeg ser det, så er jeg den heldigste kat på planeten.

- Min bedste scorereplik er: "Mit navn er Hugh Hefner".

Hefner efterlader sig sin kone Crystal og fire voksne børn.

Kilder: Notable-quotes.com og top10-best.com