Valg i Tyskland

BLOG: Efter det tyske valg: Hvordan kommer Merkel til Jamaica?

Trods tilbagegang ved valget er det som forventet Angela Merkel, der skal forsøge at danne ny regering i Tyskland. Hun går efter en Jamaica-koalition (CDU, FDP og De Grønne). Men trods henvisningen til ferieøen skal man hverken forvente forhandlinger i lyntempo á la Usain Bolt eller sol, reggae og rom. Siden valget i søndags har de tyske partier haft travlt med at konstituere sig og udpege f.eks. deres respektive gruppeformænd. Så snart holdene er sat, kan sonderingerne om en ny tysk regering gå i gang. Som største parti er det Merkel, der sender følere til de andre partier.

Trods tilbagegang ved valget er det som forventet Angela Merkel, der skal forsøge at danne ny regering i Tyskland. Hun går efter en Jamaica-koalition (CDU, FDP og De Grønne). Men trods henvisningen til ferieøen skal man hverken forvente forhandlinger i lyntempo á la Usain Bolt eller sol, reggae og rom.

Siden valget i søndags har de tyske partier haft travlt med at konstituere sig og udpege f.eks. deres respektive gruppeformænd. Så snart holdene er sat, kan sonderingerne om en ny tysk regering gå i gang. Som største parti er det Merkel, der sender følere til de andre partier. På trods af at SPDs leder Martin Schulz allerede har afvist at indgå i en ny stor koalition, vil Merkel alligevel forsøge at holde linjen varm til SPD. Det er jo altid godt at have en fallback-position på hånden. Der er i Tyskland tradition for at gå efter en flertalsregering, så en ny stor koalition med SPD er hendes eneste anden mulighed.  

Merkels første prioritet er nu at diskutere med De Grønne og det liberale FDP for at forsøge at danne en såkaldt Jamaica-koalition efter farverne i de 3 partiers logoer - sort, grøn, gul, - der svarer til farverne i østatens flag. Vi skal helt tilbage til Forbundsrepublikkens første år for at finde den sidste trepartisregering. Derimod er trepartisregeringer mere normale i de tyske delstater. Jamaica er blevet prøvet i Saarland (2009-2012) og i Slesvig-Holsten siden maj i år. Merkel sonderer ikke med fløjene i Forbundsdagen, altså Alternative für Deutschland (AfD) og Die Linke.

Hold øje med Wolfgang Schäuble

Formålet med sonderingssamtalerne er at finde ud af, om det giver mening at indlede egentlige regeringsforhandlinger. Efter sidste valg brugte Merkel én måned på at sondere med socialdemokraterne, før de satte sig til forhandlingsbordet.

Da ikke mindst FDP og De Grønne under valgkampen så hinanden som hovedfjenden, vil der nok også gå mindst en måned denne gang. Under valgkampen beskyldte FDP de Grønne for at være et hippie-parti, der intet havde lært af flygtningekrisen, hvorimod De Grønne mente, at FDP lagde sig for tæt op ad Alternative für Deutschlands flygtningepolitik.

Udover at de to partier lige skal falde ned efter valget, skyldes den lange sonderingsfase også, at der skal være delstatsvalg i Niedersachsen den 15. oktober - og før det er afholdt, vil alle partier have en interesse i at holde kortene tæt til kroppen. F.eks. vil De Grønne og FDP ikke kunne konkurrere hårdt om stemmerne på midten i Niedersachsen, hvis de allerede har blandet blod i Berlin.

Uden tvivl vil Merkel dog gerne være kommet et godt stykke med sonderingerne, når vi kommer frem til den 24. oktober. I henhold til den tyske grundlov skal den tyske forbundsdag nemlig holde sit første konstituerende møde én måned efter valgdagen. Indtil da kører Merkels regering videre som hidtil. Når Forbundsdagen har konstitueret sig, omdannes Merkels regering til forretningsministerierne. Hermed kan Merkel f.eks. ikke bytte ud på ministerholdet.

Det første, forbundsdagen skal gøre, er at vælge en ny formand. Normalt vil det ikke være en afstemning, der vækker interesse uden for Tysklands grænser. Men denne gang kan man godt få et fingerpeg om, hvordan det går med sonderingerne. Flere politikere i CDU har nemlig allerede lanceret ideen om, at den 75-årige finansminister Schäuble kunne blive ny formand. Og hvis han tager imod den post, kunne det jo netop være, fordi han kan regne ud, at han ikke kan bevare sit finansministerium i en trepartiregering. Finansministerposten er så tung, at den normalt vil gå til et af de øvrige partier, der ikke får kanslerposten.

Klar, parat, start til forhandlinger

Der står ikke noget i den tyske grundlov om, hvor hurtigt en ny regering skal være på plads efter Forbundsdagens åbning. De hidtidig hurtigste forhandlinger var i 1969 og 1983, hvor det tog henholdsvis Willy Brandt og Helmut Kohl 24 dage at danne en to-partis regering. Forhandlingsrekorden har Merkel med 87 dage, da hun i 2013 dannede regering med socialdemokraterne.

De fleste regner med, at den rekord står for fald. Denne gang skal Merkel nemlig forsøge at danne en trepartiregering, Ja, reelt er der tale om en firepartisregering, da Merkels bayerske søsterparti, CSU, allerede har meddelt, at det så sandelig ønsker en selvstændig stemme i forhandlingerne. Det skyldes i høj grad også, at CSU gik endnu mere tilbage i Bayern end CDU på landsplan, og at ministerpræsident Seehofer i november skal genvælges som partiformand på et landsmøde i Nürnberg. Og som om det ikke var nok: i 2018 er der delstatsvalg i Bayern.

Når sonderingerne er afsluttet, skal de fire partier beslutte, om de vil indlede egentlige regeringsforhandlinger. Giver de grønt lys, kan forhandlingerne endelig gå i gang. Det foregår som oftest ved, at der nedsættes forhandlingsgrupper om emner som økonomi, klima og udenrigspolitik. Til sidst samles alle delpapirerne i et detaljeret regeringsprogram.

Bliver partierne enige, er der stadig to hurdler, der skal overvindes. For det første skal partiernes forhandlingsdelegationer opnå opbakning til regeringsaftalen. Hos De Grønne kræver det ikke alene et ekstraordinært landsmøde, men også en urafstemning blandt partiets medlemmer. Det er uklart om FDP - udover landsmødet - også vil benytte sig af en urafstemning. I CDU/CSU er der ikke tradition for ekstraordinære landsmøder eller urafstemninger, men med den ustabile situation i Bayern kan et CSU-landsmøde ikke udelukkes.

Det er aldrig sket, at et partis bagland har sagt nej til en regeringsaftale. Alene truslen om at det kan ske, kan imidlertid styrke partiets forhandlingsposition. Det så man i 2013, hvor SPDs forhandlingsleder Sigmar Gabriel flere gange henviste til, at der var grænser for, hvad hans partimedlemmer ville acceptere.

Forbundsdagen vælger kansleren

Når opbakningen fra partierne er i hus, mangler kun godkendelsen i Forbundsdagen. Da de tre partier har flertal i Forbundsdagen, vil det være en ren ”walk-over”. Konkret vil det største parti, CDU, stille forslag i Forbundsdagen om, at Merkel skal vælges som kansler. I første runde skal hun skal have 50 procent af stemmerne (”kanslerflertal”). I henhold til den tyske grundlov kan man godt tage flere runder i brug, men det er aldrig sket i Forbundsrepublikkens historie.

I Merkels bog vil det uden tvivl være ideelt, hvis det hele kan være afsluttet inden jul. Tyskland har ikke tradition for langvarige regeringsdannelser - modsat f.eks. Belgien og Italien. Trækker forhandlingerne i langdrag, vil det også cementere indtrykket af, at Tyskland ikke længere er Europas stabile anker - rent bortset fra at Tyskland naturligvis har behov for at kunne agere i alt fra Brexit-forhandlinger til krisen i Nordkorea.

Hvad nu hvis Merkel farer vild til Jamaica?

Netop de mange internationale kriser gør, at der vil ligge et stort pres på partierne for at blive enige. "Vi lever i stormfulde tider", sagde Merkel på pressemødet i mandags.

Lige så klart er det, at det naturligvis kribler i partiernes topledere for at kunne blive ministre og dermed sætte deres aftryk på Tyskland. De Grønne har været på oppositionsbænken siden 2005; FDP siden 2013. Men selvfølgelig vil de ikke gå i regering for enhver pris - også fordi Merkel har for vane at slide koalitionspartnere op og tage æren for fælles præstationer. Set i det lys kan det ikke afvises, at forhandlingerne må afbrydes. Og hvad gør Merkel så?

Det første, hun vil gøre, er at finde mobiltelefonnummeret frem på Martin Schulz (eller hvem der til den tid måtte være SPD’s leder) og appellere til, at hans parti nu må tage ansvar. Det vil sikkert blive uhyre svært. Men hvis alternativet nu er nyvalg, hvor SPD får ansvaret for, at de tyske vælgere skal forstyrres endnu engang, kan han måske godt komme på andre tanker. For hvad nu, hvis for eksempel AfD går endnu mere frem? I hvert fald er der både kræfter i SPDs ledelse (Sigmar Gabriel) og vælgerkorps, der allerede i dag holder bagdøren åben til en ny stor koalition.

På papiret vil Merkel også kunne danne en mindretalsregering, men da det aldrig er sket før i Forbundsrepublikkens historie, er det ren teori. For mange tyskere politikere går der en direkte linje fra Weimarrepublikkens mange mindretalsregeringer til Hitlers vej til magten, og ønsket om stabilitet spiller en helt anden rolle end i Danmark. Derfor er der reelt kun én tredje mulighed, som heller ikke er prøvet før - nyvalg.

Det var nok også derfor, at Merkel svarede temmelig afværgende, da hun i mandags blev spurgt om, hvad hun ville sige til EU-kollegerne i Tallinn.

- Hvornår jeg er færdig med forhandlingerne? Det ved jeg ikke, men mon ikke de spørger Mark Rutte først? I Holland har de jo været i gang med regeringsforhandlingerne siden marts.