Valg i Tyskland

Kuglelynet fra Bruxelles drømte om at blive fodboldspiller, nu prøver han at slå Merkel af banen

Han blev kaldt 'Befrieren fra Bruxelles', men Martin Schulz har haft svært ved at holde liv i drømmen om at erobre posten som forbundskansler.

Ikke et ondt ord om Parchim. Byen med de 17.000 indbyggere råder skam over egen lufthavn, den gennemskæres af Müritz-Elde kanalen, og der er skinnebus til Mecklenburg-Vorpommerns hovedby Schwerin.

Men så er det også sagt.

Ikke et ondt ord om Parchim, men nogen stor turistseværdighed er byen ikke.

SPD

SPD er Tysklands socialdemokratiske parti og et af verdens ældste politiske partier. Partiet blev grundlagt i 1863.   

Dansk pendant: Socialdemokraterne. 

Martin Schulz har siden marts 2017 været partiets formand. Han kom fra posten som formand for Europa-Parlamentet.  

Partiets politiske slogan er Fremtid, Retfærdighed, Europa, og SPD går til valg på bedre social retfærdighed, lighed, solidaritet og dybere integration i EU.  

Blandt partiets mest fremtrædende tidligere ledere er Gerhard Schröder og Heide Simonis, der var Tysklands første kvindelige ministerpræsident.

Ikke desto mindre så er det netop her i Parchim, som de fleste nok bedst kender som et skilt på den monotone motorvejsstrækning mellem Hamborg og Berlin, at socialdemokraternes kanslerkandididat, Merkel-udfordreren Martin Schulz, har sat vælgerne stævne denne formiddag.

Måske ville han have en bedre chance om fire når, når Merkel ikke mere stiller op!

Tilskuer

Klokken er 11, og det er allerede kandidatens tredje politiske møde i dag. Nærmere betegnet på det ikke særligt prangende ”Stadion am See”, hvor udvalgte ungdomshold slider på grønsværen, mens en yngre kvinde med dreadlocks forsøger at piske en stemning op med sine ihærdige trommesoloer, og et hold ældre kvinder holder liv i pølsegrillen.

For første gang i valgkampen stod Angela Merkel søndag aften overfor Martin Schulz i direkte landsdækkende tv-duel foran flere millioner tyskere. Video: Elisabeth Thiis

”Nu må vi se, om han kan få overbevist folk, om han skal være forbundskansler. Selv tror jeg ikke på det”, lyder den skeptiske melding fra Hans-Georg Frankenbach, der læner sig op af sin cykel og mest er mødt af op ren og skær nysgerrighed.

Det er op ad bakke for socialdemokraterne og deres kanslerkandidat. Og Hans-Georg Frankenbach giver dem altså ikke mange chancer:

”De er jo helt nede i kælderen med en 24 procent af stemmerne, og hvis de vil prøve noget her, jamen, så mangler der jo tilskuere”, lyder analysen, mens han skæver hen til blik-halvtaget, hvor håndfuld tilskuere har taget plads i tromme-helvedet.

De etablerede partier i Tyskland

CDU (Christlich Demokratische Union)

CDU

CDU (Christlich Demokratische Union)

CDU er Tysklands konservative parti. Angela Merkel har været formand for partiet siden år 2000. CDU har siden sin grundlæggelse i 1945 været blandt de toneangivende partier i Tyskland og præsenterer i dag sig selv som et bredt favnende, kristen-demokratisk og liberalt centrum-højreparti. 

Foto: FABRIZIO BENSCH / Scanpix Denmark

CSU (Christlich-Soziale Union)

CSU

CSU (Christlich-Soziale Union)

CSU er CDU’s søsterparti i delstaten Bayern, hvor CDU ikke opstiller. Hvad angår grundværdierne, er CSU et mere konservativt parti end CDU og mere social i økonomisk/politisk henseende.

Foto: CHRISTOF STACHE / Scanpix Denmark

SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschland)

Schulz

SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschland)

SPD er Tysklands socialdemokratiske parti. Partiet lægger blandt andet vægt på social retfærdighed og ligestilling. Partiets formand er Martin Schulz, der er den eneste reelle konkurrent til kanslerposten. 

Foto: CLEMENS BILAN / Scanpix Denmark

FDP (Freie Demokratische Partei)

FDP

FDP (Freie Demokratische Partei)

Tysklands liberale parti, som har som mærkesag at være garant for borgernes retssikkerhed. Ved valget i 2013 nåede partiet ikke over spærregrænsen og røg ud af Bundestag. Partiet er dog repræsenteret i flere delstatsparlamenter, kaldet landdage.

Foto: JOHN MACDOUGALL / Scanpix Denmark

Die Grünen (De grønne)

Die Grünen

Die Grünen (De grønne)

De Grønne er et miljøorienteret midterparti, som lægger vægt på energipolitik, socialpolitik og fredsorienteret udenrigspolitik.

Foto: JOHANNES EISELE / Scanpix Denmark

Die Linke

die linke

Die Linke

Tysklands mest socialistiske parti. Partiet efterfulgte det socialistiske enhedsparti SED fra det forhenværende DDR og er en sammenslutning af venstreorienterede fagforeningsfolk. Venstrepartiet har gennem sin historie været mest fremtrædende i Østtyskland.

Foto: JOHN MACDOUGALL / Scanpix Denmark

AfD (Alternative für Deutschland)

Alernative für Deutschland

AfD (Alternative für Deutschland)

Et højrenationalistisk og stærkt indvandrerfjendsk parti. Med 4,7 procent af stemmerne var AfD tæt på at komme i Forbundsdagen ved valget 2013. Ud over stop for indvandring ønsker partiet også at genindføre de traditionelle familiemønstre, samt at genindføre værnepligten for mænd. Partiet står til stor fremgang ved dette valg. 

Foto: JOHN MACDOUGALL / Scanpix Denmark

Piraten (Det tyske piratparti)

Piratpartiet tilhængere

Piraten (Det tyske piratparti)

Dannet i 2006 med det svenske Piratparti som forbillede. Piraterne ser sig selv som en del af en international bevægelse, der ønsker et åbent ukontrolleret informationssamfund skabt gennem en digital revolution. Da Piratpartiet var størst, fik det i 2012 15 mandater i Berlins landdag. Partiet regnes stadig blandt de etablerede partier, da Piratpartiet har pladser i Europaparlamentet.   

Foto: FABRIZIO BENSCH / Scanpix Denmark

Freie Wähler (De Frie Vælgere)

Freie Wähler

Freie Wähler (De Frie Vælgere)

Et liberalt midterparti. De ønsker et øget kommunalt selvstyre. De etablerede politiske partiers indflydelse skal mindskes. Den tyske præsident og kansler skal vælges direkte ved folkeafstemninger.

Foto: Freie Wähler

Ikke et ondt ord om Parchim. Men noget afgørende hop hen mod kanslerposten bliver der næppe tale om med dagens arrangement på Stadion am See.

Politisk styrtfødsel

Det er ellers kun nogen få måneder siden, at SPD, det tyske socialdemokrati, var grebet af en ren ”Martin-Mania”.

Faktisk blev der talt om ”en euforisk stemning” først på året, da den skæggede herre med det funklende blik og det smittende smil blev introduceret for de socialdemokratiske forbundsdagsmedlemmer som deres nye partiformand og kanslerkandidat.

Martin Schulz blev set som det store håb for SDP. Her ses en tilhænger med en plakat med påskriften 'Tid til Martin'.
Der var nærmest euforisk stemning, da Martin Schulz annoncerede, at han stillede op til kanslerposten.

”En politisk styrtfødsel”, kaldte den borgerlig lejr til det kaotiske forløb, da den hidtidige formand Sigmar Gabriel lod nyheden sive til pressen, inden han delagtiggjorde forbundsdagsmedlemmerne.

Men uanset omstændighederne, så kunne de næsten ikke få armene ned hos socialdemokraterne. ”Ja, det er vanvittigt”, som et medlem betroede journalisterne efter mødet.

”Han har ikke bare ramt os lige i hjertet, men også i hovedet og i maven”. Dermed hentydede det begejstrede SPD-medlem ikke til fatale skudsår, som Süddeutsche Zeitungs udsendte tørt tilføjede, men til den kendsgerning, at de garvede politikere i forbundsdagen lod sig rive med af partiets nye håb, ”Befrieren fra Bruxelles”, som en avis kaldte ham.

Valg i Tyskland

Den 24. september skal 61,5 millioner tyskere vælge landets næste forbundskansler og den nye regering, Forbundsdagen.

De førende kandidater er det konservative parti CDU’s Angela Merkel og det socialdemokratiske parti SPD’s Martin Schulz.

Angela Merkel har været kansler i Tyskland siden 2005. Martin Schulz er tidligere formand for Europa-Parlamentet.

Hovedtemaerne i valget er flygtninge- og integrationspolitik, økonomi, sikkerhed og udenrigspolitik.  

Forventningerne til kanslerkandidat Martin Schulz var enorme, men det samme var udfordringerne.

En fodbolddrøm gik op i druk

Hans baggrund var ikke typisk socialdemokratisk, men det var til gengæld Martin Schulz’ livsforløb.

Han stammer fra en lille by ved Aachen tæt på den hollandsk-belgiske grænse, hvor han voksede op i små kår med en far, der stemte socialdemokratisk og en mor, der var med til at grundlægge det lokale CDU.

Som ung drømte han om en karriere som professionel fodboldspiller, men det fik en alvorlig knæskade sat en stopper for. Unge Schulz søgte trøst i smøger og alkohol og var efter eget udsagn ”nok den mest forsumpede 20-årige i hele Tyskland”.

Men på et tidspunkt indså han, at det ikke kunne fortsætte. ”Jeg sagde til mig selv, at jeg var nødt til at gøre noget radikalt, ellers ville jeg gå i hundene”, har han forklaret.

Som ung drømte Martin Schulz om en karriere som professionel fodboldspiller.

Svaret fandt han i bøgernes verden. Han gik i boghandlerlære, fik som 27-årig sin egen butik og læste hver aften romaner af Steinbeck og historiske biografier.

Samtidig indledte han en politisk karriere, blev medlem af SPD og i 1987 med 31 år den yngste borgmester i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Han beklædte borgmesterposten i Würselen, en by af Vejle-størrelse, indtil han stillede op og blev valgt ind i EU-parlamentet. Her kæmpede han sig frem til formandsstolen og formåede at forvandle den til en magtfuld politisk post.

Som politiker går den 61-årige Martin Schulz for at være frygtløs, han går ikke af vejen for et godt politisk slagsmål. ”Som fodboldspiller var Schulz altid lokomotivet, der fik hevet de andre med”, har en af hans holdkammerater fra dengang fortalt.

Skepsis i egne rækker

I de første uger så det faktisk ud til, at kuglelynet fra Bruxelles kunne true den evige Merkel, der snart har siddet ved magten i hele tre runder og altså gerne tager en fjerde runde med.

Mens ”Forbunds-Mutti” i årets første måneder lod, som om hun aldrig havde hørt om sin udfordrer, så rejste Martin Schulz land og rige rundt og fik især mobiliseret mange yngre partimedlemmer.

Men efterhånden var det, som om gassen langsomt sivede ud af ballonen, og opinionsmålingerne vendte tilbage til det vante billede med Merkel som favoritten og SPDs kandidat som den evige efternøler.

Martin Schulz er vendt tilbage til tysk politik efter en årrække som formand for EU-Parlamentet.

Måske toppede han for tidligt, måske var problemet, at han især fokuserede på ét emne, nemlig kravet om social retfærdighed.

Dertil kom, at partiet med Schulz i spidsen løb en ind i en stime af dårlige nyheder. Hele tre delstatsvalg tabte partiet i løbet af foråret, deriblandt valget i Nordrhein-Westphalen, Tysklands folkerigeste delstat, og selv om valgnederlagene ikke var noget, Martin Schulz som helt ny formand kunne klandres for, så var det, som om sort uheld klæbede til partiet.

Glansen var gået af Skt. Martin, og selv om kanslerkandidaten demonstrerer sine driblefærdigheder ved dagens møde i Parchims Stadion am See, så er det, som om hans egne heller ikke længere tror på sejren.

”Det ville have været meget bedre, hvis han skulle stille op imod en ny CDU-leder”, forklarer Anne Mucha, valgmedarbejder for den lokale SPD-kandidat og tilføjer:

”Måske ville han have en bedre chance om fire når, når Merkel ikke mere stiller op!”.

Ja, Merkel er en stadig en formidabel modstander, selv om flygtningekrisen har demonstrereret, at og hun ikke længere er usårlig, og at hendes opbakning ikke står mejslet i sten.

Velvilje og tvivl i Parchim

Indtil videre kæmper Martin Schulz ufortrødent videre efter devisen, ”du har ikke en chance, grib den”, og på grønsværen i Parchim demonstrerer han sit stærkeste kort: Evnen til at lytte og tale med ganske almindelig mennesker.

For nok ligger Angela Merkel milevidt foran i popularitetsmålingerne, men folkelig kan man ikke beskylde hende for at være. Boghandleren fra Würselen taler derimod lige ud af posen, og det er noget, der vækker sympati langt uden for socialdemokraternes rækker.

Men er det nok til at rive tæppet væk under Merkel?

”Jeg kan godt lide ham, han virker kompetent og sympatisk” lyder det fra én af deltagerne fra det lokale old boys-hold, der ellers er medlem af Angela Merkels CDU men den her gang er kommet i tvivl:

”Jeg ender nok med at stemme på Merkel, for man kan jo kun stemme på én”, forklarer Peter Robst, der uden for banen arbejder som ejendomsmægler.

”Men har Schulz overhovedet en chance?”, vil vi vide.

Ejendomsmægleren sukker dybt og ryster på hovedet. Næppe, forstår vi. Måske er forklaringen ganske ligetil, lader han forstå: ”Det går jo rigtigt godt i Tyskland og det på alle områder”.

Nej, ikke et ondt ord om Parchim, men det er op ad bakke for kuglelynet fra Bruxelles.

Og indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at et stemningsskifte er på vej, hverken her på Stadion am See eller i resten af forbundsrepublikken, trommesolo eller ej.

  • Politisk parti

    CDU ( Christlich Demokratische Union Deutschlands)

    SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands)

  • Alder

    63 år gammel

    61 år gammel

  • Fødeby

    Hamborg, Vesttyskland

    Hehlrath, Vesttyskland

  • Civilstand

    Ulrich Merkel (1977-1982) Joachim Sauer (1998-)

    Inge Schulz