Valg i Tyskland

BLOG: Valgaftensguide - Her er de fem tal, du skal holde øje med i dag

Det er for længst afgjort, at Angela Merkel får en periode mere som kansler. Men der er rigeligt af holde øje med på valgnatten. Overlever eksempelvis Martin Schulz, åbnes Mutti-mysteriet, og hvor stort bliver Alternative für Deutschland?

1) 18 - her kommer den første prognose

Det første tal, du skal holde øje med på valgdagen, er 18. Klokken 18 lukker de tyske valglokaler, og præcist klokken 18 kommer den første prognose.

Angela Merkel og Martin Schulz får allerede et praj klokken 16 om, hvordan det er gået. I Tyskland plejer prognosen at holde stik. Kun én gang var valget så tæt, at det gik galt.

Ikke mindst for USA’s Præsident Nixon. Han fik nemlig i 1969 prognosen og ringede fluks til den siddende CDU-forbundskansler Kurt-Georg Kiesinger for at ønske til lykke. Da stemmerne var talt endeligt op, var det imidlertid SPDs Willy Brandt, der med det liberale FDP som koalitionspartner, kunne rykke ind i det tyske statsministerium, Kanzleramt.

De etablerede partier i Tyskland

CDU (Christlich Demokratische Union)

CDU (Christlich Demokratische Union)

CDU er Tysklands konservative parti. Angela Merkel har været formand for partiet siden år 2000. CDU har siden sin grundlæggelse i 1945 været blandt de toneangivende partier i Tyskland og præsenterer i dag sig selv som et bredt favnende, kristen-demokratisk og liberalt centrum-højreparti. 

Foto: FABRIZIO BENSCH / Scanpix Denmark

CSU (Christlich-Soziale Union)

CSU (Christlich-Soziale Union)

CSU er CDU’s søsterparti i delstaten Bayern, hvor CDU ikke opstiller. Hvad angår grundværdierne, er CSU et mere konservativt parti end CDU og mere social i økonomisk/politisk henseende.

Foto: CHRISTOF STACHE / Scanpix Denmark

SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschland)

SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschland)

SPD er Tysklands socialdemokratiske parti. Partiet lægger blandt andet vægt på social retfærdighed og ligestilling. Partiets formand er Martin Schulz, der er den eneste reelle konkurrent til kanslerposten. 

Foto: CLEMENS BILAN / Scanpix Denmark

FDP (Freie Demokratische Partei)

FDP (Freie Demokratische Partei)

Tysklands liberale parti, som har som mærkesag at være garant for borgernes retssikkerhed. Ved valget i 2013 nåede partiet ikke over spærregrænsen og røg ud af Bundestag. Partiet er dog repræsenteret i flere delstatsparlamenter, kaldet landdage.

Foto: JOHN MACDOUGALL / Scanpix Denmark

Die Grünen (De grønne)

Die Grünen (De grønne)

De Grønne er et miljøorienteret midterparti, som lægger vægt på energipolitik, socialpolitik og fredsorienteret udenrigspolitik.

Foto: JOHANNES EISELE / Scanpix Denmark

Die Linke

Die Linke

Tysklands mest socialistiske parti. Partiet efterfulgte det socialistiske enhedsparti SED fra det forhenværende DDR og er en sammenslutning af venstreorienterede fagforeningsfolk. Venstrepartiet har gennem sin historie været mest fremtrædende i Østtyskland.

Foto: JOHN MACDOUGALL / Scanpix Denmark

AfD (Alternative für Deutschland)

AfD (Alternative für Deutschland)

Et højrenationalistisk og stærkt indvandrerfjendsk parti. Med 4,7 procent af stemmerne var AfD tæt på at komme i Forbundsdagen ved valget 2013. Ud over stop for indvandring ønsker partiet også at genindføre de traditionelle familiemønstre, samt at genindføre værnepligten for mænd. Partiet står til stor fremgang ved dette valg. 

Foto: JOHN MACDOUGALL / Scanpix Denmark

Piraten (Det tyske piratparti)

Piraten (Det tyske piratparti)

Dannet i 2006 med det svenske Piratparti som forbillede. Piraterne ser sig selv som en del af en international bevægelse, der ønsker et åbent ukontrolleret informationssamfund skabt gennem en digital revolution. Da Piratpartiet var størst, fik det i 2012 15 mandater i Berlins landdag. Partiet regnes stadig blandt de etablerede partier, da Piratpartiet har pladser i Europaparlamentet.   

Foto: FABRIZIO BENSCH / Scanpix Denmark

Freie Wähler (De Frie Vælgere)

Freie Wähler (De Frie Vælgere)

Et liberalt midterparti. De ønsker et øget kommunalt selvstyre. De etablerede politiske partiers indflydelse skal mindskes. Den tyske præsident og kansler skal vælges direkte ved folkeafstemninger.

Foto: Freie Wähler

Det næste afgørende tidspunkt er 20.15, hvor partilederrunden går i gang. På tysk går den under betegnelsen ”elefantrunden”. Nogle af partilederne har allerede inden været over i deres partihovedkvarterer og takket deres loyale støtter og givet en melding om, hvordan de ser valgresultatet.

Ellers sker det i elefantrunden, hvor partilederne også normalt lufter eller afviser konkrete koalitionsmuligheder.

Den mest legendariske ”elefantrunde” i nyere tid var i 2005, hvor SPD’s kansler Gerhard Schröder nægtede, at han havde tabt valget, og at Angela Merkel kunne blive kansler.

Hans udtalelser og opførelse var så opsigtsvækkende, at der sågar blev spekuleret i, om han havde druknet sorgen i alkohol.

Valg i Tyskland

Den 24. september skal 61,5 millioner tyskere vælge landets næste forbundskansler og den nye regering, Forbundsdagen.

De førende kandidater er det konservative parti CDU’s Angela Merkel og det socialdemokratiske parti SPD’s Martin Schulz.

Angela Merkel har været kansler i Tyskland siden 2005. Martin Schulz er tidligere formand for Europa-Parlamentet.

Hovedtemaerne i valget er flygtninge- og integrationspolitik, økonomi, sikkerhed og udenrigspolitik.  

Det endegyldige valgresultat lader vente lidt længere på sig. Ved seneste valg kom det klokken 3.15 om natten.

2) 33,8 procent - CDU og Merkel skal over dette valgresultat

Det næste tal, alle skal holde øje med, er 33,8 procent. Det er nemlig Angela Merkels hidtidig dårligste valgresultat, nærmere bestemt i 2009, hvor hun var oppe imod Tysklands nuværende præsident Frank-Walter Steinmeier.

Det var året, hvor det liberale FDP nød godt af, at Merkel havde regeret i fire år med socialdemokraterne. Dermed kunne partiet profilere sig som det sande borgerlige parti over for Merkels midtsøgende linje. FDP fik 14,6 procent af stemmerne.

Ved valget i 2005, da Merkel lige akkurat slog Schröder, fik hendes parti 35,2 procent af stemmerne. Ved det seneste valg var Merkel lige ved at gå i den legendariske CDU-kansler Konrad Adenauers fodspor og få absolut flertal med 41,5 procent.

Efter flygtningekrisen og ikke mindst 12 år ved magten er der imidlertid ingen i CDU, der tør håbe, at Merkel kommer helt derop. Det er præcist derfor, at tallet 33,8 procent er så afgørende. Kommer Merkel under det, vil overskriften lyder - dårligste valg til Merkel nogensinde.

Og ikke nok med det. Når glæden over, at kanslerposten fortsat er på CDU-hænder, vil rivegildet hurtigt gå i gang.

Er CDU blevet for midtsøgende, ja næsten socialdemokratisk, og er tiden kommet til at stramme flygtningepolitikken yderligere? Det hele kompliceres af, at Merkels søsterparti CSU skal til valg næste år, hvor der er delstatsvalg i Bayern.

Får Merkel et dårligt valg - og Alternative für Deutschland (AfD) et kanonvalg - er der ingen tvivl om, at Bayerns ministerpræsident Horst Seehofer hurtig vil afblæse våbenhvilen med Merkel og igen insistere på f.eks. en øvre grænse (”Obergrenze”) for, hvor mange flygtninge Tyskland kan tage imod.

Endelig er der ”Mutti-mysteriet” der svæver over det hele. For selvom Merkel hårdnakket afviser det, spekuleres der allerede intenst i, hvor længe hun bliver som henholdsvis formand og kansler.

Kommer hun under 33.8 procent, vil diskussionen givetvis hurtig blusse op og diverse håbefulde kronprinser og kronprinsesser vil begynde at profilere sig - midt under de vanskelige koalitionsforhandlinger.

Merkel vil naturligvis også møde kritik, hvis hun lander på for eksempel 34-35 procent, men regn med, at de 33,8 procent er det tal, hun selv holder mest øje med.

3) 23 procent - ”Schulz, hvor langt kan du komme ned”?

Det tredje tal er 23 procent. Martin Schulz’s SPD må simpelthen ikke komme under det hidtidig dårligste SPD-valg efter krigen, Frank-Walter Steinmeiers 23 procent i 2009.

Det hænger også sammen med, at Schulz i foråret blev set som frelseren fra Würselen. Men hvis han leverer SPD’s tredje valgnederlag i streg - og oven i købet det dårligste nogensinde - hvorfor skulle SPD dog så holde fast i ham?

Og selvom det ikke er mange måneder siden, de kaldte ham ”Messias” og ”Gottkanzler” og gjorde ham til formand med 100 procent af stemmerne.

Får Schulz under 23 procent, vil hans formandspost være i akut fare, selvom han måske vil forsøge at lave en ”Steinmeier”, nemlig på valgnatten erklære, at han fortsætter som formand og gruppeformand i Forbundsdagen.

Dermed vil han i hvert fald have sendt et signal til sine modkandidater om, at han er villig til at kæmpe for sin position, og at de bliver nødt til at vælte ham.

Allerede med afsæt i de nye dårlige meningsmålinger er spekulationerne om, hvem der skal afløse Schulz i fuld gang. For eksempel har mange bemærket, at arbejdsminister Andrea Nahles har holdt meget lav profil i valgkampen - måske så hun kunne undgå at blive fedtet ind i Schulz’ nederlag.

Derudover vil et resultat på under 23 procent betyde, at chancerne for en ny stor koalition daler betragteligt. Ikke kun på grund af formandskabsdiskussionen, men simpelthen fordi mange i SPD vil spørge - hvorfor skal vi dog blive ved med at gå i regering, når vi bare taber på det?

Merkel er som edderkoppen den sorte enke. Hun udrydder alle koalitionspartnere!

Helt udelukke en ny stor koalition kan man dog ikke. Den kan nemlig stadig komme, hvis det ikke lykkes for Merkel at samle en såkaldt Jamaica-koalition med FDP og De Grønne.

Så vil Merkel ringe til Schulz (eller hvem der er formand) og sige: Synes I virkelig, at vi skal udskrive nyvalg, og midt i en tid med Brexit, Trump og Erdogan sende signalet om, at nu er Tyskland også blev ustabilt?

Ledende kræfter i SPD såsom udenrigsminister Gabriel vil her hurtig blive bløde i knæene - også fordi SPD må frygte, at det blot bliver endnu mere svækket, hvis der skal udskrives nyvalg. Men naturligvis vil SPD-ledelsen også grue for, om en ny koalitionsaftale overhovedet kan blive accepteret af medlemmerne i en efterfølgende urafstemning.

Hvis Schulz overrasker meningsmålingsinstitutter og pludselig kommer over Steinbrücks 25,7 procent, vil han kunne tørre sveden af panden. Formandsposten vil være sikret, og han vil kunne læne sig tilbage og vente på, at Merkel ringer…

4) 12 procent til AfD?

Det fjerde tal knytter sig til AfD. Alle regner med, at partiet klarer spærregrænsen på fem procent, men spørgsmålet er, hvor højt det kommer op. Det vil have stor betydning for dels partiets indflydelse, dels dets muligheder for at holde samme på tropperne efter valget. Et godt bud på det tal, man skal holde øje med er 12 procent.

Hvis AfD får 12 procent, vil det have gode chancer for at blive det tredje største parti i Forbundsdagen. Det vil give dem retten til at tale lige efter Merkel til de store debatter, ligesom de vil få formandsposten i det vigtige finansudvalg.         

Mindst lige så vigtigt er det, at 12 procent vil kunne lægge en dæmper på det personopgør, der ellers allerede ulmer lige under overfladen.

Stridens kerne er den nye gruppeformandspost, som både partiets formand Frauke Petry og partiets nye duo Alexander Gauland og Alice Weidel gør krav på. Petry er også dybt uenig med Gauland-Weidels kurs i valgkampen, hvor de blandt andet har plæderet for, at tyskerne igen skal have lov til at være stolte over soldaternes indsats under 1. og 2. Verdenskrig.

- Det skræmmer borgerlige vælgere væk, sagde Petry i et opsigtsvækkende interview i denne uge, hvor hun heller ikke ville afvise, at vælgerne købte katten i sækken, hvis de stemte på AfD. For får de Petry eller Gauland-Weidel?

Hvis Gauland og Weidel opnår 12 procent af stemmerne, vil Petry - også fordi mange opfatter hendes interview og lave profil under valgkampen som illoyal - næppe kunne blive gruppeformand.

For første gang i valgkampen stod Angela Merkel søndag aften overfor Martin Schulz i direkte landsdækkende tv-duel foran flere millioner tyskere. Video: Elisabeth Thiis

Ryger AfD ned på cirka otte procent, vil Petry føle sig bekræftet i, at linjen var forkert og gå i offensiven. Lander partiet midt imellem (8-12 procent), regner de fleste med et intenst personopgør.

Første indikation på dette kommer tidligt mandag morgen, hvor Frauke Petry som partileder skal stille i morgen-tv. Her vil alle - inden og uden for AfD - lytte meget nøjagtig efter, hvad hun siger.

5) 10-10 - Uafgjort mellem FDP og De Grønne

Endelig vil tyskerne også holde et skarpt øje med FDP og De Grønne. Det afgørende her er ikke så meget et konkret tal, men at de to partier bliver nogenlunde lige store.

Ellers kan det nemlig blive vanskeligt for Merkel at danne en Jamaica-koalition med de to partier. Hvis FDP for eksempel bliver væsentligt større end De Grønne, vil De Grønnes ledelse næppe få opbakning til Jamaica. Partiet er nemlig splittet mellem en realpolitisk-borgerlig fløj og en centrum-venstre fløj. Som én fra centrum-venstre-fløjen formulerede det over for mig for nyligt:

- Vi vil da ikke være ”stigbøjle for en CDU-FDP-regering”.

FDP’s nye stærke leder Christian Lindner, der oplevede, hvordan hans FDP gik fuldstændigt under i koalitionen med Merkel, vil nok også tænke sig om to gange, hvis han skal være juniorpartner ikke alene til Merkel men også til De Grønne. Bliver De Grønne større end Lindner, kan han jo også godt vinke farvel til vicekanslerposten.

God valgaften!