Udland

Briterne vil have to års overgangsperiode efter Brexit

Den britiske premierminister løftede i dag sløret for, hvad Storbritannien ønsker sig i de Brexit-forhandlinger, der ligger forude.

- Vi befinder os i en ny og afgørende periode for UK's forhold til EU. Briterne har besluttet at forlade EU og at være en global frihandelsnation, der kan udstikke sin egen kurs i verden.

Sådan lød det i indledningen til den britiske premierminister Theresa Mays længe ventede tale om Storbritanniens kurs i forhandlingerne med EU, som hun holdt i Firenze fredag.

Forhandlingerne har stadig mange ubesvarede spørgsmål, og i EU har man savnet mere klare udmeldinger fra Storbritannien om, hvad landet egentlig har tænkt sig om dets udmeldelse af det europæiske fællesskab. Det kunne Theresa May kaste lys over i dag.

Briterne vil have en overgangsperiode

Et af hovedbudskaberne fra May var, at briterne ønsker en overgangsperiode, når de træder ud af unionen i marts 2019.

Premierministeren kaldte det godt nok en implementeringsperiode, men det er en periode, hvor man fra britisk side gerne fortsat vil have nogle forpligtelser over for EU. Eller sagt på en anden måde: At man betaler nogle penge til EU, men samtidig har mulighed for at være en del af det indre marked og være en del af toldunionen.

- Mennesker og virksomheder – både i EU og Storbritannien – vil have gavn af at have en periode til at tilpasse sig, sagde May i talen.

- For eksempel vil det tage tid at skabe det nye immigrationssystem, der skal til for at genvinde kontrollen over vores grænser. I løbet af implementeringsperioden vil folk stadig kunne arbejde og bo i Storbritannien, men de skal registreres - en forberedelse til det nye system. Som situationen er lige nu, peger overvejelserne på en to-årig periode, fortsatte hun.

Ingen tid at spilde

Talen har været imødeset med stor forventning i Bruxelles. Her ser man gerne, at briterne kommer med nogle klare udmeldinger, der sætter gang i forhandlingerne.

EU’s chef-Brexit-forhandler Michel Barnie har advaret om, at tiden til at nå en aftale mellem EU og Storbritannien er ved at rinde ud.

- En aftale ville være det bedste resultat. Det er i vores fælles interesse. Men hvis vi skal nå frem til en aftale, er der ingen tid at spilde, sagde han torsdag.

Den fjerde runde af forhandlingerne starter mandag i Bruxelles.

EU’s chef-Brexit-forhandler Michel Barnie

Tre vigtige knudepunkter

Ifølge Barnier er der tre ting, der skal løses, for at forhandlingerne kan skride fremad:

Den ene er skilsmisseregningen. Som medlem af EU har briterne forpligtet sig til at betale til en række forskellige fonde og programmer. Når Storbritannien nu skal skilles fra EU kommer de penge til at mangle. Derfor vil EU sende briterne en milliardregning i forbindelse med skilsmissen.

Den anden er EU-borgernes rettigheder i Storbritannien. Der er usikkerhed om, hvilke rettigheder, de EU-borgere, der bor i Storbritannien, vil komme til at have, efter briterne har forladt unionen. EU ønsker at få garanteret, at de vil beholde deres rettigheder til for eksempel sundhedsydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Den tredje er grænsen mellem Irland og Nordirland, som efter Brexit kommer til at være en af EU’s ydre grænser. Det kan betyde mere kontrol ved grænsen og gøre livet besværligt for alle de mennesker, der hver dag krydser den, og det risikerer også at lægge en dæmper på handlen i regionen. Samtidig frygter nogle, at det kan puste til ilden i den gamle nordirske konflikt, fordi republikanerne er utilfredse med at træde ud af EU og igen være 'alene' med briterne.

EU vil have afklaring

Barnier har set frem til Theresa Mays tale i Firenze for at få afklaring på Storbritanniens holdning til de spørgsmål.

Han har sagt, at der skal et godt tilbud til fra May i forhold til både skilsmisseregning og EU-borgeres rettigheder, for at man kan komme videre med første etape af forhandlinger. Først da kan man komme i gang med anden etape, hvor man blandt andet skal diskutere en fremtidig handelsaftale mellem briterne og EU.

Theresa May vil garantere EU-borgeres rettigheder

Theresa May fik besvaret nogle af de store spørgsmål fra EU i talen. Blandt andet kom hun ind på forholdene for EU-borgere der bor i Storbritannien.

- Jeg ved, at hele denne proces har været grund til stor bekymring hos dem og deres pårørende. Men jeg vil gentage overfor de 600.000 italienere i Storbritannien og til alle EU-borgere, der lever deres liv i vores land, at vi vil have, at I bliver, vi sætter pris på jer, og vi takker jer for jeres bidrag til vores nationale liv. Det er og forbliver et af vores første mål i disse forhandlinger, at I kan blive ved med at leve som før. Jeg gør klart, at den garanti, jeg giver for jeres rettigheder, er ægte, sagde hun.

Vil blive ved med at betale

Også spørgsmålet om den kommende regning blev omtalt i talen.

May sagde, at Storbritannien er klar til at blive ved med at betale til EU-kassen, selvom hun også antydede, at det nok ikke bliver lige så mange penge, som nogle i EU har håbet.

- Jeg er bevidst om, at vores afgang skaber en anden type usikkerhed for de blivende medlemsstater og deres skatteborgere om EU-budgettet. Nogle af de krav, der er blevet gjort i den forbindelse er overdrevne og uhænsigtsmæssige, sagde hun.

Men hun sagde også, at hun ikke ønsker, at det britiske EU-exit skal ligge EU-landene til last.

- Jeg vil ikke have, at vores partnere skal frygte, at de skal betale mere eller modtage mindre i løbet af resten af den nuværende budgetplan som et resultat af vores beslutning om at melde os ud. Storbritannien vil ære de løfter, vi har givet under vores medlemskab, sagde hun.

Bleg optimisme

Ifølge TV 2s korrespondent i Bruxelles Lotte Mejlhede, der har talt med kilder i EU-systemet, er der en bleg optimisme i EU-kredse i forhold til den såkaldte overgangsperiode, der dog først skal besluttes og godkendes af alle EU-lande.

- Det er positivt set med EU-øjne, at man kan have en overgangsperiode. Vilkårene skal man selvfølgelig være fuldstændig enig i. Men man ser positivt på, at Theresa May anerkender, at der skal betales.

Lotte Mejlhede fortæller også, at man ser positivt på, at den britiske premierminister taler om, at EU-lovgivningen på borgerrettighederne skal overføres direkte til britiske lovgivning.

- Så er unionen tryg ved, at man ikke pludselig laver noget om i Storbritannien i forhold til borgernes rettigheder, altså alle de her mange EU-borgere, der bor i Storbritannien.

Åbenhed overfor overgangsperiode

Michel Barnie udgav kort efter talen en pressemeddelelse. Han er åben overfor ideen om en overgangsperiode. 

- Hvis EU ønsker det, så kan denne nye forspørgsmål (om en overgangsperiode, red.) blive taget i betragtning, hedder det.

Men han understreger samtidig, at forhandlingerne om det fremtidige forhold ligger et stykke væk. 

- EU insisterer fortsat på, at der skal ske tilstrækkeligt fremskridt på nøgleområderne for en ordentlig tilbagetrækning af Storbritannien, før vi åbner diskussionen om det fremtidige forhold, skriver han i pressemeddelelsen. 

Uenighed om regningen

Et af de steder, hvor det kan blive svært at nå til enighed, er skilmisseregnignen. Her er Storbritannien nemlig ikke parat til at betale hele det beløb, som man i EU mener, at de bør, vurderer Lotte Mejlhede.

- Det bliver måske omkring 20 milliarder pund, som man taler om. Det er langt fra det hele, for der - siger man fra EU's side - har Storbritannien altså forpligtet sig langt frem i tiden. Budgetterne går syv år frem i tiden. Storbritannien har forpligtet sig til at yde penge til Ukraine, Grækenland, projekter i Østeuropa og meget andet. Så den regning er man ikke blevet enige om, siger hun.

I sin pressemeddelelse lægger Barnie da også op til, at briterne skal konkretisere, hvad de mener med, at de vil betale deres del af regningen, som May sagde. 

Og selvom man i EU synes, der var flere positive toner i talen, vil man først for alvor kunne vurdere situationen, når man ser, hvad briterne tager med til forhandlingsbordet.

- Det vigtigste synspunkt fra Bruxelles vil være, ja, talen var lidt som forventet. Mange smukke ord og prosa. Nu skal vi se på papirerne på mandag, når forhandlingerne går i gang i Bruxelles, hvad der præcist skal ske. Djævlen ligger i detaljen. Så der er tale om en bleg optimisme, siger Lotte Mejlhede.