Udland

Løkke i spidsen for international klimakamp: - Det klinger hult

I dag lancerede Danmark og flere andre lande et nyt stort klimainitiativ. Oppositionen kalder statsministeren for 'Ude-Lars' og 'Hjemme-Lars.'

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag i FN i New York en ny international klimaorganisation, der skal sætte mere skub i klimakampen.

Det erklærede mål er at støtte klimamålene i Paris-aftalen, som verdenssamfundet blev enige om i 2015, men som den amerikanske præsident Donald Trump i år har vendt ryggen ved at trække USA ud af aftalen.

- Danmark er klar til at tage lederskab. Vi er en frontrunner-nation, når det kommer til den grønne omstilling. I min levetid er Danmark blevet dobbelt så rigt, uden at Danmark nævneværdigt har øget sit energiforbrug, og det er jo, fordi vi har omstillet os. Vi er et eksempel, som hele verden kigger på, og derfor har vi rigtigt meget at byde ind med, når vi skal nå det, der blev aftalt i Paris, siger Lars Løkke Rasmussen i dag til TV 2.

Den nye organisation hedder 'Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030' (forkortet P4G) og består af syv lande og 91 af verdens store byer, der vil forsøge at skabe nye løsninger på klimaområdet ved hjælp af et tættere samarbejde med private kræfter i erhvervslivet.

Lars Løkke Rasmussen siger til TV 2, at klimakampen betyder en kæmperegning til det internationale samfund. Men at der også vil være betydelige forretningsmuligheder for grønne, innovative virksomheder.

Fakta om P4G:

De syv grundlægger-lande er Danmark, Chile, Mexico, Sydkorea, Vietnam, Etiopien og Kenya. Desuden står Kina, Indonesien og Columbia på sidelinjen og støtter organisationen.

91 store byer over hele verden, blandt andet amerikanske storbyer som New York og Los Angeles.

Den danske platform forankres i State of Green, som vil sikre en bred dansk involvering fra erhvervslivet, forskningsverdenen, organisationer, kommuner, tænketanke, civilsamfund og statslige myndigheder.

 P4G vil holde sit første topmøde i København i november næste år.

Kilde: Statsministeriet

- Det er jo derfor, vi gerne vil indgå partnerskaber med lande, byer og virksomheder for at udvikle helt konkrete løsninger, der gør, at vi kan nå de her verdensmål, siger Lars Løkke Rasmussen.

De store amerikanske byer

Samarbejdet omkring P4G ses i dag som en reaktion på USA's farvel til Paris-aftalen, men aftalen omfatter også en række amerikanske institutioner, der har en anden holdning til klimaspørgsmål end præsident Donald Trump.

Nogle af de allerstørste amerikanske byer som New York, Chicago, Los Angeles, Houston og San Fransisco er således blandt de 91 byer, der er med i P4G.

TV 2s korrespondent i USA Jesper Steinmetz, der er med til lanceringen af P4G i dag, understreger, at lanceringen af den nye klimaorganisation ikke kun handler om at gøre noget godt for klimaet.

- Der er naturligvis den bagtanke, at det ikke kun handler om at skabe en grønnere klode. Det handler også om at gøre noget godt for danske, grønne virksomheder. Vi er jo specialister, som statsministeren også siger, på den globale scene, hvor danske virksomheder er specialister i at levere grønne løsninger. Og det er det, som Lars Løkke Rasmussen også gerne vil promote, siger Jesper Steinmetz.

Jesper Steinmetz: Initiativet skulle også gerne give ordrer til danske virksomheder

Han understreger samtidig, at selv om P4G i dag kan ses som en reaktion på, at USA trækker sig ud af Paris-aftalen, så er det faktisk ikke tilfældet.

- Denne her ide blev udviklet, længe inden Donald Trump blev præsident. Så det er egentlig tilfældigheder, der gør, at behovet for at vise klimamæssigt lederskab på den globale scene nu er blevet endnu større, siger Jesper Steinmetz.

Spydige kommentarer

I Danmark har det udløst spydige kommentarer, at Lars Løkke Rasmussen nu vil påtage sig en international lederrolle i klimaspørgsmål, samtidigt med, at hans borgerlige regering har bremset op på den grønne omstilling herhjemme.

- Der er en ’ude-Lars’, der holder rigtig flotte taler, og en ’hjemme-Lars’, der kommer hjem og ikke vil lave en registreringsafgift, der er grøn, lægger afgifter på elbiler og skærer ned på klimaaftalerne, som De Radikales klimaordfører Ida Auken udtrykker det.

I den grønne tænketank Concito er man rigtig glad for statsministerens initiativ. Men man sidder også med en følelse af, at der mangler sammenhæng mellem Lars Løkke Rasmussens internationale udmeldinger og hans hjemlige politik.

- Når man ser på de ting, som regeringen har lanceret bare de seneste måneder, for eksempel med registreringsafgift og så videre, så er det jo ikke tiltag, der spejler det, som vi prøver at sige og gøre ude, siger Jarl Krausing, der er international direktør i Concito.

'Gør det samme herhjemme'

På Christiansborg er der bred opbakning til Lars Løkke Rasmussens klimaprojekt. Men oppositionen frygter, at Lars Løkke Rasmussens hjemlige politik indirekte vil skade hans internationale ambitioner:

- Når man som statsleder rejser ud i verden og vil have alle andre lande til at gøre noget, så er det jo et rigtigt dårligt signal, når man på hjemmebanen skruer ned for alle de grønne initiativer, siger De Radikales Ida Auken.

Og den socialdemokratiske klimaordfører Jens Joel er enig:

- Det klinger unægtelig noget hult, når man herhjemme skærer ned på energiforskningen, sænker klimaambitionerne og forsøger at aflyse havvindmølleparker. Derfor er vores opfordring til Lars Løkke: Gør nu det samme herhjemme, som du prædiker ude i verden. Nemlig at klimaet er vigtigt, siger Jens Joel.

De vigtigste punkter i klimaaftalen fra Paris

  1. FORMÅL

    At holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og gerne under 1,5 grader, hvis det er muligt.

  2. HVORDAN

    Verden stiler mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" med "hurtige reduktioner" derefter. I anden halvdel af dette århundrede skal der være balance mellem CO2-udslip fra aktiviteter som energiproduktion og landbrug og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen eller ved såkaldt CCS (CO2-lagring i undergrunden).

  3. BYRDEFORDELING

    Ilande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i de absolutte CO2-nedskæringer. Ulande, der har brug for at afbrænde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger, opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.

  4. FINANSIERING

    Industrilande skal sikre penge til at hjælpe ulande med omstilling til grøn energi og styrke deres forsvar mod klimaforandringer som tørke, oversvømmelser eller storme. Finansieringen skal øges løbende, og de rige lande skal rapportere hvert andet år om udbetalt eller påtænkt støtte.

  5. KLIMASKADER ("Loss & Damage")

    Lavtliggende østater og fattige lande er mest udsatte for klimaforårsaget stigning i havenes vandstand og andre virkninger af klimaforandringer. De får anerkendt nødvendigheden af at "hindre, mindske og håndtere tab". Men de udsatte lande har ikke fået ordet "erstatningsansvar" med i aftaleteksten.