Udland

Presset Nobelpris-modtager forsvarer sig efter anklager om folkemord

Engang var hun fredens ansigt. Nu beskyldes hun for at medvirke til folkemord. Selv afviser hun.

Med flere end 120.000 mennesker på flugt, anklager om massemord og etnisk udrensning, afbrændinger af landsbyer og fordømmelser fra FN, er en kyststrækning i det vestlige Myanmar i sydøstasien i fokus.

Men beskyldningen om omfattende overgreb på det muslimske rohingya-mindretal er overdrevet, mener landets reelle politiske leder, udenrigsminister Aung San Suu Kyi.

Hun siger, at regeringen forsvarer alle indbyggere i landets Rakhine-delstat. Det er første gang, hun kommenterer på den nylige udvikling i situationen i delstaten, der er hjemsted for rohingyaerne.

Flere end 120.000 rohingyaer er i løbet af de seneste to uger blevet drevet på flugt, efter hæren har påbegyndt en brutal antiterroroperation i delstaten.

Suu Kyis kommentar kom i en telefonsamtale med Tyrkiets præsident Recep Erdogan.

- Vi ved ganske vel, bedre end de fleste, hvad det betyder at blive frarøvet menneskerettigheder og demokratisk beskyttelse. Så vi sikrer os, at alle menneskerne i vores land har ret til at blive beskyttet. Både i forhold til deres rettigheder såvel som deres ret til ikke bare politisk men også social og humanitær beskyttelse, siger Suu Kyi ifølge en udskrift af samtalen, skriver CNN.

Aung San Suu Kyi, siger desuden, at den seneste rohingya-krise, er skabt på "et bjerg af misinformation" om volden i delstaten Rakhine. Hun nævner ikke det muslimske mindretals flugt fra Myanmar, skriver AFP.

De rohingyaer, der er flygtet, mener ikke, at de er blevet forsvaret af regeringen. Tværtimod mener mange civile, at de bøder for de angreb, muslimske oprørere har lavet på en række politistationer.

I det hele taget har rohingyaerne ikke mange rettigheder. Trods flere generationer i Myanmar, er mindretallet ikke anerkendt som statsborgere i landet, men de betragtes som illegale indvandrere.

Var selv fredsaktivist

Aung San Suu Kyi var i mange år et ikon på den fredelige opstand mod militærjuntaen, der sad tungt på magten i Myanmar. Suu Kyi tilbagte intet mindre end 15 år i husarrest.

Blå bog: Aung San Suu Kyi - 2017

  • 72 år.
  • Myanmars udenrigsminister og de facto regeringsleder
  • Medstifter og leder af partiet National Liga for Demokrati (NLD).
  • Sad i alt 15 år i husarrest i tre perioder fra 1989 til 2010.
  • Modtog Nobels fredspris i 1991, mens hun var i husarrest.
  • Har to børn med nu afdød brite - dette er årsagen til, at hun ikke kan blive præsident, da man ifølge forfatningen, som præsident ikke må have nære slægtninge, som er udenlandske statsborgere.

I 1991 blev Aung San Suu Kyi endog tildelt Nobels Fredspris for sin indsats.

Til gengæld har håndteringen af konflikten med rohingyaerne skubbet til en stadig mere negativ opfattelse af Suu Kyis ageren.

Igennem de seneste år er kritikken af regeringen i Myanmar taget til, og skuffelsen over Aung San Suu Kyi er i centrum.

Specielt det faktum, at det er en modtager af Nobels Fredspris, der formelt står i spidsen for styret, der hårdhændet behandler en minoritet i landet, mødet kritik.

Flere ytrer ønske om at Suu Kyi skal have frataget sin fredspris. Og der findes desuden en række online-underskriftindsamlinger med netop dette formål.

Nobelpriskomiteen har aldrig tidligere trukket en fredspris tilbage, og det vil heller ikke ske i dette tilfælde, skriver New York Times.

Sidste år skrev 12 tidligere fredsprismodtagere, samt en række andre fremtrædende personer, et åbent brev, hvori de opfordrede til at krisen bremses, før end den udvikler sig til et folkemord.

En anden modtager af fredsprisen, pakistanske Malala Yousafzai, der modtog den i 2014, er også direkte i sin kritik. På Twitter skriver hun, at hun savner, at Suu Kyi tager afstand fra overgrebene.

Kritikken er rettet mod Suu Kyi, men hun sidder ikke alene sidder på magten i landet. Militæret kontrollerer fortsat centrale dele at magtapparatet og sidder blandt andet på forsvarsministeriet, indenrigsministeriet og ministeriet for grænsesikkerhed.

Delstaten Rakhine er desuden omfattet af en militær undtagelsestilstand.

Frygt for fremtiden

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, frygter udviklingen i Myanmar.

- Jeg tror, vi står overfor en risiko for etnisk udrensning. Jeg håber, vi ikke når der til, og jeg appellerer til alle, alle autoriteter i Myanmar, civile autoriteter og militære autoriteter, til at sætte en stopper for volden. Det er min opfattelse at volden skaber en situation, der kan destabilisere hele regionen, sagde Antonio Guterres tirsdag.

Regeringerne i nabolandet Bangladesh og Indonesien lægger også pres på Myanmar i forhold til at standse konflikten

Pakistan har udtrykt foragt over situationen i Myanmar. Tyrkiets præsident Erdogan har senest kaldt volden mod rohingyaerne for folkemord, og han vil sende hjælp til det muslimske mindretal på flugt.

Erdogan sender desuden regeringsrepræsentanter og sin egen kone til Bangladesh for at følge nødhjælpen til flygtningene fra nabolandet, skriver nyhedsbureauet AP.