Udland

Tantholdt på grænsen til Nordkorea: Dette er sydkoreanernes største frygt

Britisk udenrigsminister advarer Trump mod at provokere Nordkorea til unødigt at "pulverisere" Sydkorea.

Der bliver raslet kraftigt med sablerne på begge sider af den koreanske grænse. Senest da Sydkorea natten til mandag foretog en militærøvelse, der blandt andet skulle simulere et angreb på Nordkoreas atomanlæg for "på det kraftigste" at advare Kim Jong-uns styre, oplyser militæret.

Det sker mindre end et døgn efter Nordkoreas atomtest - den seneste af i alt seks. Sydkoreas forsvarsministerium anslår ifølge AFP, at den nordkoreanske atomprøvesprængning var på 50 kiloton. Det skulle svare til, at den var fem gange mere kraftfuld end den bombe, nordkoreanerne prøvesprængte i september 2016 - og tre gange kraftigere end Hiroshima-bomben i 1945.

TV 2s Rasmus Tantholdt er taget til Sydkorea og har været ved den demilitariserede zone på grænsen til Nordkorea. Han oplever, at sydkoreanerne frygter en optrapning af konflikten.

- Det bekymrer mange sydkoreanere, at situationen nu er så højspændt, siger Rasmus Tantholdt. 

Kan pulverisere Sydkorea

Og det er med god grund. Der er nemlig især ét scenario, som sydkoreanerne frygter. At Nordkorea vil rette skytset mod de amerikanere, der befinder sig tættest på - nemlig de 28.500 tropper i Sydkorea. Og dermed er sydkoreanerne også i fare.

Det har fået den konservative britiske udenrigsminister Boris Johnson til at advare den amerikanske præsident Trump om, at militære tiltag fra USA's side risikerer at provokere landets diktator Kim Jong-un til at lade sin hævn gå ud over Sydkorea.

- Det er helt klart vores opfattelse, at ingen af de militære muligheder er gode... Distancen mellem Nordkorea og Seoul er meget, meget lille, og de kunne ganske enkelt pulverisere store dele af den sydkoreanske befolkning - endda med konventionelle våben, så det er ikke særligt let at true eller handle, siger Boris Johnson ifølge The Telegraph.

Således puster oprustningen nyt liv i frygten om, at krigen mellem Nord- og Sydkorea kan blive genoptaget, hvis provokationerne fortsætter. En frygt, som Rasmus Tantholdt oplever på nært hold.

- Det er ikke de langtrækkende missiler, der netop nu bliver testet i Nordkorea, som bekymrer sydkoreanerne. Det er det artilleri, som står lige herovre på den anden side, og som er klar til at affyre skud mod hovedstaden Seoul, der kun ligger 50 kilometer her fra grænsen, hvor jeg står, siger han.

Samme distance

Derfor er Sydkoreas seneste øvelse foretaget for at virke så afskrækkende på nordkoreanerne som overhovedet muligt.

Tantholdt fortæller, at det ballistiske missil, som Sydkorea har affyret, rejste en distance, som næsten præcis er lige så lang som derfra, hvor Rasmus Tantholdt og hans fotograf selv står, og til det anlæg, hvor Nordkoreas atomprøvesprængninger blev gennemført.

- Man vil gerne vise nordkoreanerne, at man kan ramme meget præcist. Om det virkelig skræmmer Nordkorea, det er det store spørgsmål, siger Rasmus Tantholdt.

Der er også en anden grund til Nordkoreas oprustning, og den skal findes inden for landets egne grænser. Det fortæller journalist på Weekendavisen Markus Bernsen, der befinder sig i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

- Der er også et hjemmepublikum at tænke på i Nordkorea. Man kan se i medierne, at det fylder rigtig meget. Det er vigtigt for styret at fortælle nordkoreanerne, at der er denne trussel udefra, at styret har brug for befolkningens opbakning, og at atomvåben er nødvendige for at kunne gøre det, siger Markus Bernsen.

Mandag eftermiddag dansk tid mødes FN's sikkerhedsråd så igen til et hastemøde for at drøfte et svar på Nordkoreas seneste prøvesprænging.

Det bliver Sikkerhedsrådets andet hastemøde på under en uge. Det første blev afholdt som en reaktion på, at Nordkorea affyrede et missil over Japan tirsdag.

Nordkoreanerne er til en vis grad ligeglade med omverdenens sanktioner. Video: Marie Jensen

Potentielt ragnarok

Og for sydkoreanernes vedkommende er håbet, at de økonomiske sanktioner mod nabolandet bliver skærpet. I den forbindelse er Kina nøglen. 90 procent af al handel fra Nordkoreas side foregår nemlig med Kina.

Den samme konklusion er den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, nået frem til. Han påpeger over for The Telegraph, at Nordkorea kun har seks måneders olielager tilbage.

- Her er en vinkel til at fortsætte med at lægge pres på regimet, siger Boris Johnson til The Telegraph.

Fremgang i Nordkorea trods sanktioner

Men ifølge Markus Bernsen er det nordkoreanske styre til en vis grad ligeglad med de konsekvenser, som eventuelle nye sanktioner kan få for landet.

- De økonomiske sanktioner har gjort ondt i mange år efterhånden. Det er noget, som den almindelige befolkning i Nordkorea sagtens kan mærke. Så de har en effekt. Det er der ikke nogen tvivl om. Men samtidig har styret været i stand til ikke alene at udvikle deres atomprogram, men også at udvikle hovedstaden, forklarer han.

Således er der trods sanktioner skudt nye byggerier op i Pyongyang, og der er kommet flere butikker og biler på vejene.

- Det bruger man i de nordkoreanske statsmedier til at vise resten af befolkningen: "Prøv at se her, selvom der er sanktioner, så klarer vi den. Det går fremad i hovedstaden, og snart kommer den udvikling også ud til jer i provinserne, hvis I bare bliver ved med at støtte op om regeringen, så skal I også få del af denne udvikling", siger Markus Bernsen og tilføjer, at Nordkorea på trods af sanktionerne har været i stand til at udvikle deres atomvåben meget hurtigere, end omverdenen havde regnet med.

Alligevel synes der at være bred enighed om, at militær handling på den optrappede konflikt ikke er vejen frem.

- Her i Sydkorea ved de godt, at en militær løsning ikke er en løsning. Det vil bare forværre situationen og kan risikere at skabe en form for ragnarok, siger Rasmus Tantholdt.

Han understreger, at Nordkorea ikke nødvendigvis forbereder en atomkrig.

- De forbereder sig bare på at agere således, at andre lande ikke tør angribe dem. Det er det, der er målet.

Og det er indtil nu lykkedes.

- For indtil videre er der ikke nogen, der tør forsøge at fjerne det nordkoreanske regime. Derfor er sanktioner formenligt den bedste mulige måde, hvis nordkoreanerne skal til forhandlingsbordet. Og det er jo det, de i sidste ende håber på her i Sydkorea, slutter Tantholdt.