Udland

Alle øjne er rettet mod Nordkorea - disse fire muligheder har USA

Kim Jong-un overtog styringen af Nordkorea efter sin fars død i 2011. STR / Scanpix Denmark

USA's politiske top har gentagne gange luftet muligheden for et militært angreb på Nordkorea. Men hvad kommer der til at ske? Og hvad er konsekvensen?

- De tigger efter at få krig, sagde den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, om Nordkorea på et møde i FN's sikkerhedsråd mandag. 

Sikkerhedsrådet var sammenkaldt for at diskutere den seneste nordkoreanske prøvesprængning af en atom- eller brintbombe, som fandt sted søndag.

Det er sjette gang på godt et årti, at Nordkorea tester kernevåben.

Prøvesprængningen er kulminationen på ugers eskalerende spændinger mellem USA og Nordkorea, hvor det nordkoreanske styre har truet med at sende missiler mod den amerikanske stillehavsø Guam, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med bål og brænd, hvis Nordkorea truer USA. 

Og det er ikke den eneste gang, at muligheden for et militært angreb fra Nordkorea er blevet luftet af den amerikanske præsident eller andre i USA's politiske top.

Om USA vil gøre alvor af truslerne er uvist, og det er altså bare en af flere måder, hvorpå verdens største supermagt kan forholde sig til problemet. 

Vi har gennemgået en række af de mulige scenarier her. 

Fire veje videre i Nordkorea-krisen

Spændingerne mellem USA og Nordkorea har mange mulige udfald. Det kan ende med alt fra fredelige forhandlinger til millioner af tabte civile liv. Her fire veje, USA kan vælge at gå.

Den sandsynlige

USA's FN-ambassadør, Nikki Haley.

Sanktioner

Det er næsten helt sikkert, at USA nu vil vedtage nye sanktioner mod Nordkorea. Det kan for eksempelvis ske ved, at landene i FN’s sikkerhedsråd bliver enige om det. Men uanset, om sikkerhedsrådet kan nå til enighed, vil der komme sanktioner fra USA.

- Udover santionerne i FN’s sikkerhedsråd plejer USA og Japan på egen hånd at vedtage sanktioner, der er endnu hårdere end dem, som sikkerhedsrådet kan blive enigt om, siger Liselotte Odgaard, der er ekspert i asiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet.

Efter hendes mening er sanktioner problematiske - uanset om de kommer fra sikkerhedsrådet eller ej.

- Sagen er, at sanktioner ikke virker efter hensigten, fordi der altid findes måder at omgå dem på, siger hun.

Hvis man for eksempel laver en sanktion, hvor man forbyder eksport af olie til Nordkorea, vil der altid være nogen, der er villige til at sælge det til regimet alligevel. Det kan for eksempel være kriminelle netværk.

Derudover er det begrænset, hvilke sanktioner man kan blive enige om med Nordkoreas vigtigste handelspartner, Kina. Modsat de vestlige magter ønsker Kina – og også Rusland - som udgangspunkt at holde Kim Jong-un ved magten, forklarer Liselotte Odgaard.

Kineserne er glade for, at deres allierede Nordkorea ligger mellem dem og Sydkorea, der er USA’s allierede. Særligt fordi USA lige nu er i gang med at installere et anti-missil-system i Sydkorea, som Kina mener skader deres sikkerhedsinteresser. Problemet er, at systemets radar kan overvåge store dele af Kinas territorium, hævder kineserne.

Derfor er det svært at blive internationalt enige om sanktioner, der for alvor vil gøre det svært for Nordkorea, mener Liselotte Odgaard.

- Det kræver vilje at kvæle Nordkorea økonomisk. Og den vilje er ikke til stede hos alle parter. Kina og Rusland mener ikke, at styret skal kvæles, for de er ikke interesserede i, at regimet bliver omstyrtet, siger hun.

Og hvis det endelig skulle lykkes at få gennemført sanktioner, der effektivt rammer Nordkorea, kan også det ende galt, vurderer hun.

- Hvis sanktionerne rent faktisk var effektive, så ville styret prioritere de begrænsede ressourcer på at holde deres våbenprogram i gang frem for at brødføde befolkningen. Så sanktionerne går kun ud over civilbefolkningen, siger hun. 

Foto: EDUARDO MUNOZ ALVAREZ / Scanpix Denmark

Den mindre sandsynlige

Kim Jong-un overtog som 27-årig magten i Nordkorea efter sin far, Kim Jong-il.

Forhandlinger med Kim-regimet

En måde at forsøge at nedtrappe spændingerne, kunne være direkte forhandlinger mellem USA og regimet i Nordkorea. Lige nu nægter de to parter at forhandle med hinanden, fordi de hver især sætter betingelser for, hvad den anden skal gøre, før man er klar til forhandlinger.

- Forudsætningen for at få gang i forhandlingerne er, at USA giver sig – for eksempel ved at indvillige i at holde op med at holde fælles militærøvelser med Sydkorea. Nordkorea skal vise vilje til at afskaffe deres a-våben og missiler. Men det vil de ikke, fordi de ikke kan få nogen troværdig sikkerhedsgaranti fra USA, siger Liselotte Odgaard, der er ekspert i asiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans kinesiske modpart, Xi Jinping, mødtes i starten af juli, og her kom de op med et forslag til, hvordan USA og Nordkorea skulle blive bedre venner.

- Vi foreslår, at Nordkorea som en frivillig politisk beslutning erklærer en pause i atomprøvesprængninger og missiltest. (…) Til gengæld må USA og Sydkorea indstille store militærmanøvrer, hed det i en fælles erklæring.

Men hverken missiltest eller atomprøvesprængninger er sat på pause – begge dele er foregået inden for den sidste uge, så der skal meget til for at nå frem til forhandlingsbordet, vurderer Liselotte Odgaard.

- Det kan jo godt ske, at situationen bliver så tilspidset, at parterne bliver tvunget til forhandlingsbordet. Men det er ikke særligt sandsynligt. For der er ikke rigtig nogen vilje fra nogen af parternes side til at give sig, siger hun.

Trumps tweets gør det svært

Men på længere sigt kan det godt være, at forhandlinger bliver en realitet.

- Lige nu er spændingerne rigtig høje, så derfor er det nok lidt svært i de her dage at få forhandlingerne i gang. Men formodentlig vil man løbende få en eller anden form for kontakt og forhandliger op og køre, siger Philip Christian Ulrich, der er udenrigsredaktør på USA-mediet Kongressen.com.

Han kan dog ikke give et svar på, hvornår eventuelle forhandlinger vil komme i gang.

- Det kan jeg ikke forudsige. For det kommer også an på, om Trump pludselig laver et tweet, der provokerer Nordkorea, så bliver processen skudt til hjørne. Det samme sker, hvis Kim Jong-un kommer med flere truende udtalelser, siger han.

Philip Christian Ulrich mener helt klart, at præsidentens personlige stil har haft en indflydelse på situationen.

- Trumps facon har bidraget en del til spændingerne hen over sommeren. Når han truer Nordkorea på den måde på Twitter og i interviews, bidrager han til at intensivere spændingerne, siger han.

Foto: STR / Scanpix Denmark

Den ret u-sandsynlige

Ifølge Trump overvejer USA at stoppe al handel med lande, der handler med Nordkorea.

Stop for amerikansk-kinesisk handel

Søndag kom den amerikanske præsident, Donald Trump, med en ny idé til, hvordan USA kan øge presset på Nordkorea for at få landet til at opgive sit våbenprogram.

- USA overvejer blandt andre tiltag at stoppe al handel med lande, der handler mod Nordkorea, skrev han i et tweet.

Ideen er at forsøge at tvinge Nordkoreas handelspartnere til at presse styret til at nedruste.

Men det er meget usandsynligt, at det kommer til at ske, vurderer Philip Christian Ulrich, der er udenrigsredaktør på USA-mediet Kongressen.com.

- Det er et mindre sandsynligt scenarium, for Nordkoreas største handelspartner er Kina. Og at USA skulle stoppe samhandelen med Kina er ret usandsynligt. Man er hinandens største handelspartnere, så der er milliarder af dollar. der er på spil for begge parter, hvis man stopper samhandelen. Derudover ville der udbryde en handelskrig, som ingen ville være tjent med. Kineserne ville ikke bare lade amerikanerne pålægge dem sanktioner – de ville begynde at pålægge amerikanerne sanktioner, og så ville det køre der fra, siger han.  

Ekspert i asiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet Liselotte Odgaard er enig i vurderingen. USA vil nok fortsat lægge pres på Kina i forhold til Nordkorea, men det er usandsynligt, at USA lukker ned for handelen eller på anden måde går for hårdt til værks overfor Kina, mener hun.  

- USA har brug for at have en fungerende relation til Kina. Hvis de bare negligerer Kinas synspunkter, kan de skade den relation alvorligt og dermed også skade muligheden for at håndtere andre vigtige spørgsmål som handel, Taiwan, Det Sydkinesiske Hav og andre ting, hvor de også er på kollisionskurs med Kina. Så spørgsmålet er, hvor langt de vil gå i det her spørgsmål, som er vigtigt for Kina, fordi det er i deres nærområde, siger hun. 

Foto: NICHOLAS KAMM / Scanpix Denmark

Den meget u-sandsynlige

Militærparade i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Militært angreb på Nordkorea

En af de muligheder, der er blevet skrevet mest om de seneste dage, uger og måneder, er direkte amerikansk angreb på Nordkorea. Det skyldes først og fremmest, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med det gentagne gange. Søndag sagde den amerikanske forsvarsminister, at enhver nordkoreansk trussel mod USA eller dets allierede ville resultere i et ”massivt militært modsvar”.

Men udenrigsredaktør på USA-mediet Kongressen.com, Philip Christian Ulrich, tror ikke, at der vil blive gjort alvor af de amerikanske trusler.

- Den militære mulighed er meget usandsynlig. Der er af helt åbenlyse årsager ikke nogen, der har en interesse i, at der udbryder en krig på den koreanske halvø. Millioner af civile vil miste livet, hvis det sker, siger han.

Det er ekspert i asiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet Liselotte Odgaard enig i.

- Et militært angreb vil næsten med sikkerhed føre til en rigtigt, rigtigt grim krig og en helt uforudsigelig politisk forandring på den koreanske halvø. Det vil også skade USA’s relationer til Kina, fordi Kina som Nordkoreas nabo vil blive påvirket af det og sat i en svær situation. Så konsekvenserne af det er meget uforudsigelige og rigtigt grimme. Det er der ingen tvivl om. Så et militært indgreb er ikke særligt sandsynligt, siger hun.

Hun forklarer, at Nordkorea er en forholdsvis stærk militær magt, og at USA ikke kan uskadeliggøre landet gennem et enkelt angreb. Et amerikansk angreb vil føre til et modangreb, mener hun.

- Jeg tror, jeg kan sige med 100 procents sikkerhed, at et land, der bliver angrebet, angriber tilbage. Og det bliver et modangreb, der kommer til at koste mange menneskeliv, både i Sydkorea, Japan og på amerikanske baser i området, siger hun.

På den måde er der sat gang i en konflikt, der med stor sandsynlighed vil resultere i, at det Nordkoreanske styre vil falde, vurderer hun.

Og det kan igen lede til en farlig situation, fordi Kina på den ene eller den anden måde vil forsøge at sikre, at Nordkorea ikke bliver overtaget af Sydkorea.

- De vil helt sikkert sende folk ind over grænsen for at se på, hvordan de kan sikre sig, at der ikke bliver en genforening med Sydkorea – og det vil også skade relationen til USA ret alvorligt, siger Liselotte Odgaard.

Ud over en tilspidset situation mellem verdens to største stormagter kan et regimefald også føre til massive flygtningestrømme fra Nordkorea mod Kina og Sydkorea. 

Foto: ED JONES / Scanpix Denmark