Udland

Katastrofen, der bliver ved og ved - verdens mest venneløse folk på flugt igen

Titusindvis af muslimske rohingyaer er den seneste uge blevet drevet på flugt af en brutal antiterroroperation fra Myanmars militær.

Et rødt stykke tøj stikker ud under den sorte presenning. Regnvandet har samlet sig i små pytter på den, og det hullede stykke plastik bliver holdt nede af sten og fyldte vanddunke i hjørnerne. Under den ligger ligene af kvinder og børn. De forsøgte at redde deres liv ved at flygte til Bangladesh over Naf-floden, som markerer grænsen til Myanmar. Men deres båd kæntrede, og de druknede i floden på vej mod sikkerheden.

Nu ligger de livløse på flodbreddens grå sand. De lokale myndigheder siger, at de vil blive begravet nu. Ingen pårørende har gjort krav på ligene af de 15 børn og 11 kvinder.

Titusindvis af mennesker fra Myanmars muslimske rohingya-mindretal er den seneste uge flygtet til Bangladesh - ligesom de forulykkede på flodbredden.

- I Myanmar dræber de os. De brænder vores huse, de dræber muslimer. Det er derfor, vi er her. De kom til vores landsby med helikoptere og stjal vores ejendele, jagtede og dræbte vores mænd. De dræbte mange mennesker, så derfor kom vi her, siger Rafika Begum, der er en af de heldige, som har overlevet turen.

Men det er ikke nemt at finde ud af, hvad der egentlig sker i Myanmars Rakhine-stat, hvor rohingyaerne kommer fra – og hvilke informationer, der er korrekte.

Jeg må bare sige til dem, at de skal bede gud om hjælp. Der er ikke andet jeg kan sige.

Zakaria Abdul Rahim, dansk rohingya med familie i Rakhina-staten

Kæppe og hjemmelavede sprængstoffer

Den seneste uges uroligheder i Rakhine kommer, efter militante rohingyaer bevæbnede med kæppe, rifler og hjemmelavede sprængstoffer angreb 30 politistationer og slog 12 sikkerhedsfolk ihjel.

Oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (ARSA) har taget skylden for angrebet. Den ser sig selv som en beskytter af det undertrykte rohingya-folk.

Myanmars omkring én million rohingyaer lever under svære forhold. Myanmar vil ikke anerkende dem som statsborgere på trods af, at de har boet i Rakhine-staten i generationer. Derfor har de så godt som ingen rettigheder. For eksempel har de kun meget begrænset adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

I 2012 udbrød der uroligheder mellem rohingyaerne og Rakhine-statens buddhister, og den antimuslimske vold drev langt over 100.000 på flugt.

Siden dengang har der været et apartheidlignende system i Rakhine, hvor befolkningsgrupperne holdes adskilt, og rohingyaerne har begrænset bevægelsesfrihed. Der er også eksempler på, at staten har lagt restriktioner på, hvor mange børn, de må få. 

I 2016 gennemførte ARSA sit første angreb på en række politistationer og dræbte flere politifolk. Det fik hæren til at slå hårdt ned i Rakhine-staten, og det var ikke kun oprørerne, det gik ud over. Ifølge rettighedsgrupper blev hele landsbyer brændt ned, og FN beskylder Myanmars hær for gruppevoldtægt af kvinder og drab på børn og spædbørn. FN sagde i den forbindelse, at hæren med stor sandsynligvis havde begået forbrydelser mod menneskeheden.

Efter ARSA nu har gennemført et lignende og mere omfattende angreb er hæren igen massivt tilstede I Rakhine. Og endnu engang flygter folk ud af staten med beretninger om brændende landsbyer.

ARSA er muligvis skyld i lignende forbrydelser. En talsperson for NGO’en International Crisis Group siger til nyhedsbureauet AP, at organisationen har fået meldinger om, at ARSA har angrebet buddhistiske landsbyer og dræbt civile. 

Kampen om sandheden

Men det er tæt på umuligt at finde ud af, hvad der foregår i Rakhine-staten. 

- Det nordlige Rakhine er fuldstændigt lukket for uafhængige observatører og menneskerettighedsgrupper. Man skal have tilladelse for at komme derop, og det er regeringen, der styrer det. Så det er meget svært at få nogen uafhængige informationer derfra, siger Laura Haigh, der er Myanmar-researcher for Amnesty International.

De fordrevne muslimer i Myanmar flygter til Bangladesh. Video: Stine Gliese

Hun mener, at det er naturligt, at hæren reagerer på angrebet for en uge siden.

- Vi skal anerkende, at regeringen har både ret og pligt til at efterforske de seneste rohingya-angreb. Men det er vigtigt, at de ikke går efter en hel befolkningsgruppe bare på baggrund af deres etnicitet, siger hun.

Og hun er bange for, at det er præcis det, der er ved at ske.

- Vi er virkelig bekymrede over, om vi kommer til at se en gentagelse af begivenhederne sidste år. Efter et lignende angreb så man en stor operation fra sikkerhedsstyrkerne, hvor vi dokumenterede, at der foregik drab, voldtægt, tortur, tilfældige anholdelser og nedbrænding af huse, siger hun.

Myndighederne i Myanmar siger, at hæren er i gang med en operation, der skal rense området for terrorister. Men de rohingyaer, der lige nu ankommer til Bangladesh siger, at hæren også er gået efter civile rohingyaer.

Et venneløst folk

Rohingyaerne opfattes af mange som et af de mest udsatte folk i verden. Det er en meget speciel situation, at der på den måde findes en befolkning på en hel million, som nægtes statsborgerskab i det land, hvor de bor – og som ingen andre lande ønsker at tage imod. Det siger Mogens Lykketoft, der fra 2015-6 var formand for FN’s generalforsamling og blandt andet arbejdede for at bedre rohingyaernes situation.

- Det er svært at finde paralleller. Det er også derfor, man siger, at de er et af verdens mest forfulgte folk, siger han.

Muslimer er som en ond tiger. Vores etniske folk er ligesom hjorte, uskyldige, smukke dyr.

Ashin Wirathus, buddhistisk munk

Selvom man i Myanmar betegner rohingyaerne som bengalere og mener, at de hører hjemme i Bangladesh, er Bangladesh ikke klar til uden videre at tage imod dem.

Der er allerede mere end 400.000 rohingyaer i Bangladesh. De er flygtet fra forfølgelse i Myanmar siden 90'erne.

Der er allerede flere hundredetusinde rohingyaer, der bor i lejre i Bangladesh, og landet er tilbageholdende med at tage imod flere. Derfor er der også flere tusinde, der er strandet i ingenmandslandet mellem Myanmar og Bangladesh.

- Der er kommet mange rohingyaer fra den anden side af grænsen, men vi lukker dem ikke ind. Det er ikke logisk for os at lukke dem ind. Vi ser det sådan, at de er Myanmars borgere, og det er Myanmars ansvar at beskytte dem, sagde generalmajor Abul Hossein fra Bangladeshs grænsevagt søndag til nyhedsbureauet AP.

Rohingyaernes situation fik i 2009 en talsperson for FN til at beskrive dem som verdens ”nok mest venneløse folk”.

Bangladesh har dog taget imod titusindvis af flygtninge fra Rakhine den seneste uge. FN-repræsentanter siger til nyhedsbureauet Reuters, at de estimerer, at omkring 38.000 flygtninge er blevet registreret i Bangladesh den seneste uge.

Ved ikke, om familien er død eller levende

Zakaria Abdul Rahim er dansk rohingya. Han kan godt genkende tanken om et folk, som bliver ladt i stikken af resten af verden. Han er selv rohingya og har mange familiemedlemmer i Rakhine. Flere af dem kan han ikke længere få fat i. Han ved, at de er flygtet mod Bangladesh, men han aner ikke, hvor de er, eller om de er døde eller levende. Han forstår ikke, hvorfor det internationale samfund ikke gør noget for at stoppe rædslerne i Rakhine. Og derfor er det også svært, når det lykkes ham at få kontakt til sin familie.

- De spørger mig: Hvad tror du? Vil vi overleve? Hvem vil redde os? Vil verden gøre noget for os? De spørger mig hele tiden. Men jeg har intet svar. Jeg må bare sige til dem, at de skal bede gud om hjælp. Der er ikke andet jeg kan sige. Det er rigtigt, rigtigt svært. Jeg er bange for at tale med dem. For jeg har ingen ord, siger han.

Han forstår heller ikke, hvorfor hans familie skal drives på flugt.

- Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan slå den almindelige befolkning ihjel. Hvis de kan fange oprørerne, er det en anden sag. Det vil jeg ikke blande mig i. Men hvorfor går de efter den almindelige befolkning?, spørger han.

Buddhistisk racisme

De etniske spændinger, der i 2012 var med til drastisk at forværre situationen, udspringer blandt andet af en buddhistisk bevægelse i Myanmar, som er stærkt kritisk overfor muslimer.

- Det handler først og fremmest om, at der har været en meget ond hadkampagne fra især én munk - en virkelig racistisk kampagne mod rohingyaerne, siger Mogens Lykketoft.

Han henviser til munken Ashin Wirathus, der i årevis har stået i spidsen for Myanmars folkelige bevægelse mod muslimer.

- Muslimer er som en ond tiger. Vores etniske folk er ligesom hjorte, uskyldige, smukke dyr. Blot en eller to tigre kan true tusinder af hjorte, men tusinder af dyr kan ikke true en tiger, sagde han, da TV 2 i 2015 interviewede ham.

Hans bevægelse Mah Bah Tah mener, at muslimer er den største trussel mod Myanmars buddhister. Den siger, at muslimerne stjæler buddhisternes kvinder, at de får for mange børn, og at de udgør en terrortrussel. 

Og selvom det langt fra er alle buddhister i Myanmar, der ikke bryder sig om muslimer, så har han mange følgere.

- Det er en kampagne, der har haft uhyggeligt stort medløb især i Rakhine. Da jeg var der i 2013, talte vi med de lokale buddhistiske aktivister, og det var ren fascistisk tale, vi hørte der. Det var meget ubehageligt, siger Mogens Lykketoft.

Skuffelse over Suu Kyi

I 2015 blev der for første gang i 25 år afholdt demokratisk valg i Myanmar. Her vandt NLD, som er fred- og menneskerettighedsforkæmperen Aung San Suu Kyis parti, stort. Dermed kom Suu Kyi til magten, efter 50 år med militærdiktatur. Men det gjorde ikke situationen bedre for rohingyaerne.

- Det er det eneste problem, der er blevet værre af at der er en slags demokrati i Myanmar nu. Jeg tror faktisk, at militæret, der ellers har mange andre ting på samvittigheden fra diktaturtiden, holdt de etniske og religiøse modsætninger nede indtil 2012, siger Mogens Lykketoft.

Han er skuffet over Suu Kyi.

- Aung San Suu Kyi har som den store frihedshelt ikke kunnet sætte sig igennem med en ordentlig holdning til det her, siger han.

Suu Kyi har fået meget international kritik for ikke at hjælpe rohingyaerne, men i stedet forholde sig tavst til beretningerne om drab på civile rohingyaer.

Det er realpolitiske overvejelser, der ligger bag, når Suu Kyi ikke vil gør noget for at få tildelt statsborgerskab og de medfølgende rettigheder til rohingyaerne, vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for internationale studier, Helene Maria Kyed.

- I det store politiske billede er der en antimuslimsk fornemmelse i Myanmar, og det ville skabe ramaskrig blandt regeringens vælgere, hvis man begyndte at anerkende dem. Der er en antimuslimsk stemning i landet. Så det er politisk farligt for hende at tage en position, hvor hun kæmper for rohingyaerne, siger Helene Maria Kyed.

Zakaria Abdul Rahim er også dybt skuffet over Suu Kyi.

- Hæren angriber ikke buddhisternes landsby, kun muslimernes – men hvad har vi gjort forkert ud over at være muslimer? Jeg kan ikke forstå det. Aung San Suu Kyi gør ingenting. Hun er også imod os. Jeg har selv kæmpet for hende. Jeg har dårlig ryg, fordi jeg fik tæsk da jeg var ung og var ude og demonstrere for at hun skulle løslades, fortæller han.