Udland

Camouflageklædte skovbetjente sat ind i kampen om Europas sidste urskov

I Polen er en af Europas sidste urskove truet. Aktivister forsøger at redde den, men nu er der indsat en hær af skovbetjente i camouflagetøj.

Greenpeace-aktivister bliver kaldt ”økoterrorister” i Polen, fordi de forsøger at redde den sidste af Europas urskove. Landets nationalkonservative regering vil nemlig øge skovhugsten fra Bialowieza-skoven, selv om EU og FN er imod.

Bialowieza er en mindre by klemt inde i det sydøstlige hjørne af Polen med grænsen til Hviderusland mod øst og syd og skoven af samme navn mod vest og nord.

Normalt et sted, hvor livet går sin egen stille gang med cyklende turister i sølvbryllupsalderen som dagens højdepunkt. Men netop i de her dage er der uro i Bialowieza. Skovbetjente, ”Straz Lesna”, fra hele Polen patruljerer i byen i deres armygrønne firehjulstrækkere, og politi og grænsevagter er i alarmberedskab, for ”økoterroristerne” er gået i aktion.

Skovvagter fjerner aktivister for at gøre det muligt at fælde træerne.

”Økoterrorister” er et udtryk, man kan høre både fra lokale beboere og repræsentanter for den nationalkonservative regering, og det dækker ikke over de skovarbejdere, der lige nu er i færd med at fælde 100 år gamle træer i det, der er blevet kaldt for Europas sidste urskov. Det er skældsordet for de aktivister, der i disse dage fører en indædt kamp for at stoppe skovhugsten og har skabt travlhed hos hæren af armygrønne skovbetjente.

Råbene i skoven

"Økoterrorister" eller ej. Vi, fotograf Morten Storch, vores unge polske hjælper Jacek og undertegnede sætter en morgen kursen mod det sted i skoven, hvor Greenpeace-aktivisterne har fortalt, at de indledt deres aktion.

De er selv stået op klokken to om natten og har sneget sig ind i skoven i ly af mørket for at kunne gennemføre deres aktion, inden skovvagterne nåede frem.

Aktivister har lænket sig til en skovningsmaskine.

Da vi begiver os på vej, har politi og skovvagter blokeret adgangsvejene, så vi må ud på en længere spadseretur gennem skoven. Alligevel ender vi efter en tyve minutters gang med at stå over for et par skovvagter i camouflagetøj.

- This place closed, lyder det på lidt ubehjælpsomt engelsk, da vi prøver at forklare, at vi er kommet for at filme miljøaktivisternes aktion.

- Please, please, this way, forklarer vagterne, mens de gelejder os hen til en afspærring i den modsatte retning, markeret med ”Område for pressen”-skilte. Herfra er er der ikke udsigt til noget som helst.

Altså prøver vi igen. Forlader det improviserede presseområde, slår en endnu større bue rundt om afspærringerne og når igen frem til grønne mænd og en afspærring, men den her gang er vi i det mindste tættere på aktionen. Inde bag afspærringerne har Greenpeace-aktivisterne lænket sig til entreprenørmaskinerne, andre er kravlet op i træerne, og nu forsøger de grønklædte så at få dem vristet fri og hevet væk.

En skovvagt i et træ.

- Stop den illegale skovhugst, lyder det aktivisterne, inden skovvagterne igen genner os væk, mens de har travlt med at modtage instrukser på deres walkie-talkier. 

Ordren er tydeligvis at holde pressen væk, når skovvagterne tager sig af ”økoterroristerne”.

Når døden skaber masser af liv

Rafal Kowalczyk knæler ned og piller forsigtigt barken af en frønnet træstamme, der ser ud til at have ligget længe på skovbunden i den del af skoven, hvor naturen bliver overladt til sig selv. Han er direktør for Pattedyrs-forsknings Instituttet i Biawowieza, en forskningsinstitution under det polske videnskabsakademi. Straks piler en bille væk, mens en hær af endnu mindre insekter forsøger at søge ly længere nede under træet. Det døde træ lever, og netop det gør Bialowieza-skoven til noget unikt.

- Det er sådan her skove bør se ud, den her skov giver masser af plads til hundredevis af arter og organismer, og meget af det hænger netop sammen med de døde træer, forklarer Rafal Kowalczyk.

I de skove, hvor det er skovdriften, der dominerer, bliver døde træer fjernet med det samme, og det går ud over mangfoldigheden, arts-diversiteten.

En skovvagt foran aktivisterne.

Her i Bialowieza-skoven får træer lov at falde om og give liv til andre organismer. Derfor er det heller ikke en tilfældighed, at man i Bialowieza kan finde bison, ulve og los; dyr, som ellers er udryddet i mange andre europæiske lande. Mangfoldigheden lever.

Den officielle forklaring på, at den polske regering ville øge skovningen i netop det her område, er angreb fra barkbillen, som slår rødgran ihjel. Men Rafal Kowalczyk ser det kun som et påskud og et eksempel på, at man hverken har villet lytte til eksperterne eller forstået den komplicerede mekanisme, som en urørt skov som Bialowieza er. Barkbille-angreb er kun en udfordring for de menneskeskabte plantager med tusinder og atter tusinder af samme træ-arter. I en urskov er det blot en af naturlige udfordringer, som skoven har klaret i tusinder år, ja, siden sidste istid, da størstedelen af Europa var dækket med skov som den her.

Arbejdet med at fælde træer er i gang.

Også derfor bør vi bevare den for eftertiden, mener Rafal Kowalczyk:

- Vi arvede den fra fortiden og bør også beskytte den af hensyn til de kommende generationer.

Konfrontation med EU

Det er altså barkbillens angreb, der var den polske regerings forklaring på, at man ville tredoble skovhugsten. EU-domstolen har dog forlangt træfældningen stoppet, indtil man har behandlet sagen.

Bialowieza optræder ikke bare på Unescos verdensarvsliste, den er også – på den polske regerings anmodning i sin tid – beskyttet af EU's habitat-direktiv. Men uanset hvad så fortsætter træfældningen. De polske myndigheder benytter sig af et andet smuthul, nemlig at træerne bliver fældet af ”sikkerhedshensyn”.

Den fortsatte træfældning ligner en provokation, og selv om det sikkert ikke var tanken at udfordre EU, så har det sikkert passet den nationalkonservative og EU-skeptiske regering fint, at den nu kan fremstille det, som om det igen er det store stygge EU, der blander sig.

I kendelsen om forbud mod yderlige fældning, indtil sagen er afgjort, har EU-domstolen i øvrigt slået fast, at selv om der bliver fældet træer ”af sikkerhedshensyn”, så må træet ikke føres ud af skoven, det skal blive liggende.

Træstammer i skovbunden.

Også den bestemmelse bliver overtrådt hver dag i Bialowieza-skoven, hvor vi var vidne til, hvordan de fældede stammer blev kørt væk på lastbiler.

Alkotester aktivister

Vi overværer også en usædvanlig ihærdig polsk journalists forsøg på at bryde skovvagternes blokade. Igen og igen forsøger Piotr Czaban fra nyhedskanalen TVN 24 at argumentere og nærmest danse sig forbi de grønklædtes mur. 

- De vil ikke have os ind, og nu kan de gøre, hvad de vil, konkluderer han, inden han gjorde et nyt forsøg på at forcere vagterne med hænderne strakt i vejret, som var tale om en form for kaukasisk trommedans.

Lidt senere dukker tre betjente op med en lille kuffert. Skovvagterne har bedt politiet om at foretage en alkoholtest af en af Greenpeace-aktivisterne. En taktik, vagterne tidligere har benyttet sig af som led i deres forsøg på at mistænkeliggøre aktivisterne. Der er dog ingen spor af nogen forbudte substanser hos Greenpeace-aktivisten, der beredvilligt har pustet i alkometret.

Betjentene forlader igen kamppladsen, hvor slaget om bison-skovens fremtid udkæmpes.