Udland

Theresa Mays skrappe Brexit-politik smuldrer

Storbritannien opgiver at slippe for EU-domstolens lange arm.

Storbritanniens Brexit-minister David Davis og hans embedsmænd må føle sig som orkestret på ”Titanic”, der blev ved med at spille, mens dækket på atlanterhavsdamperen blev mere og mere skævt under fødderne på dem. 

Forhandlingsteamet fra London møder i dag op til den afgørende forhandling før det kommende topmøde. Men de har den seneste uge set deres sider med noder til orkesteret blive skiftet ud fra dag til dag.

Listen over politikker, der er blevet modificeret, er lang. Men den starter med det vigtigste punkt – nemlig premierminister Theresa Mays løfte til briterne om, at de efter Brexit aldrig mere skal underkastes afgørelser fra EU-domstolen i Luxembourg.

Mays løfte røg i skraldespanden i det juridiske papir, hendes regering kom med i sidste uge. Nu hedder det bare, at briterne ikke længere skal styres ”direkte” af EU-domstolen.

Briterne har forstået, at man nødvendigvis har med domstolen at gøre, hvis man overhovedet vil handle med de 450 millioner europæere i resten af EU. Det kunne amerikanske firmaer som Apple, Google og Microsoft for længst have fortalt dem. De er alle sammen afhængige af domstolen i Luxembourg, selv om de hører hjemme i USA.

Håber på fleksibel løsning

I de seneste udspil har briterne to halvhjertede forslag om, hvordan de kan frigøre sig delvist fra domstolen. Det drejer sig dels om civile retssager og om mæglinger i kommercielle sager. Her håber briterne på løsninger, som på forskellig vis ligner de ordninger, som lande som Norge og Schweiz har. Men det er ordninger, som normalt følger EU-domstolens praksis, så længe landene udenfor vil have fri adgang til EU’s fællesmarked. Og det er hele formålet med det britiske udspil. Så uafhængigheden af domstolen er mere teori end praksis.

Briterne taler desuden om et ”samarbejdende forhold” til EU-domstolen. De vil respektere hidtidige afgørelser, og de afviser, ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, ikke, at fremtidige sager kan blive afgjort i Luxembourg.

Det næste løfte, der er røget i skraldespanden, er Theresa Mays store valgslogan, ”Brexit means Brexit”. Altså løftet om, at Storbritannien er helt ude af EU og siger farvel både til den fælles toldunion og det fælles indre marked, når forhandlingen slutter den 29. maj 2019.

Nu hedder det tværtimod, at Storbritannien gerne vil have en overgangsperiode på to eller tre år efter skæringsdatoen. I denne periode vil man gerne have noget, der i hvert fald ligner toldunionen. Men regeringen tør endnu ikke sig, hvad det præcist er, den gerne vil have.

Grænsen mellem Irland og Nordirland er en af de udfordringer, der skal findes en løsning på, når Storbritannien træder ud af EU, og Irland forbliver i EU.

Det tredje vigtige område, hvor der er skiftet kurs, gælder Irland. Den irske regering støttes af EU i sit krav om, at der ikke må genopstå grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Det har briterne nu også accepteret.

Udfordringerne står i kø

Men indrømmelsen har åbnet en Pandoras æske af problemer:

- Hvordan vil briterne stoppe indvandringen (det vigtigste formål med Brexit), hvis grænsen er åben?

- Og hvordan vil EU fortolde varer fra resten af verden, hvis EU ikke længere har en ydre grænse på den irske ø? Der er intet svar på de mest grundlæggende spørgsmål.

Europaparlamentets Brexit-forhandler, den tidligere belgiske statsminister Guy Verhofstadt, har allerede udtalt sin konklusion: en usynlig grænse er ren fantasi.

Endnu en indrømmelse gælder de millioner af EU-borgere, der bor og arbejder i Storbritannien. Her siger London nu, at de kan blive boende, forudsat at det samme gælder britiske borgere i resten af EU. Også her er der et katalog af uklarheder. Men indrømmelsen er vigtig.

Kommer EU i møde

Der er endnu en stribe punkter, hvor briterne nu er til at tale med.

- London vil gerne forsætte det nukleare samarbejde, men helt uformelt - det vil sige uden for Euratom.

- Man ønsker fortsat samarbejde med dataudveksling inden for den teknologiske industri, så britisk industri ikke lige pludselig mister et hav af kunder.  

- EU agenturer skal også fortsat kunne virke i Storbritannien i en overgangsperiode. 

Men det allervigtigste nye er, at det store britiske oppositionsparti Labour i weekenden har skiftet politik og siger, at man nu vil blive i EU’s indre fællesmarked og i toldunionen – i hvert fald i en overgangsperiode, men muligvis også efter Brexit. Dette brud får tilmed medlemmer af regeringens egne parlamentsmedlemmer til at overveje at skifte side.

Så de britiske forhandlere sidder mere usikkert på stolene, end de gjorde for få uger siden.