Valg i Tyskland

BLOG: Partiet siger nej til burkaer og Merkel, men det er kanslerens livsforsikring

Det tyske højreparti Alternative für Deutschland (AfD) står til et stærkt valg, og det kan få indflydelse på Angela Merkels næste regering.

”Merkel muss weg”. Man kan ikke gå til et valgmøde med Alternative für Deutschland (AfD) uden at denne ”one-liner” lyder igen og igen. For Tysklands nye højreorienterede parti er det ganske enkelt alfa og omega, at kansleren skiftes ud.

Tyskland har brug for en radikal ny kurs, ikke mindst når det gælder flygtninge- og hele udlændingepolitikken. Eller som der står på partiets valgplakater - Hent dit Tyskland tilbage. Eller ”Burkas? Vi foretrækker bikinier” 

AfD står til at blive 3. største parti

AfD’s støtte i befolkningen er faldet i takt med, at flygtningestrømmen til Tyskland er aftaget betragteligt. Da antallet af flygtninge var på sit højeste, stod partiet til 15% i målingerne og klarede sig overordentligt godt i en stribe delstatsvalg.

Efter stor intern tumult, hvor partichef Frauke Petry måtte trække sig som spidskandidat i foråret, er partiet en måned før valget ved at få ny vind i sejlene. I går kunne ét af Tysklands meningsmålingsinstitutter således melde, at partiet med en tilslutning på 10% står til at blive det tredje største parti i den nye Forbundsdag.

Tilslutningen skyldes uden tvivl den skarpe profil på udlændingeområdet. En opsigtsvækkende analyse fra ugeavisen ”Die Zeit” i denne uge viste ganske vist, at en stor del af tyskerne rent faktisk deler Merkels oprindelige ”Wir schaffen das-synspunkt”.

I hvert fald giver 71% af tyskerne udtryk for, at de opfatter flygtninge som ”en del af os”. Det gælder i øvrigt også folk af andre religioner. 82% siger her, at de er en del af det tyske fællesskab (”wir-Gefühl”).

Lige så klart er det imidlertid, at der findes et mindretal, som er dybt uenige. Og det er i høj grad dem, AfD kan mobilisere. Ifølge selvsamme undersøgelse mener 80% af AfD’s vælgere ikke, at flygtninge er en del af fællesskabet. Det er næppe heller noget tilfælde, at AfD er gået frem efter terrorangrebet i Barcelona, et angreb der igen har aktualiseret hele diskussionen om den indre sikkerhed.

AfD får ingen indflydelse på ny regering

Alt tyder derfor på, at AfD - i modsætning til i 2013 - vil kunne klare den tyske spærregrænse på 5%. Selv hvis partiet bliver det tredjestørste, skal det dog ikke forvente politisk indflydelse. Alle andre partier med Merkels CDU og Schulz’s socialdemokrater i spidsen har for længst meldt ud, at AfD ikke er ”stuerene”.

Paradoksalt nok vil et godt valg til AfD også være lidt af en livsforsikring for den forhadte kansler. Jo flere partier, der kommer ind i Forbundsdagen, jo mere umuligt bliver det at danne regering uden om Merkels CDU, da Tyskland jo opererer med flertalsregeringer. Det skyldes også, at AfD ikke kun trækker stemmer fra CDU, men også fra den eneste reelle udfordrer til Merkel, nemlig Martin Schulz.

Når det er sagt, kan AfD dog med en vis ret pege på, at partiet allerede har rykket Merkels politik betydeligt. Efter mange stramninger af udlændingepolitikken er der ikke meget tilbage af den oprindelige ”Willkommenskultur”. Ganske interessant er CDU også begyndt at spille på de mere nationale tangenter. Hvor Merkel demonstrativt nærmest flåede et tysk flag ud af hånden på en kollega under partiets valgfest i 2013, er CDU’s valgplakater denne gang ”schwarz-rot-gold”.

Ny intern magtkamp truer

Hvor godt AfD i sidste instans klarer sig i slutspurten og umiddelbart efter afhænger i høj grad af, om partiledelsen kan holde styr på tropperne. Allerede nu ulmer magtopgøret mellem Frauke Petry og de to nye spidskandidater Alice Weidel og Alexander Gauland.

Frauke Petry plæderer for en mere realpolitisk kurs, hvor partiet i 2021 skal satse på at kunne gå i regering, mens de to andre, støttet af kræfter som Jörg Meuthen fra Stuttgart, satser på at ”fundamental opposition” er vejen frem. Sporene må skræmme.

I 2015 blev partistifteren Bernd Lucke afsat af Frauke Petry. Spørgsmålet er, om hun kan overbevise partiet om, at hun skal være partiets første gruppeformand i Forbundsdagen - eller om det spørgsmål får magtkampen til at bryde ud i lys lue.