De første videoer fra Barcelona

En varevogn er kørt ind i en menneskemængde i det centrale Barcelona. To danskere er såret.

Torsdag eftermiddag kørte en hvid varevogn ind i flere personer på La Rambla i Barcelona. Flere meldes dræbte, og mindst 100 er såret.

Udenrigsministeriets Borgerservice meddeler, at to dansker er blandt de sårede i Barcelona. Claus Vallø er en af dem. 

Claus Vallø fortæller, at han blev snittet af den hvide varevogn, da den kørte ind i en menneskemængde. Video: Rikke Museth Janniche

En anden dansk turist var til stede umiddelbart efter angrebet.

En dansk turist i Barcelona var på stedet få sekunder efter angrebet skete. Video: Rikke Museth Janniche

Herunder ses flere personer løbe væk fra La Rambla, der er en populær gågade i byen.

Ulykken er sket på La Rambla, som er en populær gade for turister. Video: Karoline Lunddal Dam

Myndighederne lukkede kort efter for trafik i de omkringliggende gader samt alle metro- og togstationer tæt på La Rambla.

Myndighederne har lukket den omkringliggende trafik og anbefaler turister at benytte sociale medier til samtale med familie for ikke at belaste telefonnetværket. Video: Karoline Lunddal Dam

Gerningsmænd stak af til fods, og politiet iværksatte en intensiv menneskejagt, i byen. To personer er anholdt.

En varevogn er kørt ind i en menneskemængde på La Rambla i Barcelona. Føreren stak af, og politiet leder nu efter mistænkte. Video: Karoline Lunddal Dam