Udland

Ny forskning: Grise kan være fremtidens organdonorer

Der er mangel på organdonorer i verden, men ny forskning, hvor man kloner og gensplejser grise, kan være med til at løse problemet.

Xenotransplatation hedder det, når man laver en transplantation af et organ fra en art til en anden art. Det lyder måske som noget fra en science-fiction-film, men faktisk kan det snart være det, der sikrer organdonationer til alle.

Et forskerhold har nemlig klonet 37 grise, som ikke har de retrovirusser i deres dna, der kan gøre mennesker syge, og som ellers før har umuliggjort at bruge grise som organdonorer.

Forskere havde ellers for længe siden opgivet at bruge grise til organdonation, men et nyt forskningsprojekt, som blev offentliggjort i mediet Science, har fået dem på andre tanker.

Lederen af forskerholdet eGenesis, Dr. George Church, siger, at den første transplantation af et organ fra gris til mennesker kan ske inden for to år, skriver New York Times.

Kan udligne udbud og efterspørgsel

Grise er især lovende for xenotransplatation, fordi deres organer har den samme størrelse som menneskers, og de så er lette at fremavle. Og lykkes det, kan det hjælpe mange mennesker. 

Tal fra organisationen Oplysning om Organdonation viser, at 466 danskere ved udgangen af 2016 var på venteliste for at få et nyt organ, og 29 danskere i samme år døde, mens de var på ventelisten.

Værre står det til i USA, hvor mere end 100.000 mennesker mangler en organdonation, og i Storbritannien, hvor 6500 mennesker er på ventelisten, skriver BBC.

- Der er altså stor mangel på organdonorer, og den nytænkende forskning giver helt nye muligheder for at udligne udbud og efterspørgsel, siger Dr. David Klassen, der er Chief Medical Officer ved United Network for Open Sharing, til New York Times.

Et ellers afblæst projekt

Ideen om at transplantere griseorganer til mennesker slog rødder allerede i 1990’erne, men i 1998 fandt forskeren Jay A. Fishman og hans kollegaer ud af, at der i grisens dna gemte sig de samme gener, som kan forårsage leukæmi ved aber.

Da forskerne fostrede griseceller ved siden af menneskelige embryoer (fostre i et meget tidligt stadie, red.), spredte disse vira sig til de menneskelige celler.

Men disse 37 nye smågrise, som er skabt af både gensplejsning og kloning, har ikke disse retrovira i deres dna og kan altså potentielt være løsningen på manglen organer til organdonation.

Første skridt på vejen

Dog er grise uden de sygdomsfremkaldende retrovira kun det første skridt. For selv ved organdonationer fra andre mennesker kan menneskets immunforsvar afvise transplantationen. Dertil kommer også det etiske spørgsmål, om man kan tillade sig at udnytte dyr på denne måde.

Og forskerholdet er trods George Church optimisme godt klar over, at arbejdet ikke er slut endnu.

- Vi ved, at vi stadig er på et tidligt stadie af forskning, siger Dr. Luhan Yang, som er en del af eGenisis til BBC.

- Vi ved, at det er en vovet vision at have en verden uden mangel på organdonationer, og at det er en stor udfordring, men det er vores motivation at flytte bjerge.

Se nogle af de andre dyr, man ellers har klonet

Dolly the Sheep

Dolly the Sheep, verdens første klonet dyr, døde i 2002.

Dolly the Sheep

Fåret Dolly blev født af sin rugemor den 5. juli 1996 og er det første dyr, der er klonet fra voksne celler. Hun var en del af en serie af eksperimenter ved The Roslin Institute på Edinburgh Universitet, der skulle udvikle en bedre måde af avle genmodificeret kreaturer. Dolly er en blanding af et Finn Dorset får og et skotsk Blackface får. Man kan derfor se på Dollys hvide hoved, at hun er klonet, da hun ellers havde haft et sort hoved, som sin Blackface rugemor. Dolly døde i 2002.

Foto: HO / Scanpix Danmark

Copy Cat

CC er verdens første klonede kat.

Copy Cat

Forskere fra Texas lykkedes 2001 med at klone en cat for første gang, hvilket banede vejen for at klone kæledyr. Killingen blev døbt CC, som er forkortelsen for carbon copy. CC var den eneste ud af 87 fostre som overlevede. Hun var dog ikke en eksakt copy af sin dna-donor - en calico kat. Men det skyldes, at farven på kattens pels kun er delvist genetisk bestemt. 

Foto: DSK / Scanpix Danmark

Prometea

Prometea er den første klonede hest, som skulle banevejen for at lave toptunede konkurrenceheste.

Prometea

I Cremona i Italien forsøgte man, efter et vellykket forsøg med muldyr, at klone en hest, og den 28. maj 2003 blev Prometea født, verdens første klonede hest. Kloning af heste skulle hjælpe med at skabe de vindende konkurrenceheste. Cesare Galli, der stod bag eksperimentet, advarede dog mod, at den samme dna ikke altid var nok. Træning, træner og træningsmiljø var altså også vigtige faktorer.

Foto: MAX ROSSI / Scanpix Danmark

Snuppy

Sydkorea vandt ræset om at klone den første hund.

Snuppy

I 00'erne udspiller der sig et ræs for at lave den første klonede hund. Den kamp trak Sydkorea og Seoul National University sig sejrsrigt ud af, da en klonet hund blev født den 24. april 2005. De klonede en afghansk mynde, der fik navnet Snuppy, som er en sammen trækning af universitetes initialer og det engelske ord for hvalp, 'puppy'. Lederen af forskerholdet, Woo-Suk Hwang, mente, at kloning af hunde gav en god forståelse for menneskelige sygdomme.

Foto: JO YONG-HAK / Scanpix Denmark

Snuwolf og Snuwolffy

Snuwolff og Snuwolffy bag tremmer i Seoul Zoo.

Snuwolf og Snuwolffy

For det sydkoreanske forskerhold på Seoul National University og forskerchef Woo-Suk Hwang stoppede kloningseventyret ikke ved hunden. Det lykkedes dem også at klone ikke bare en men to ulve. Igen opkaldt efter universitetes initialer fik de navnene Snuwolf og Snuwolffy. Efter de blev født i oktober 2005, blev de begge udstillet i Seoul Zoo.

Foto: KIM MI-OK / Scanpix Denmark

Injaz

Injaz betyder præstation og er navnet på verdens første klonede kamel.

Injaz

Injaz er arabisk og betyder 'præstation'. Det er også navnet på den første klon af en kamel, som kom til verden i Dubai den 2. november 2009. Centret bag præstationen var the Reproductive Biotechnology Centre, som er skabt af Dubais kronprins, Sheikh Hamdan bin Mohammed Al Maktoum. Centret har til formål at bruge de nyeste bioteknologi til at forbedre fremavlen af dyr i regionen.

Foto: - / Scanpix Denmark