Udland

Japan advarer om nordkoreansk supervåben: Sølvkuglen kan være ægte

Små atomvåben i store langtrækkende missiler har længe været en drøm i Nordkorea - nu er den næsten virkelighed, mener japanske eksperter.

Den skinnende sølvgrå kugle med det cirkelformede mønster kunne næsten ligne et kunstværk, mens den lå på sin røde dug foran det nordkoreanske pressekorps.

Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og Kina havde held til at anskaffe sig teknologien så tidligt som i 1960'erne

Japans forsvarsministerium

Et ekstremt dødbringende kunstværk skabt af atomfysikere i det stalinistiske diktatur - eller måske bare en harmløs aluminiumskugle skabt af propagandamaskinen samme sted.

Da billederne nåede verdenspressen i foråret 2016, var eksperterne i tvivl:

Var det lykkedes Nordkorea at fremstille en lillebitte atombombe, der kunne sendes til USA med et missil?

Spørgsmålet er endnu ikke besvaret, men i Japan har forsvarsministeriet sat analytikere til at samle viden i en ny rapport om Nordkorea, og analytikerne er nervøse.

Truslen har nået et nyt niveau

For selv om nordkoreanerne er mestre i propaganda, er de ikke længere amatører, når det kommer til avancerede våbensystemer, vurderer japanerne.

Det gælder både atombomberne og de missiler, som skal flyve dem til USA.

I forsvarsministeriets årlige rapport på 563 sider lyder det således fra de japanske analytikere:

- Siden sidste år, hvor det med magt gennemførte to atomprøvesprængninger og opsendte mere end 20 ballistiske missiler, har truslen nået et nyt niveau.

Især Kim Jong-uns sølvskinnende metalkugle bekymrer i Japan.

De mest primitive atomvåben er nemlig store og tunge. For eksempel vejede den bombe, som USA kastede over Hiroshima, 4,4 tons - og den var tre meter lang.

En model af atombomben "Little Boy" der blev kastet over den japanske by Hiroshima i 1945.
Hvis Nordkorea har atomvåben på størrelse med den sølvskinnende kugle, er det muligt at sende dem afsted med interkontinentale missiler.

Det er vanskeligt at flyve sådan én fra Nordkorea til Japan - eller USA - og derfor har Nordkorea ifølge de japanske analytikere i årevis forsøgt at udvikle nogle små lette atomvåben.

"Nordkorea minder om USA i 1960'erne"

At fremstille en atombombe, med samme mål som den sølvskinnende skulptur fra de nordkoreanske pressefotos, er ikke en nem sag, men japanerne er bange for, at det nu er lykkedes.

- Hvis man tager i betragtning, at USA, Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og Kina havde held til at anskaffe sig teknologien så tidligt som i 1960'erne, er det muligt, at Nordkorea har opnået miniaturisering af atomvåben og udviklet sprænghoveder, skriver japanerne i rapporten.

Billedet her er fra Nevada-ørkenen i 1953. På det tidspunkt havde USA udviklet atomvåben der var så små, at de kunne affyres fra en kanon.

Og japanernes vurdering er endda én af de mere forsigtige af slagsen. I USA vurderer den militære efterretningstjeneste DIA, at det er lykkedes Nordkorea at fremstille et lille atomvåben. Det fremgår af et fortroligt dokument, som avisen Washington Post har fået fat i. 

Efterretningstjenesten anslår, at nordkoreanerne kan have helt op mod 60 atomvåben i deres arsenal.

Men der er uenighed om antallet - andre analytikere mener, det er meget lavere.

Og ifølge japanerne er det ekstremt vanskeligt at finde ud af noget som helst om nordkoreanernes våbenprogram, fordi landet er så lukket.

Dette gælder i særdeleshed de langtrækkende missiler, som ifølge japanerne snart kan nå så langt som til Denver på østsiden af Rocky Mountains i USA - 10.000 kilometer væk.

Ifølge Japans forsvarsministerium kan Nordkoreas missiler nå ind midt i USA. Men om de kan have våben med, og om de kan ramme præcist er endnu temmelig usikkert.

Det er især et missil ved navn Taepodong-2, der får japanerne til at advare det internationale samfund.

Missilet er indhyllet i et spind af løgnehistorier - og i februar 2016 blev det genstand for et storstilet svindelnummer, som muligvis gav Nordkorea viden til at sende et lille atomvåben mod USA.

En helt speciel rumraket

Nordkorea har i årevis udviklet missiler, som i teorien kunne nå mål i de omkringliggende lande.

Så tidligt som i 1980'erne fik det stalinistiske diktatur fat i teknologien bag de sovjetiske SCUD-missiler, som kan nå 1000 kilometer væk.

Disse missiler kunne formentlig nå dele af Japan - og den nordkoreanske raketteknologi er kun blevet bedre på de næsten 40 år, der er gået.

Nordkorea har videreudviklet gamle sovjetiske SCUD-missiler. En af de nyeste versioner hedder Musudan og kan nå cirka 4.000 kilometer væk.

FN har imidlertid forbudt Nordkorea at teste sine missiler, og selvom landet ved flere lejligheder har trodset FN, løber det en risiko ved hver eneste missiltest. Landet risikerer, at missilaffyringerne får konsekvenser fra omverdenen.

Især når det drejer sig om missiler, der kan nå mål midt inde i USA.

Og her kommer Nordkoreas rumprogram ind i billedet.

Den 2. februar 2016 meddelte Nordkorea nemlig, at landet ville opsende en satellit senere på måneden.

Det lille rumfartøj skulle "observere mod Jorden", og opsendelsen blev ifølge japanerne indberettet til flere internationale organisationer. Formålet var ganske fredeligt, forsikrede den stalinistiske diktaturstat.

Den 7. februar klokken 09.30 blev raketmotorerne tændt, og rumraketten havde held til at sende et objekt i kredsløb om Jorden.

Den 7. februar 2016 blev Nordkorea sendte Nordkorea et objekt i kredsløb om Jorden. Den nordkoreanske satellit virkede ikke, men operationen var formentlig et skalkeskjul for at teste et avanceret missil.

Satellitten begyndte dog at slå kolbøtter i rummet, og den var næppe i stand til at observere noget som helst.

Og mens alverdens aviser kunne berette om den fejlslagne satellit, kunne raketforskerne i Nordkorea formentlig glæde sig over, at deres nye forbedrede udgave af Taepodong-2-missilet nu var i stand til at nå USA's fastland.

Ifølge videnskabsfolk hos Japans forsvarsministerium var rumraketten nemlig blot et skalkeskjul for en test af styrets mest avancerede missil.

Nordkoreas leder Kim Jong-un på besøg i landets nationale rumcenter.

Japanerne har analyseret på rakettens bane, og det fremgår af forsvarsministeriets rapport, at Nordkorea under opsendelsen bekræftede, at styret nu har en raket i sit arsenal, der er i stand til at sende et objekt på cirka ét ton over 10.000 kilometer væk.

Test på test på test...

Om missilet så er i stand til at ramme bare nogenlunde præcist på den afstand, oplyser japanerne ikke i deres rapport.

Og der er flere analytikere, som siger, at Nordkorea endnu ikke har udviklet et missil, der for alvor bør gøre folk i Los Angeles og San Francisco nervøse.

Kim Jong-uns raketforskere mangler nemlig at få en vigtig detalje på plads endnu.

Til gengæld går udviklingen hurtigt, og de bliver dygtigere, hver eneste gang et missil sendes af sted.

Det seneste missil, som Nordkorea sendte op den 28. juli, hedder Hwasong-14. Det er en videreudvikling af de langtrækkende missiler, som nordkoreanerne har testet - og det viser, hvor hurtigt udviklingen går i Nordkorea.

Du kan se en video med opsendelsen herunder.

Hwasong-14 kan nemlig nå helt til New York. Det vurderer John Schilling, som er ingeniør med speciale i luftfart og analytiker hos tænketanken 38 North, der overvåger Nordkorea.

Men der er endnu ikke grund til panik i den amerikanske storby.

Ifølge John Schilling havde det seneste missil sandsynligvis kun plads til en bombe på 350 kilo - og det er næppe nok til et atomvåben.

Desuden har nordkoreanerne tilsyneladende endnu ikke fået styr på, hvordan de får en eventuel atombombe ned på jorden igen.

Bomberne brænder op

Når et sprænghoved sendes op over Jordens atmosfære, som Nordkorea har ambitioner om, er der nemlig risiko for, at det brænder op i atmosfæren, når det skal ned igen. 

Luftmodstanden varmer bomben op, og enten eksploderer den, eller også smelter den på vej ned.

Derfor skal en eventuel bombe pakkes ind i et varmeskjold.

Nordkoreas diktator Kim Jong-un inspicerer et varmeskjold fra et af de missiler som landet har testet.

Ifølge John Schilling brændte varmeskjoldet fra nordkoreanernes seneste forsøg formentlig op i atmosfæren, så der er sandsynligvis endnu noget tid at løbe på, inden Nordkorea har nået sit mål.

John Schilling anslår, at det endnu vil tage nogle år, før Nordkorea er i stand til at ramme USA's østkyst med atomvåben.

Men både 38 North og Japans forsvarsministerium vurderer, at Nordkorea er tæt på.

Japanerne skriver i deres rapport, at "Nordkorea har gjort hurtige fremskridt i udviklingen af ballistiske missiler efter nogle få tests" - og for hver opsendelse bliver systemerne bedre og bedre.

Mens truslen mod det amerikanske fastland endnu er en smule diffus, er truslen mod de amerikanske øer i Stillehavet langt mere konkret.

Truslen mod Guam

Den 9. august 2017 truede styret i Nordkorea med at sende fire missiler mod den amerikanske ø Guam for at vise USA, at landet er klar til kamp, hvis det bliver nødvendigt.

Ifølge nordkoreanerne bliver der tale om fire missiler af typen Hwasong-12, der efter planen skal ramme havet mellem 30 og 40 kilometer fra Guam efter den cirka 3360 kilometer lange tur fra Nordkorea.

Nordkoreanerne er så stolte af deres Hwasong missil, at den succesfulde missiltest er blevet motiv på et af landets frimærker.

Hwasong-12 er et helt nyt missil. Det blev præsenteret for verden i april, hvor det optrådte i en militærparade i Pyongyang.

En måned efter blev missilet testet med succes - det er hidtil eneste gang, nordkoreanerne har affyret et.

Inden da var tre testforsøg endt med, at missilet eksploderede.

Men den 14. maj 2017 lykkedes det altså, og hvis nordkoreanerne sender fire ekstra missiler af sted mod Guam, vil de formentlig komme til at kende endnu flere sider i bogen om raketvidenskab.

Hvad nu, hvis der bliver krig?

Det store spørgsmål er så, hvordan USA vil svare igen - og om det kan føre til en væbnet konflikt.

Hvis det sker, er truslen mod lande som Japan og Sydkorea til at tage og føle på.

Kim Jong-un under en missiltest i juli 2017.
Nordkoreas leder Kim Jong-un jubler efter en succesfuld missiltest.
De fleste nordkoreanske missiler affyres fra mobile ramper, men ifølge de japanske analytikere bygger Nordkorea muligvis underjordiske siloer til deres nye missiler. Det gør dem sværere at ramme, hvis USA skulle angribe.

Ifølge japanerne har Nordkorea næsten 1,2 millioner soldater, 3500 kampvogne fra sovjet-tiden og 560 krigsfly af svingende kvalitet klar til kamp. Hertil kommer tusindvis af kanoner, morterer og artilleripjecer, som kan skyde ind over grænsen til Sydkorea.

Desuden har landet formentlig udviklet såvel kemiske som biologiske våben.

Ifølge rapporten fra Japans forsvarsministerium har Nordkorea flere anlæg, der kan fremstille dem, men en del af disse anlæg ligner civile virksomheder. Derfor kan japanerne ikke sige noget præcist om, hvor store mængder af disse masseødelæggelsesvåben regimet har på lager.

Hvad angår atombomberne - altså de tunge udgaver, der vejer flere tons - så har Nordkorea ind til videre foretaget fem prøvesprængninger.

Sydkoreas hovedstad Seoul ligger 40 kilometer fra Nordkoreas grænse.

Der bor knap 10 millioner mennesker i byen.

Kilder: Washington Post, Army Recognition, Japans Forsvarsministerium, New York Times og 38 North.