Udland

Norge mindes terrorofre: - Det er ikke kun sorg, der kom ud af Utøya

Lørdag er det seks år siden, at 77 personer blev ofre for højreekstremisten Anders Behring Breiviks terrorangreb i Oslo og på øen Utøya.

Først rullede nyheden om eksplosionen ind.

I regeringskvarteret i Oslo var en bilbombe sprængt og meldingerne lød på omfattende ødelæggelser og flere dræbte.

Men chokket havde knapt lagt sig, før der også kom nye foruroligende beskeder fra den lille ø Utøya.

Et endnu ukendt antal unge var blevet skudt på en politisk sommerlejr - en mand var blevet anholdt af politiet.

Det var fredag den 22. juli 2011.

Lørdag afholdes en mindehøjtidelighed for de 77 personer, som blev ofre for højreekstremisten Anders Behring Breiviks terrorangreb.

- For os er den 22. juli en dato, som for altid vil være forbundet med frygt, fortvivlelse og sorg, sagde statsminister Erna Solberg under sin tale i Oslo.

Vigtigt at bearbejde i mange år

Mindehøjtideligheden startede ved regeringsbygningen klokken 10, hvor ofrenes navne blev læst op, og de mange fremmødte holdt et minuts stilhed.

Senere på eftermiddagen begynder en separat mindehøjtidelighed på Utøya for de 69 politisk aktive unge fra det norske arbejderpartis ungdomsorganisation, AUF, som blev skudt og dræbt på øen.   

 Seks år efter begivenhederne fylder terrorangrebet stadig en del i nordmændenes bevidsthed, forklarer journalist på TV 2 Norge, Kadafi Zaman. 

- Nu er der gået seks år, men det er et ar og et sår i norsk historie, som aldrig vil hele. De grusomheder, Anders Behring Breivik stod bag, har intet sidestykke, siger han.

Mere politisk engagement fra unge

Selvom nordmændene hvert år samles til en ceremoni, for at sørge over ofrene, så kan journalisten se, at det ikke kun er sorg og tragedie, der er kommet ud af begivenhederne. 

- Det er stadig hårdt og svært for de efterladte, og mange blev også skadede og fik livsvarige mén som følge af skuddene, men man ser også unge, som fik nyt politisk engagement og mener, at det er endnu vigtigere end nogensinde at kæmpe for demokrati og frihed, fortæller Kadafi Zaman.

Det samme ser professor ved Bergen Universitet, Jens Elmelund Kjeldsen.

- Indmeldingen i partierne - særligt ungdomspartierne - gik op. Det har skabt en ny bevægelse af at ville ændre noget, siger han.

Særligt AUF har gjort en enorm indsats, for at Utøya ikke skulle blive en forladt ø. De mener ikke, at en højreekstremists værk skal sidde fast på et sted, som har været grobund for deres organisation og politiske virke siden 1950.

- AUF har været meget optaget af at tage stedet igen og bruge det, så det er først og fremmest deres sted, men det er også et sted, hvor andre kan komme og holde møder og seminarer. De har magtet at tage stedet tilbage igen efter det, der skete, siger han.

Vigtigt det ikke bliver glemt

Eftervirkningerne af terrorangrebet var også temaet i statsminister Erna Solbergs tale, som udover de mange fremmødte også blev overværet af flere norske regeringsmedlemmer og det norske kronprinsparret.

- Om nogle år vil yngre generationer ikke have deres egne minder om det, der skete. De vil skulle lære om terrorangrebene, ligesom vi lærer om andre historiske hændelser.

- Derfor vil det fremover blive endnu vigtigere at formidle viden om det, der skete, sagde hun.

Flere andre steder i landet bliver der i løbet af lørdag holdt mindekoncerter - blandt andet i Oslo og Tromsø Domkirke, hvor der er mulighed for at tænde et lyst for de døde.