Udland

Britisk udenrigsminister kom forbi den danske: - Hvad end sker, får lakrids ikke afgifter

Mens den britiske og danske udenrigsminister tidligere i denne uge jokede om Brexit i en autocamper, er forhandlingerne så småt i gang.

Et sammenbrud lurer stadig.

15-20 meter fra VIP-indgangen til udenrigsministermødet i Europa-bygningen i Bruxelles holdt den danske udenrigsministers autocamper mandag klar til at køre ham og en ven på en uges ferie i kølvandet på Tour de France.

Og kunne den så ikke bruges som den perfekte ”photo opportunity” til lidt medieomtale, tænkte udenrigsministeren og fik en noget mere kendt britisk udenrigsminister-kollega, Boris Johnson, til at ”lege med”. Manden, som mange mener, er lige så ustyrlig som sit flagrende rød-blonde hår.

Efter en rundvisning af vidunderet på fire hjul gik showet i gang og Johnson blev budt på ægte engelsk lakridskonfekt:

- Hvad der end sker, vil frihandlen mellem Storbritannien og Danmark fortsætte med at vokse. Også importen af al slags Bassett’s lakrids. Der vil ikke være afgifter, ingen kvoter, ingen barrierer, fastslog Boris Johnson med et smil i mundvigen.

Men ovre på den anden side af ”Lovens vej”, Rue de la Loi, i kommissionsbygningen har der været længere mellem smilene i denne uge. Her har de første reelle Brexit-forhandlinger været i gang siden mandag eftermiddag. Torsdag gøres der status, og ifølge de kilder TV 2 har talt med, er man lettede, ”fordi der endnu ikke har været et sammenbrud.”

- I sidste uge så det ud til, at der kunne komme et sammenbrud. Men siden har briterne erkendt, at de har et finansielt ansvar – et regnskab, der skal gøres op med EU, når de forlader Unionen. Vi er kommet et lille vigtigt skridt videre, men et sammenbrud senere kan absolut ikke udelukkes. Og det er heller ikke sikkert, at vi kan holde den første tidsfrist, der er sat til oktober, siger en EU-kilde til TV 2.

Oprindeligt var planen, at man på oktober-topmødet mellem stats- og regeringschefer skulle gøre status på fire essentielle skilsmissepunkter. Først når man er tilstrækkeligt langt på de punkter, kan man gå videre til at tale om fremtiden. Altså hvilken aftale briterne kan få med EU fremover.

De fire punkter, der skal opnås tilstrækkeligt fremskridt på, er følgende:

  1. Borgerrettigheder. Hvordan skal hverdagen sikres for de 3,2 millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien. Og den cirka 1 million briter, der bor på det europæiske kontinent. Det store udestående er her stadig, at EU ønsker, at deres liv reguleres efter kendt EU-lovgivning og med EU-domstolen som det øverste organ, mens briterne står fast på, at det er britisk lov og britiske domstole, der hersker.
  2. Finansielle udeståender. Skilsmisse-regningen. Briterne har erkendt, at der ER en regning, der skal betales. Men de har endnu ikke afsløret et tal. EU-kommissionens formand har sagt, at beløbet meget vel kan ramme 450 milliarder kroner. ”Ingen tal er blevet nævnt i denne uge, og det kommer ikke foreløbigt. Nok først til næste år. Ugen er gået med, at man fra EU-siden har gennemgået ret minutiøst, hvilke principper, der bør gælde for betalingen via konkrete eksempler. Det har briterne så spurgt ind til,” lyder det fra en embedsmand.
  3. Nordirland. Hvordan sikrer man, at nordirere ikke kommer i klemme, når grænsen mellem Irland og Nordirland pludselig er en EU-ydre grænse. Briternes ønske er stort set, at alt skal foregå som hidtil. Det vil sige, at mennesker og varer stadig kan flyde forholdsvist frit henover grænsen. På personspørgsmålet er man fra EU's side sådan set enig. Men på spørgsmålet om varer, så er man fra EU's side nødt til at sikre en eller anden form for kontrol med varer udefra.
  4. Øvrige skilsmisseanliggender. Et hav af spørgsmål lige fra jura til handel. Hvad sker der for eksempel med varer og handler, som er indgået, mens Storbritannien stadig er EU-medlem, men ikke leveret, før de er ude?

Detaljerne om de fire punkter

Når EU's topforhandler, franskmanden Michel Barnier, efter planen flankeret af den britiske topforhandler David Davis torsdag eftermiddag holder pressemøde, vil vi sandsynligvis høre de to hvidhårede mænd begge bruge ordet ”konstruktivt”. Men der er ingen tvivl om, at man fra EU's side stadig er temmelig rystede over, hvor lidet konkrete briterne er. Det hjemlige politiske rod gør det svært for den britiske mindretalsregering at formulere den kendsgerning, som man set fra Bruxelles side synes er åbenlys, nemlig at skilsmissen bliver dyr. For begge parter, men ikke mindst for briterne.

- Der er stadig en fornemmelse af, i hvert fald retorisk overfor offentligheden, at man både kan spise kagen og have den. Realitetssansen er der ikke, er den overvejende holdning i EU's hovedstad.

Det var i sin tid den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, der lancerede kage-symbolikken, og også ham, som i sidste uge brugte udtrykket, at EU kunne ”go whistle”, altså ”fløjte langt efter” at briterne vil indvillige i at betale en kæmpe skilsmisseregning.

Hertil svarede Michel Barnier, EU's chef-forhandler, tørt på et pressemøde:

- Jeg hører ingen fløjten. Kun et ur, der tikker.

Boris Johnson blev i mandags af de britiske journalister spurgt, om der var ”mere fløjten” fra hans side. Det ville han ikke svare på. Men tilbage foran camperen udtrykte han overfor TV 2 den vanlige optimisme om, at Brexit kan blive en succes:

- Vi er kommet med et tilbud, som vi mener, er godt, retfærdigt og rimeligt.

Det er der nok mindst to holdninger til.

Næste forhandlingsrunde ligger i sidste uge af august.

Boris Johnson og Anders Samuelsen mødtes over et stykke engelsk lakrids. Video: Jacob Carlsen